Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 21/04530
21. april 2021
Beskæftigelsesudvalget (BEU) har i brev af 24. marts 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 322 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Bjarne Laustsen (S).
Spørgsmål nr. 322:
”Vil
ministeren i forlængelse af besvarelsen af BEU alm. del - samrådsspørgsmål
K, L og M oplyse, hvad der karakteriserer de personer, der har benyttet sig af mu-
ligheden for opkvalificering med 110 pct. dagpengesats, herunder geografi, alder,
tidligere ydelsesgrundlag, tidligere branche og ledighedsperiode, herunder hvor
mange langtidsledige, der har benyttet sig af muligheden for opkvalificering?”
Svar:
Siden 1. august 2020 har det været muligt for dagpengemodtagere, der er fyldt 30
år og er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, at benytte den midlerti-
dige ret til en erhvervsuddannelse inden for mangelområder på 110 pct. dagpenge-
sats. I kommunernes fagsystemer er der i perioden fra 1. august 2020 til 31. januar
2021 blevet registreret, at 1.005 personer har benyttet sig af den midlertidige ret for
uddannelsesløft inden for mangelområder med 110 pct. dagpengesats.
Den kommunale fordeling af personerne, som har benyttet den midlertidige ret til
uddannelsesløft, fremgår af bilag 1. Af denne fremgår det, at København og Aal-
borg er de kommuner, hvor flest personer har gjort brug af ordningen (henholdsvis
73 og 52 personer), efterfulgt af Viborg, Vejle og Esbjerg (henholdsvis 36, 34 og
34 personer).
Der er en relativ jævn aldersfordeling blandt personerne, som har benyttet den mid-
lertidige ret til uddannelsesløft med 110 pct. dagpengesats. Den største alders-
gruppe udgøres af 40-49 årige, som omfatter 35 pct. af personerne, efterfulgt af 30-
39 årige og 50-59 årige med henholdsvis 32 og 29 pct. af personerne. 4 pct. af per-
sonerne er 60 år eller ældre.
Tabel 1 angiver den branche, hvor personerne seneste var beskæftigede før påbe-
gyndelsen af uddannelsesløftet. Det fremgår, at der er stor variation i forhold til,
hvilke brancher personerne senest har været beskæftiget inden for. Det er dog især