BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om ministeren vil svare på spørgsmål vedr. artikel i Politiken om Nemlig.com og straf af chauffører, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Karsten Hønge (SF)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

20. april 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 24. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

323 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten

Hønge (SF).

Spørgsmål nr. 323:

”

Med henvisning til artiklen i Politiken af 19. marts 2021 »Nemlig.com straffer

chauffører med bøder for små forsinkelser« bedes ministeren besvare følgende:

–

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt den ændring af godskørselsloven om tilla-

delse for varebiler, som trådte i kraft 1. juli 2019, finder anvendelse på den aktuelle

problematik?

–

Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser implementeringen af direktivet

om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår, herunder bestemmelsen om ar-

bejdstagerbegrebet, vil have i forhold til den aktuelle problematik?

–

Vil ministeren redegøre for arbejdet med implementeringen af direktivet om gen-

nemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår?

–

Mener ministeren, at et EU-arbejdstagerbegreb, som der findes i direktivet om

gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår, hvor man får en bredere lønmodta-

gerdefinition, som ikke alene omhandler platformsbeskæftigede, men også de aty-

piske uden for platforme, kan være et instrument til at bekæmpe falske selvstændi-

ge?”

Svar:

For at kunne svare på det første spørgsmål har jeg indhentet bidrag fra transportmi-

nisteren, der oplyser følgende:

”Det følger

af godskørselsloven § 1, stk. 2, at den, der er etableret på dansk område

og udfører godskørsel for fremmed regning med dansk indregistreret varebil eller

vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 2.000 kg, og som fragter

gods med en samlet vægt på mere end 11 kg pr. stykgods skal have tilladelse hertil.

Hvorvidt tilladelseskravet finder anvendelse i den pågældende sag, afhænger derfor

af om der i den pågældende sag er foretaget transport af varer i varebiler, der vejer

mere end 2.000 kg og om godset, der er blevet transporteret, vejer mere end 11 kg.

pr. stykgods.”

I forhold til implementeringen af arbejdsvilkårsdirektivet (Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2019/1152 af 20. juni 2019 om gennemsigtige og forudsigeli-

J.nr.

2021-2761

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om ministeren vil svare på spørgsmål vedr. artikel i Politiken om Nemlig.com og straf af chauffører, til beskæftigelsesministeren

ge arbejdsvilkår i Den Europæiske Union) kan jeg oplyse, at implementeringsfri-

sten er den 1. august 2022, og det er på den baggrund forventningen, at et lov-

forslag, der implementerer direktivet, kan fremsættes og behandles af Folketinget i

første halvår 2022.

Om implementeringsarbejdet kan det i øvrigt oplyses, at arbejdet med lovimple-

menteringen foregår i regi af Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg,

hvor arbejdsmarkedets parter er repræsenteret, hvilket er i overensstemmelse med

sædvanlig praksis i relation til arbejds- og ansættelsesretlige direktiver.

Særligt omkring direktivets arbejdstagerbegreb kan det anføres, at følgende er fast-

sat i direktivets artikel 1, stk. 2:

"2. Dette direktiv fastsætter minimumsrettigheder, der finder anvendelse på alle

arbejdstagere i Unionen med en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold

som fastsat i gældende ret, ved overenskomst eller i gældende praksis i de enkelte

medlemsstater under hensyntagen til Domstolens retspraksis."

Uddybende er følgende anført i direktivets præambelbetragtning 8):

"(8) Den Europæiske Unions Domstol (Domstolen) har i sin retspraksis opstillet

kriterier for fastlæggelse af status som arbejdstager ( 5 ). Domstolens fortolkning

af disse kriterier bør tages i betragtning ved gennemførelsen af dette direktiv. For-

udsat at husarbejdere, arbejdstagere på tilkaldebasis, løst ansatte arbejdstagere,

voucher-baserede arbejdstagere, arbejdstagere på onlineplatforme, praktikanter

og lærlinge opfylder disse kriterier, kan de være omfattet af dette direktivs anven-

delsesområde. Reelt selvstændige erhvervsdrivende bør ikke være omfattet af dette

direktivs anvendelsesområde, eftersom de ikke opfylder disse kriterier. Misbrug af

betegnelsen selvstændig erhvervsdrivende som defineret i national ret, enten på na-

tionalt plan eller i grænseoverskridende situationer, er en form for uretmæssigt

angivet arbejde, som ofte forbindes med sort arbejde. Betegnelsen »proformaselv-

stændig« anvendes om en person, der erklæres at være selvstændig, selv om ved-

kommende opfylder de kriterier, som karakteriserer et ansættelsesforhold, for at

undgå bestemte retlige eller skattemæssige forpligtelser. Sådanne personer bør

være omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. Fastlæggelsen af, om der fore-

ligger et ansættelsesforhold, bør være baseret på de faktiske omstændigheder i for-

bindelse med arbejdets reelle udførelse og ikke på parternes beskrivelse af forhol-

det."

Hvorvidt det i direktivet anførte om arbejdstagerbegrebet effektivt vil kunne dæm-

me op for det, der ovenfor betegnes som "proformaselvstændige", er efter min op-

fattelse for tidligt at sige, når der endnu ikke er erfaringer med, hvordan direkti-

vet virker i medlemsstaterne.

For Danmarks vedkommende vurderer Beskæftigelsesministeriet ikke, at direktivet

umiddelbart vil få den helt store betydning for, hvem der anses for "proformaselv-

stændige", da der ikke med direktivet introduceres afgørende ændringer i forhold

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om ministeren vil svare på spørgsmål vedr. artikel i Politiken om Nemlig.com og straf af chauffører, til beskæftigelsesministeren

til den hidtidige danske vurdering heraf. Direktivets betydning vil dog som nævnt

ovenfor skulle drøftes med Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg.

I forhold til hvilke konsekvenser implementeringen af direktivet om gennemsigtige

og forudsigelige arbejdsvilkår vil have for chauffører, der udbringer varer, vil dette

afhænge af de rammer, som disse chauffører opererer under. Direktivet giver fx

lønmodtagere, hvis arbejdstid og arbejdsmængde er uforudsigelig, nogle nye ret-

tigheder, og det gælder også lønmodtagere, der er ansat på ren tilkaldebasis. I hvil-

ket omfang chauffører, der udbringer varer, er ansat på sådanne betingelser, har jeg

ikke nærmere kendskab til. Generelt er det dog mit indtryk, at de forretningsmodel-

ler, der anvendes, er forskellige, hvorfor det må afhænge af en konkret vurdering i

forhold til den enkelte virksomhed og den enkelte chauffør.

Uanset implementeringen af arbejdsvilkårsdirektivet mener jeg, at der er behov for

at se på, hvordan problemstillingen med falske selvstændige/proformaselvstændige

håndteres bredt set på det danske arbejdsmarked. Det er et komplekst område med

vidtrækkende spørgsmål. Jeg har derfor bedt Beskæftigelsesministeriet igangsætte

et arbejde med henblik på at pege på nogle mulige løsninger. Et sådant arbejde

kræver bl.a., at der ses på sammenhængene til EU-regulering, herunder det udspil

fra EU-Kommissionen om arbejdsvilkår for platformsarbejdere, som forventes i 4.

kvartal i år. Derudover kræver arbejdet en tæt inddragelse af arbejdsmarkedets par-

ter, og jeg tager i øvrigt meget gerne imod gode idéer og forslag fra Folketingets

partier og fra interessenterne på området.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister