BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om at redegøre for de økonomiske konsekvenser af FH’s forslag til en bedre dagpengeforsikring Mere tryghed til lønmodtagere, herunder effekten på arbejdsudbuddet, BNP og offentlige finanser, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Hans Andersen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021 - 3167

10. september 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af d. 23. marts 2021 stillet følgende spørgsmål

nr. 318 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Hans Andersen (V).

Spørgsmål nr. 318:

”Vil

ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser af FH’s forslag til en

bedre dagpengeforsikring ”Mere tryghed til lønmodtagere”,

herunder effekten på

arbejdsudbuddet, BNP og offentlige finanser?”

Svar:

Dagpengesatsen udgør 90 pct. af den tidligere indkomst, dog maksimalt 19.322 kr.

pr. måned (2021-pl). Dimittender, der ikke har forsørgerpligt, kan få udbetalt 71,5

pct. af den maksimale dagpengesats. Dimittender med forsørgerpligt kan få udbe-

talt 82 pct. af den maksimale dagpengesats. Det svarer til en bruttoudbetaling på

hhv. 13.815 kr. (2021-pl) og 15.844 kr. (2021-pl) om måneden for fuldtidsforsik-

rede.

FH’s forslag til et styrket dagpengesystem

består af to dele: 1) en annullering af

den afdæmpede satsregulering af dagpenge med virkning fra 2022, og 2) et forslag

om at indføre et dagpengetillæg til den maksimale dagpengesats i de første tre må-

neder af dagpengeperioden. Dagpengetillægget er et månedligt tillæg på 2.000 kr.

og 4.000 kr. for personer, der hhv. har været medlem af en a-kasse i de seneste to

eller fire år, og har været i beskæftigelse i sammenlagt to ud af de seneste tre år.

Annullering af den afdæmpede satsregulering af dagpenge

Den månedlige maksimale dagpengesats vil være ca. 1,5 pct. højere i 2023 og frem

ved en afskaffelse af mindrereguleringen på dagpenge i 2022-2023, hvilket svarer

til ca. 300 kr. om måneden i 2023.

Det bemærkes, at der i nedenstående skøn ikke er medregnet en afledt ændring af

en række relaterede ydelser og medlemsbidrag, hvor den maksimale dagpengesats

danner grundlag for satsen. Det gælder syge-, ferie- og barselsdagpenge, efterløn,

skattefri efterlønspræmie, fleksydelse, ledighedsydelse, flekslønstilskud, VEU-

godtgørelse m.v. Derudover er statsbidraget, som udgør størstedelen af a-kasse-

medlemskabskontingentet, reguleret efter den maksimale dagpengesats.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om at redegøre for de økonomiske konsekvenser af FH’s forslag til en bedre dagpengeforsikring Mere tryghed til lønmodtagere, herunder effekten på arbejdsudbuddet, BNP og offentlige finanser, til beskæftigelsesministeren

En annullering af den afdæmpede satsregulering af dagpenge i 2022-2023 vil fuldt

indfaset isoleret set medføre en varig umiddelbar strukturel forværring af de offent-

lige finanser med ca. 180 mio. kr. årligt efter skat.

Den højere ydelse til dagpengemodtagere skønnes at medføre et øget forbrug, og

dermed et tilbageløb i form af øgede indtægter fra moms og afgifter mv., hvilket

isoleret set forbedrer den strukturelle offentlige saldo med ca. 40 mio. kr. årligt.

Den umiddelbare virkning efter skat og tilbageløb er således en strukturel forvær-

ring af de offentlige finanser med ca. 140 mio. kr. fuldt indfaset,

jf. tabel 1.

Annullering af den afdæmpede satsregulering af dagpenge i årene 2022-2023 skøn-

nes fuldt indfaset at medføre en varig negativ arbejdsudbudsvirkning på ca. 2.000

fuldtidspersoner og en tilsvarende stigning i antallet af dagpengemodtagere

. Den

strukturelle adfærdsvirkning skønnes at medføre offentlige merudgifter på ca. 610

mio. kr. efter skat og tilbageløb årligt fuldt indfaset, hvilket svarer til en reduktion i

BNP på knap 1,7 mia. kr. årligt.

Samlet set skønnes en annullering af den afdæmpede satsregulering af dagpenge

fuldt indfaset at medføre årlige offentlige merudgifter på ca. 750 mio. kr. efter skat

og tilbageløb (inkl. adfærd),

jf. tabel 1.

Tabel 1

Virkning på de strukturelle offentlige udgifter, arbejdsudbud samt BNP,

ved annullering af den afdæmpet satsregulering af dagpenge i 2022-2023,

2021-pl

Mio. kr.

Umiddelbar virkning

Umiddelbar virkning efter tilbageløb

Adfærdsvirkning

Saldovirkning efter tilbageløb og adfærd

Arbejdsudbudsvirkning, fuldtidspersoner

BNP, mio. kr.

Fuldt indfaset

180

140

610

750

-2.000

-1.680

Anm.: Udgifterne er afrundet til nærmeste 10 mio. kr., og arbejdsudbudsvirkning er afrundet til nærmeste 50 perso-

ner, hvilket betyder, at tallene kan afvige ved summering.

Kilde: FLEUR, dagpengemodellen og egne beregninger.

Dagpengetillæg i de første tre måneder af dagpengeperioden

En forhøjelse af den maksimale dagpengesats i de første tre måneder af dagpenge-

perioden vil primært berøre de dagpengemodtagere, som får udbetalt den maksi-

male dagpengesats, hvilket er ca. 2/3 af alle dagpengemodtagere. Blandt de perso-

ner som modtager den maksimale dagpengesats, vil ca. 7 pct. kunne få et tillæg på

Adfærdsvirkningerne ved at afskaffe mindrereguleringen er beregnet pba. dagpengemo-

dellen, mens det oprindelig skøn fra 2012 for adfærdsvirkningerne ved indførelsen af min-

drereguleringen blev beregnet pba. forskelsbeløbsmodellen.

2.000 kr./mdr., 65 pct. vil kunne får et tillæg til 4.000 kr./mdr., mens de resterende

ca. 28 pct. ikke opfylder kravene

i FH’s forslag,

jf. tabel 1.

Dimittenddagpengemodtagerne får en relativ stigning i ydelsen, som følge af en

højere maksimal dagpengesats, såfremt at de lever op til kravene for dagpengetil-

lægget. Dimittenddagpengemodtagere udgør ca. 1/4 af alle dagpengemodtagere,

hvoraf 4 pct. og 2 pct. får en gennemsnitlig månedlig stigning i dagpengesatsen på

hhv. ca. 1.470 kr. og 2.940 kr. de første tre måneder af dagpengeperioden.

Personer, der modtager en individuelt beregnet sats, dvs. en lavere sats end den

maksimale dagpengesats, vil ikke være berettigede til tillægget, selvom de opfylder

kriterierne, da de allerede modtager den maksimale kompensation på 90 procent af

forudgående indkomst. Dette selvsagt under den forudsætning, at der ikke ændres

på denne del af reglerne.

Samlet set er det knap halvdelen af alle dagpengemodtagere, som opfylder kravene

til et tillæg

fra FH’s forslag,

og dermed opnår en højere dagpengesats. Det gennem-

snitlige løft af dagpengesatsen ifm. tillægget er på ca. 3.450 kr./mdr. de første 3

måneder, for dem som opfylder kriterierne for en højere sats.

Tabel 2

Opgørelse af andel der får et dagpengetillæg fordelt på indplacerings- og

satsgrundlag

Andel, pct.

Tillæg på 2000 kr./mdr.

Tillæg på 4000 kr./mdr.

Andel opfylder krav til tillæg

Andel af nyindplaceret dagpen-

gemodtagere i 2019

Maksimal

dagpengesats

modtagere

Dimittend-

dagpenge-

modtagere

Individuelt

beregnet sats

modtagere

I alt

100

Anm.: Andel er afrundet til nærmeste procent, hvilket medfører at tallene kan afvige ved summering.

Kilde: HAMR, FLEUR og egne beregninger.

Dagpengetillægget i de første tre måneder af dagpengeperioden vil fuldt indfaset

isoleret set medføre en varig umiddelbar strukturel forværring af de offentlige fi-

nanser med ca. 430 mio. kr. årligt efter skat.

Den højere ydelse til dagpengemodtagere medfører et øget forbrug, og dermed et

tilbageløb i form af øgede indtægter fra moms og afgifter mv., hvilket isoleret set

forbedrer den offentlige saldo med ca. 100 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Den umid-

delbare virkning efter skat og tilbageløb er således en strukturel forværring af de

offentlige finanser med ca. 330 mio. kr. fuldt indfaset,

jf. tabel 3.

Dagpengetillægget skønnes fuldt indfaset at medføre en varig negativ arbejdsud-

budsvirkning på ca. 1.000 fuldtidspersoner og en tilsvarende stigning i antallet af

dagpengemodtagere. Den strukturelle adfærdsvirkning skønnes at medføre offent-

lige merudgifter på ca. 360 mio. kr. efter skat og tilbageløb årligt fuldt indfaset,

hvilket svarer til en reduktion i BNP på knap 0,9 mia. kr. årligt.

Samlet set skønnes dagpengetillægget fuldt indfaset at medføre årlige offentlige

merudgifter på ca. 690 mio. kr. efter skat og tilbageløb (inkl. adfærd),

jf. tabel 3.

Tabel 3

Virkning på de strukturelle offentlige udgifter, arbejdsudbud samt BNP,

ved et dagpengetillæg i de første tre måneder af dagpengeperioden, 2021-

Mio. kr.

Umiddelbar virkning

Umiddelbar virkning efter tilbageløb

Adfærdsvirkning

Saldovirkning efter tilbageløb og adfærd

Arbejdsudbudsvirkning, fuldtidspersoner

BNP, mio. kr.

Fuldt indfaset

430

330

360

690

-1.050

-890

Anm.: Udgifterne er afrundet til nærmeste 10 mio. kr., og arbejdsudbudsvirkning er afrundet til nærmeste 50 perso-

ner, hvilket betyder, at tallene kan afvige ved summering.

Kilde: HAMR, FLEUR, eindkomst, dagpengemodellen og egne beregninger.

Det bemærkes, at der ligesom ved annullering af den afdæmpede satsregulering af

dagpenge ikke er medregent en virkning på en række relaterede ydelser og med-

lemsbidrag, hvor den maksimale dagpengesats danner grundlag for satsen.

Samlet forslag om et styrket dagpengesystem

Det relative løft af dagpengesatsen ifm. dagpengetillægget bliver mindre, såfremt at

man samtidig indfører en annullering af den afdæmpede satsregulering af dagpenge

i 2022 og 2023.

I alt skønnes

FH’s forslag til et styrket dagpengesystem at forværre den offentlige

strukturelle saldo årligt med ca. 1,4 mia. kr. efter skat og tilbageløb (inkl. adfærd)

fuldt indfaset. Forslaget skønnes at medføre en negativ virkning på BNP med ca.

2,5 mia. kr. årligt.

Tabel 4

Virkning på de strukturelle offentlige udgifter, arbejdsudbud samt BNP,

som følge af FH’s forslag

til et styrket dagpengesystem, 2021-pl

Mio. kr.

Saldovirkning efter tilbageløb og adfærd

Annullering af den afdæmpet satsregulering af dagpenge

Dagpengetillæg

Samspil

750

690

Fuldt indfaset

Samlet forslag

Umiddelbar virkning

Umiddelbar virkning efter tilbageløb

Adfærdsvirkning

Saldovirkning efter tilbageløb og adfærd

Arbejdsudbudsvirkning, fuldtidspersoner

BNP, mio. kr.

610

470

960

1.440

-3.050

-2.550

Anm.: Udgifterne er afrundet til nærmeste 10 mio. kr., og arbejdsudbudsvirkning er afrundet til nærmeste 50 perso-

ner, hvilket betyder, at tallene kan afvige ved summering.

Kilde: HAMR, FLEUR, eindkomst, dagpengemodellen og egne beregninger.

De skønnede økonomiske konsekvenser er mindre end tidligere skønnede vurderin-

ger af lignende tiltag som ved FIU 313 (2018). Ved et eftersyn af beregningerne

bag FIU 313 har det vist sig, at der i adfærdsberegningen ikke er taget tilstrækkelig

højde for virkningen af, at satsen falder tilbage på nuværende maksimale dagpen-

gesats efter tre måneder. Derudover er der foretaget et par tilpasninger i dagpenge-

modellen siden de tidligere beregninger, hvilket også reducerer adfærdsvirkningen

ved denne type af ændringer med satsforhøjelse i starten af dagpengeperioden. Æn-

dringerne er justeret i forbindelse med en teknisk opdatering af dagpengemodellen.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister