Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2377174_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Naser Khader
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 2658
21. april 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 24. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
321 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Naser
Khader (KF).
Spørgsmål nr. 321:
”Hvilke
muligheder mener ministeren, der er for at hjælpe personer født i 1953, der
hverken er omfattet af seniorpræmieordningen for personer født 1. januar 1954 el-
ler senere, eller skattenedslaget for personer født 31. december 1952 eller tidli-
gere?”
Svar:
Det er væsentligt, at den enkelte får en værdig afslutning på arbejdslivet. Det inde-
bærer ikke mindst en ret til tidlig pension til personer, der har haft en langt og hårdt
arbejdsliv, men også at det er attraktivt for de der kan og vil at blive på arbejdsmar-
kedet efter at de har nået deres pensionsalder.
Der har i de seneste år været fokus på at gøre det mere økonomisk attraktivt at ar-
bejde efter folkepensionsalderen. Således kan alle, der har nået folkepensionsalde-
ren, vælge at udskyde folkepensionen og deltage aktivt på arbejdsmarkedet (i
mindst 750 timer om året) mod senere at få forhøjet folkepension med et tillæg (en
venteprocent) for opsat pension. Ligeledes er bundfradraget for folkepensionisters
indtægt ved arbejde forhøjet.
Disse initiativer gælder for alle, også for personer født i 1953, der nåede deres fol-
kepensionsalder på 65 år i 2018.
Også seniorpræmieordningen, der blev indført af den tidligere regering (Venstre,
Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) og Dansk Folkeparti med finans-
lovsaftalen for 2019, har til hensigt at give den enkelte større økonomisk tilskyn-
delse til at blive længere på arbejdsmarkedet.
Seniorpræmieordningen omfatter personer født i 1954 og frem. Det skal ses i sam-
menhæng med, at årgang 1954 på tidspunktet for indførelsen af ordningen, var den
første årgang, der kunne tage reglerne om seniorpræmien med i deres overvejelser
om, hvorvidt de skal gå på pension eller fortsætte med at arbejde.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvilke muligheder der er for at hjælpe personer født i 1953, der hverken er omfattet af seniorpræmieordningen for personer født 1. januar 1954 eller senere, eller skattenedslaget for personer født 31. december 1952 eller tidligere, til beskæftigelsesministeren
Skattenedslaget for seniorer blev indført som en midlertidig ordning i 2008, for
personer født fra 1946 til og med 1952. Målet med ordningen var at holde seniorer
længere tid på arbejdsmarkedet ved at tilbyde en ekstra økonomisk gevinst. Ord-
ningen stoppede den 1. januar 2018, da den sidste årgang, som var omfattet af ord-
ningen, var fyldt 65 år.
Jeg formoder, at aftaleparterne bag både skattenedslag for seniorer og seniorpræ-
mien, hvor Konservative Folkeparti er en del af begge aftaler, har sammensat ord-
ningerne på den bedst mulige måde. Jeg deler som udgangspunkt dette synspunkt
om at vi har et velfungerende system, hvor der findes gode muligheder for at be-
lønne de pensionister, der fortsætter med at arbejde. Når det er sagt, så glæder det
mig også, at kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning blandt andet skal se
på, om pensionssystemet også forsat understøtter, at seniorer, der kan og har lyst,
bliver længere på arbejdsmarkedet. Jeg ser frem til at modtage kommissionens rap-
port i 2022.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2