Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2415015_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-4068
14. juni 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
310 (alm. del), som hermed berigtiges. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victo-
ria Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 310:
”Vil
ministeren give sit skøn over udgiften, såfremt det gøres valgfrit, om man vil
have fleksjob eller førtidspension ved en effektiv arbejdsindsats på under 12 timer
om ugen? I besvarelsen bedes ministeren opgøre dette på følgende måde: den
umiddelbare provenuvirkning, provenuvirkningen efter tilbageløb, provenuvirknin-
gen efter tilbageløb og provenuvirkningen efter skat, og efter tilbageløb, skat og
adfærd. I besvarelsen bedes ministeren opgøre dette for alle årene 2021-2025 samt
i varig virkning. Ministeren bedes i besvarelsen anvende 2021-niveau og faste
2021-priser. Ministeren bedes i besvarelsen eksplicitere, hvilke adfærdseffekter der
indregnes, og hvis flere adfærdseffekter indgår, bedes ministeren dekomponere ad-
færdsvirkningen, således at de enkelte adfærdseffekters bidrag til provenuvirknin-
gen er ekspliciteret. Ministeren bedes også skønne over, hvor mange der vil vælge
førtidspension frem for fleksjob, såfremt det gøres valgfrit. Ministeren bedes ligele-
des i besvarelsen oplyse effekten på arbejdsudbuddet. For samtlige adfærdseffekter
bedes ministeren oplyse, hvilken empiri disse effekter er baseret på. Ministeren be-
des endvidere oplyse fordelingsvirkningen ved forslaget opgjort som virkningen på
disponibel indkomst i kroner og øre og i pct. af disponibel indkomst opdelt for 10
indkomstdeciler. Endelig bedes ministeren oplyse ændringens virkning på Gini-ko-
efficienten.”
Berigtigelse af svar:
I besvarelsen af spørgsmålet, der blev sendt til Beskæftigelsesudvalget den 31. maj
2021, fremgik ved en fejl følgende tabel 1:
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 310: Spm. om ministeren vil sit skøn over udgiften, såfremt det gøres valgfrit, om man vil have fleksjob eller førtidspension, til beskæftigelsesministeren
2415015_0002.png
Tabel 1
Konsekvenser af valgfrihed mellem fleksjobordningen og førtidspension
ved effektiv arbejdsindsats på under 12 timer. 2021-2025
2021
Aktivitetsvirkning af frivillig overgang fra fleks-
job til førtidspension
Aktivitetsvirkning af frivillig overgang fra ledig-
hedsydelse til førtidspension
Direkte virkning før skat og tilbageløb, mio. kr.
Virkning efter skat, mio. kr.
Virkning efter tilbageløb, mio. kr.
Virkning efter skat og tilbageløb, mio. kr.
33.400
12.000
-395
345
60
620
2022
36.600
12.400
-430
385
70
685
2023
39.400
12.900
-465
415
75
740
2024
41.400
13.200
-485
440
80
780
2025
43.500
13.500
-510
465
85
825
Varig
50.000
13.500
-585
545
110
965
Anm.: Antal og beløb er afrundet
Kilde: Facttabeller på jobindsats.dk, eIndkomst, FL21 og egne beregninger.
Den skulle have set ud som følger:
Tabel 2
Konsekvenser af valgfrihed mellem fleksjobordningen og førtidspension
ved effektiv arbejdsindsats på under 12 timer. 2021-2025
2021
Aktivitetsvirkning af frivillig overgang fra fleks-
job til førtidspension
Aktivitetsvirkning af frivillig overgang fra ledig-
hedsydelse til førtidspension
Direkte virkning før skat og tilbageløb, mio. kr.
Virkning efter skat, mio. kr.
Virkning efter skat og tilbageløb, mio. kr.
33.400
12.000
-395
345
630
2022
36.600
12.400
-430
385
695
2023
39.400
12.900
-465
415
750
2024
41.400
13.200
-485
440
795
2025
43.500
13.500
-510
465
835
Varig
50.000
13.500
-585
545
975
Anm.: Antal og beløb er afrundet
Kilde: Facttabeller på jobindsats.dk, eIndkomst, FL21 og egne beregninger.
”Virkning efter tilbageløb, mio. kr.” indgår således ikke længere i tabellen, ligesom
beløbene i ”Virkning efter skat og tilbageløb, mio. kr.” er opjusteret marginalt.
Beskæftigelsesministeriet beklager fejlen. Det samlede svar skal således være føl-
gende:
I nedenstående tabel 1 er vist de skønnede økonomiske konsekvenser af at gøre det
valgfrit, om man vil have fleksjob eller førtidspension ved en effektiv arbejdsind-
sats på under 12 timer om ugen. Med de antagelser som fremgår nedenfor skønnes
til illustration en merudgift på ca. 1,0 mia. kr. efter skat og tilbageløb.
I besvarelsen er det antaget, at 2/3 af de 100.000 helårspersoner - svarende til ca.
66.700 helårspersoner - der antages at være i fleksjob på sigt i den nye fleksjobord-
2
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 310: Spm. om ministeren vil sit skøn over udgiften, såfremt det gøres valgfrit, om man vil have fleksjob eller førtidspension, til beskæftigelsesministeren
ning, har under 12 timer om ugen med en gennemsnitlig ugentlig effektiv arbejds-
tid på 6 timer. Der er ikke data for ledighedsydelsesmodtageres effektive arbejds-
indsats, men det antages beregningsteknisk, at 75 pct. af de 20.000 helårspersoner
–
svarende til 15.000 helårspersoner - der på sigt modtager ledighedsydelse, vil have
en ugentlig effektiv arbejdsindsats på under 12 timer. Det er svært at skønne over,
hvor stor en del af den samlede gruppe på knap 82.000 helårspersoner, der vil
vælge førtidspension frem for fleksjobordningen. Det skal blandt andet ses i lyset
af, at der er ægtefælleafhængighed i førtidspensionsordningen men ikke i fleksjob-
ordningen, hvorfor der vil være en gruppe, hvor den samlede husstandsindkomst
vil falde ved overgang til førtidspension.
Som eksempel er det beregningsteknisk antaget, at 75 pct. af gruppen på 66.700
helårspersoner i fleksjob med under 12 timers gennemsnitlig ugentlig arbejdstid
–
svarende til 50.000 helårspersoner - vælger at overgå til førtidspension. Ligeledes
er det antaget, at 90 pct. af de 15.000 ledighedsydelsesmodtagere med under 12 ti-
mers gennemsnitlig ugentlig arbejdstid
–
svarende til 13.500 helårspersoner
–
væl-
ger at overgå til førtidspension. Der er ikke beregnet særskilt indfasningseffekter
ud over, at personer visiteret til fleksjobordningen i 2013 eller senere er omfattet af
den nye fleksjobordning. Endelig antages der ingen aktivitetseffekter på ressource-
forløb. Der er efter gældende regneprincipper ikke regnet adfærdseffekter på fleks-
jobordningen.
Med disse forudsætninger giver modellen på sigt anledning til en varig direkte min-
dreudgift til forsørgelsesydelser på ca. 600 mio. kr. som følge af lavere udgifter til
ledighedsydelse, fleksløntilskud og aktivering, der ikke fuldt ud opvejes af merud-
gifter til førtidspension. Når der tages højde for skat og tilbageløb
–
herunder i for-
bindelse med lønindtægten fra fleksjobbet
–
giver det imidlertid anledning til en
samlet varig merudgift på ca. 1,0 mia. kr.
Forslaget, som angivet i spørgsmålet, vurderes ikke at påvirke beskæftigelsen på
det ordinære arbejdsmarked, men skønnes på sigt at medføre et fald i den støttede
fleksjobbeskæftigelse på ca. 8.000 fuldtidspersoner.
3
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 310: Spm. om ministeren vil sit skøn over udgiften, såfremt det gøres valgfrit, om man vil have fleksjob eller førtidspension, til beskæftigelsesministeren
2415015_0004.png
Tabel 3
Konsekvenser af valgfrihed mellem fleksjobordningen og førtidspension
ved effektiv arbejdsindsats på under 12 timer. 2021-2025
2021
Aktivitetsvirkning af frivillig overgang fra fleks-
job til førtidspension
Aktivitetsvirkning af frivillig overgang fra ledig-
hedsydelse til førtidspension
Direkte virkning før skat og tilbageløb, mio. kr.
Virkning efter skat, mio. kr.
Virkning efter skat og tilbageløb, mio. kr.
33.400
12.000
-395
345
630
2022
36.600
12.400
-430
385
695
2023
39.400
12.900
-465
415
750
2024
41.400
13.200
-485
440
795
2025
43.500
13.500
-510
465
835
Varig
50.000
13.500
-585
545
975
Anm.: Antal og beløb er afrundet
Kilde: Facttabeller på jobindsats.dk, eIndkomst, FL21 og egne beregninger.
Det skal understreges, at ovenstående er udtryk for et beregningsteknisk eksempel,
idet der ikke foreligger konkrete erfaringer med en tilsvarende model, som kan un-
derbygge de antagelser, der ligger bag skønnene.
Det er som udgangspunkt ikke muligt at skønne over fordelingsvirkningerne af en
ordning, der giver personer i fleksjobordningen mulighed for at vælge førtidspen-
sion. Det skyldes, at det ikke er muligt at afgøre, hvilke konkrete personer der vil
benytte sig af muligheden.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
4