BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 310: Spm. om ministeren vil sit skøn over udgiften, såfremt det gøres valgfrit, om man vil have fleksjob eller førtidspension, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velasquez

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021-4068

31. maj 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

310 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria

Velasquez (EL).

Spørgsmål nr. 310:

”Vil

ministeren give sit skøn over udgiften, såfremt det gøres valgfrit, om man vil

have fleksjob eller førtidspension ved en effektiv arbejdsindsats på under 12 timer

om ugen? I besvarelsen bedes ministeren opgøre dette på følgende måde: den

umiddelbare provenuvirkning, provenuvirkningen efter tilbageløb, provenuvirknin-

gen efter tilbageløb og provenuvirkningen efter skat, og efter tilbageløb, skat og

adfærd. I besvarelsen bedes ministeren opgøre dette for alle årene 2021-2025 samt

i varig virkning. Ministeren bedes i besvarelsen anvende 2021-niveau og faste

2021-priser. Ministeren bedes i besvarelsen eksplicitere, hvilke adfærdseffekter der

indregnes, og hvis flere adfærdseffekter indgår, bedes ministeren dekomponere ad-

færdsvirkningen, således at de enkelte adfærdseffekters bidrag til provenuvirknin-

gen er ekspliciteret. Ministeren bedes også skønne over, hvor mange der vil vælge

førtidspension frem for fleksjob, såfremt det gøres valgfrit. Ministeren bedes ligele-

des i besvarelsen oplyse effekten på arbejdsudbuddet. For samtlige adfærdseffekter

bedes ministeren oplyse, hvilken empiri disse effekter er baseret på. Ministeren be-

des endvidere oplyse fordelingsvirkningen ved forslaget opgjort som virkningen på

disponibel indkomst i kroner og øre og i pct. af disponibel indkomst opdelt for 10

indkomstdeciler. Endelig bedes ministeren oplyse ændringens virkning på Gini-ko-

efficienten.”

Svar:

I nedenstående tabel 1 er vist de skønnede økonomiske konsekvenser af at gøre det

valgfrit, om man vil have fleksjob eller førtidspension ved en effektiv arbejdsind-

sats på under 12 timer om ugen. Med de antagelser som fremgår nedenfor skønnes

til illustration en merudgift på ca. 1,0 mia. kr. efter skat og tilbageløb.

I besvarelsen er det antaget, at 2/3 af de 100.000 helårspersoner - svarende til ca.

66.700 helårspersoner - der antages at være i fleksjob på sigt i den nye fleksjobord-

ning, har under 12 timer om ugen med en gennemsnitlig ugentlig effektiv arbejds-

tid på 6 timer. Der er ikke data for ledighedsydelsesmodtageres effektive arbejds-

indsats, men det antages beregningsteknisk, at 75 pct. af de 20.000 helårspersoner

–

svarende til 15.000 helårspersoner - der på sigt modtager ledighedsydelse, vil have

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 310: Spm. om ministeren vil sit skøn over udgiften, såfremt det gøres valgfrit, om man vil have fleksjob eller førtidspension, til beskæftigelsesministeren

en ugentlig effektiv arbejdsindsats på under 12 timer. Det er svært at skønne over,

hvor stor en del af den samlede gruppe på knap 82.000 helårspersoner, der vil

vælge førtidspension frem for fleksjobordningen. Det skal blandt andet ses i lyset

af, at der er ægtefælleafhængighed i førtidspensionsordningen men ikke i fleksjob-

ordningen, hvorfor der vil være en gruppe, hvor den samlede husstandsindkomst

vil falde ved overgang til førtidspension.

Som eksempel er det beregningsteknisk antaget, at 75 pct. af gruppen på 66.700

helårspersoner i fleksjob med under 12 timers gennemsnitlig ugentlig arbejdstid

–

svarende til 50.000 helårspersoner - vælger at overgå til førtidspension. Ligeledes

er det antaget, at 90 pct. af de 15.000 ledighedsydelsesmodtagere med under 12 ti-

mers gennemsnitlig ugentlig arbejdstid

–

svarende til 13.500 helårspersoner

–

væl-

ger at overgå til førtidspension. Der er ikke beregnet særskilt indfasningseffekter

ud over, at personer visiteret til fleksjobordningen i 2013 eller senere er omfattet af

den nye fleksjobordning. Endelig antages der ingen aktivitetseffekter på ressource-

forløb. Der er efter gældende regneprincipper ikke regnet adfærdseffekter på fleks-

jobordningen.

Med disse forudsætninger giver modellen på sigt anledning til en varig direkte min-

dreudgift til forsørgelsesydelser på ca. 600 mio. kr. som følge af lavere udgifter til

ledighedsydelse, fleksløntilskud og aktivering, der ikke fuldt ud opvejes af merud-

gifter til førtidspension. Når der tages højde for skat og tilbageløb

–

herunder i for-

bindelse med lønindtægten fra fleksjobbet

–

giver det imidlertid anledning til en

samlet varig merudgift på ca. 1,0 mia. kr.

Forslaget, som angivet i spørgsmålet, vurderes ikke at påvirke beskæftigelsen på

det ordinære arbejdsmarked, men skønnes på sigt at medføre et fald i den støttede

fleksjobbeskæftigelse på ca. 8.000 fuldtidspersoner.

Tabel 1

Konsekvenser af valgfrihed mellem fleksjobordningen og førtidspension

ved effektiv arbejdsindsats på under 12 timer. 2021-2025

2021

Aktivitetsvirkning af frivillig overgang fra fleks-

job til førtidspension

Aktivitetsvirkning af frivillig overgang fra ledig-

hedsydelse til førtidspension

Direkte virkning før skat og tilbageløb, mio. kr.

Virkning efter skat, mio. kr.

Virkning efter tilbageløb, mio. kr.

Virkning efter skat og tilbageløb, mio. kr.

33.400

12.000

-395

345

620

2022

36.600

12.400

-430

385

685

2023

39.400

12.900

-465

415

740

2024

41.400

13.200

-485

440

780

2025

43.500

13.500

-510

465

825

Varig

50.000

13.500

-585

545

110

965

Anm.: Antal og beløb er afrundet

Kilde: Facttabeller på jobindsats.dk, eIndkomst, FL21 og egne beregninger.

Det skal understreges, at ovenstående er udtryk for et beregningsteknisk eksempel,

idet der ikke foreligger konkrete erfaringer med en tilsvarende model, som kan un-

derbygge de antagelser, der ligger bag skønnene.

Det er som udgangspunkt ikke muligt at skønne over fordelingsvirkningerne af en

ordning, der giver personer i fleksjobordningen mulighed for at vælge førtidspen-

sion. Det skyldes, at det ikke er muligt at afgøre, hvilke konkrete personer der vil

benytte sig af muligheden.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister