BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 309: Spm. om ministeren vil give sit skøn over udgiften, såfremt der gives dagpengeret til personer, som kan arbejde ned til 25 timer om ugen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Jette Gottlieb

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021-4065

31-05-2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

309 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette

Gottlieb (EL).

Spørgsmål nr. 309:

”Vil

ministeren give sit skøn over udgiften, såfremt der gives dagpengeret til perso-

ner, som kan arbejde ned til 25 timer om ugen frem for de nugældende 30 timer om

ugen? Der tages udgangspunkt i den dagpengesats, der gælder for deltidsforsikrede.

I besvarelsen bedes ministeren opgøre dette på følgende måde: den umiddelbare

provenuvirkning, provenuvirkningen efter tilbageløb, provenuvirkningen efter til-

bageløb og provenuvirkningen efter skat, og efter tilbageløb, skat og adfærd. I be-

svarelsen bedes ministeren opgøre dette for alle årene 2021-2025 og i varig virk-

ning. Ministeren bedes i besvarelsen anvende 2021-niveau og faste 2021-priser.

Ministeren bedes i besvarelsen eksplicitere, hvilke adfærdseffekter, der indregnes,

og hvis flere adfærdseffekter indgår, bedes ministeren dekomponere adfærdsvirk-

ningen, således at de enkelte adfærdseffekters bidrag til provenuvirkningen er ek-

spliciteret. Ministeren bedes også skønne over, hvor mange, der vil vælge førtids-

pension frem for fleksjob, såfremt det gøres valgfrit. Ministeren bedes ligeledes i

besvarelsen oplyse effekten på arbejdsudbuddet. For samtlige adfærdseffekter be-

des ministeren oplyse, hvilken empiri disse effekter er baseret på. Ministeren bedes

endvidere oplyse fordelingsvirkningen ved forslaget opgjort som virkningen på di-

sponibel indkomst i kroner og øre og i pct. af disponibel indkomst opdelt for 10

indkomstdeciler. Endelig bedes ministeren oplyse ændringens virkning på Gini-ko-

efficienten.”

Svar:

Det er et grundlæggende princip i dagpengesystemet, at man står til rådighed for

arbejdsmarkedet i de timer, hvor det er muligt at få udbetalt dagpenge, hvis man er

ledig. Efter de gældende regler på dagpengeområdet er det muligt at blive deltids-

forsikret, hvis man som a-kassemedlem maksimalt arbejder 30 timer om ugen, og i

tilfælde af ledighed ligeledes står til rådighed 30 timer om ugen. Dagpengekom-

missionen behandlede også reglerne om deltidsforsikring, og anbefalede, at rådig-

hedskravet på 30 timer fastholdes. For fuldtidsforsikrede er rådighedskravet 37 ti-

mer om ugen. Spørgsmålet forstås således, at der ønskes et skøn over udgiften, der

er forbundet med at sænke rådighedskravet fra 30 timer til 25 timer om ugen, men

hvor der stadig udbetales dagpenge svarende til 30 timer om ugen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 309: Spm. om ministeren vil give sit skøn over udgiften, såfremt der gives dagpengeret til personer, som kan arbejde ned til 25 timer om ugen, til beskæftigelsesministeren

Som deltidsforsikret har man ret til dagpenge i 3.120 timer inden for 3 år, og kan få

udbetalt dagpenge for op til 130 timer pr. måned. For et fuldtidsforsikret medlem er

det 3.848 timer og vedkommende vil få udbetalt dagpenge op til 160,33 timer om

måneden. I 2021 er den maksimale dagpengesats for deltidsforsikrede på kr. 12.881

pr. måned, hvor den for fuldtidsforsikrede er på kr. 19.322.

Ved at sænke rådighedskravet til 25 timer, vil det komme de personer til gavn, der i

dag ikke kan efterleve det nuværende 30 timers krav om rådighed. En sænkelse vil

derfor muliggøre, at flere af de personer, der falder for 30 timers kravet i dag, men

vil kunne overholde et 25 timers krav, vil kunne blive deltidsforsikrede. Samtidig

vil en sænkelse af rådighedskravet til 25 timer indebære, at deltidsforsikrede står til

rådighed for færre ledige stillinger end med det nuværende rådighedskrav.

I 2019 var der knap 2,4 mio., som var medlem af en a-kasse. Heraf udgjorde del-

tidsforsikrede ca. 18.000 svarende til 0,7 pct. Det skønnes, at der i 2019 var ca. 500

deltidsforsikrede, som modtog dagpenge (30 timer/uge), men der foreligger ikke

data for hvor meget større denne gruppe ville være, hvis grænsen for antal timer i

rådighedskravet reduceres fra 30 til 25 timer om ugen for deltidsforsikrede.

Det skønnes dog at være et begrænset antal ledige deltidsforsikrede, som i dag fal-

der for et rådighedskrav på 30 timer, men som vil leve op til et krav på 25 timer. På

det grundlag vurderes det med betydelig usikkerhed, at forslaget vil merføre umid-

delbare offentlige merudgifter til dagpenge på ca. 0,7 mio. kr. årligt efter skat. Mer-

udgifter følger af, at flere af de personer, der i dag ikke kan opfylde rådighedskra-

vet på 30 timer, vil kunne modtage deltidsdagpengesats, som følge af en sænkelse

af kravet til 25 timer.

Denne øgede dagpengeudbetaling vil medføre et øget forbrug og dermed et større

tilbageløb i form af øgede indtægter fra moms og afgifter mv. Dette mindsker de

umiddelbare merudgifter med ca. 0,2 mio. kr. Efter tilbageløb er den umiddelbare

virkning således på ca. 0,5 mio., jf.

tabel 1.

En sænkelse af rådighedskravet vil teoretisk set medføre en mindre adfærdsbetinget

øget tilgang samt reduceret afgang til og fra dagpengesystemet, men den vurderes i

det konkrete tilfælde at være så marginal og behæftet med så stor usikkerhed, at der

beregningsteknisk ses bort fra den.

En sænkelse af rådighedskravet skønnes ikke at have nogle målbare virkninger,

hverken på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten eller på de gennem-

snitlige disponible indkomster opdelt på indkomstdeciler.

Tabel 1

Skønnet økonomiske konsekvenser ved en sænkelse af rådighedskravet

for deltidsforsikrede dagpengemodtagere

Mio. kr.

Umiddelbar virkning

Umiddelbar virkning efter tilbageløb

0,7

0,5

Anm.: Tallene er afrundet og kan afvige ved summering. Der er imidlertid ikke et tilstrækkelig datagrundlag til at

kunne lave et fyldestgørende skøn for provenuvirkningen ved at sænke grænsen for antal timer i rådighedsfor-

pligtigelsen. Skønnet er derfor behæftet med betydelig usikkerhed.

Kilde: FLEUR og egne beregninger.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister