Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2406308_0001.png
Finansudvalget 2018-19
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 255
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. februar 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 255 (Alm. del) af 11.
december 2018
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for konsekvenserne, hvis integrationsydelsen (nu selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen), kontanthjælpsloftet, 225-
timersreglen og optjeningskrav for børne- og ungeydelse ikke var blevet gennem-
ført, i relation til:
Hvor mange ekstra udgifter, det ville have været forbundet med for hver en-
kelt kommune i Danmark (gennemsnittal)
De ekstra udgifter forbundet hermed omregnet til sygeplejersker
De ekstra udgifter er forbundet hermed omregnet til pædagoger og pædagog-
medhjælpere
De ekstra udgifter forbundet hermed omregnet til læger
De ekstra udgifter forbundet hermed omregnet til politibetjente
De ekstra udgifter frobundet hermed omregnet til sosu-assistenter
Ministeren bedes opgøre det i 2019-pl
Svar
I spørgsmålet spørges der til et scenarie, hvori ovenstående reformer ikke er ble-
vet gennemført. Ministeriet udregner ikke kontrafaktiske scenarier, da disse som
udgangspunkt er ukendte. I stedet kan de økonomiske konsekvenser for at afskaf-
fe reformerne fremadrettet skønnes.
Dette svar udreder elementerne i børne- og ungeydelsen, men henviser til FIU nr.
229 (alm. del) 2018 samt FIU nr. 490 (alm. del) 2018 for en redegørelse af elemen-
terne i integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen.
Udgifter i kommunerne
Der bliver i spørgsmålet spurgt til de udgiftsmæssige konsekvenser for hver enkelt
kommune (gennemsnitstal) af at afskaffe reformerne. Spørgsmålet forstås således,
at der ønskes en opgørelse af de samlede udgiftsmæssige konsekvenser for kom-
munerne fordelt som et gennemsnit på landets 98 kommuner.
Sammenhængen mellem kommunernes udgifter ved udbetaling af forsørgelses-
ydelser og kommunernes indtægter herved gør, at der ikke kan siges at være en
isoleret udgift for kommunerne ved afskaffelsen af reformerne.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 308: MFU spm. om, hvis integrationsydelsen (nu selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen), kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og optjeningskrav for børne- og ungeydelse ikke var blevet gennemført, i relation til, hvor mange ekstra udgifter, det ville have været forbundet med for hver enkelt kommune i Danmark (gennemsnitstal), m.m., til beskæftigelsesministeren
Side 2 af 5
Dette skal ses i lyset af, at øgede kommunale overførselsudgifter samt driftsudgif-
ter til aktivering som følge af ovenstående ændringer isoleret set vil blive modsva-
ret af et højere bloktilskud og statsrefusion til kommunerne. Kommunerne afhol-
der således som udgangspunkt udgifterne til overførsler samt driftsudgifter til
aktivering
udenfor
den kommunale serviceramme. Den enkelte kommunes udgifter
til forsørgelsesydelser og driftsudgifter til aktivering er i et vist omfang omfattet af
direkte statsrefusion. Den del af kommunernes udgifter til overførsler samt drifts-
udgifter til aktivering, som ikke dækkes af direkte statsrefusion, er omfattet af den
statslige budgetgaranti, hvilket betyder, at kommunerens udgifter til disse under ét
dækkes af staten.
Hertil kommer evt. merudgifter til administration af jobcentre, som er omfattet af
den kommunale serviceramme, og som ikke er omfattet af direkte statsrefusion.
Evt. merudgifter hertil vil som udgangspunkt ikke blive modsvaret af et højere
bloktilskud. Disse eventuelle merudgifter opgøres dog som udgangspunkt ikke
ved denne type beregninger.
Ved udregning af det samlede offentlige mindreprovenu tages der endvidere højde
for skat og tilbageløb, hvilket primært tilfalder staten og derved ikke ville indgå i
kommunernes udgifter. I nedestående
tabel 1
fremgår derfor det offentliges samle-
de mindreprovenu, hvilket omregnes til årsværk for forskellige stillinger i
tabel 2.
Børne- og ungeydelsen
Børne og ungeydelsen er en ydelse, der bliver udbetalt til forsørgere, der har bo-
pæl i Danmark samt er skattepligtige i landet. Ydelsen er skattefritaget og udbeta-
lingen er baseret på antallet af forsørgeres børn samt børnenes alder.
I 2010 indførtes et optjeningskrav for børne- og ungeydelsen. Kravet bestod i, at
forsørgere skulle have bopæl eller arbejdet i mindst to ud af de seneste ti år i
Danmark for at opnå ret til børne- og ungeydelsen. Efterfølgende er reglerne ble-
vet ændret, så bopæl og arbejde i alle EU/EØS lande medregnes i optjeningskra-
vet.
I 2017 blev der vedtaget en ændring af optjeningskravet, så nye ansøgere af børne-
og ungeydelse fra 1. januar 2018 skal kunne dokumentere bopæl eller arbejde i
mindst seks af de seneste ti år i et EU/EØS land for at opnå ret til børne- og un-
geydelsen.
Ved udregning af de økonomiske effekter af en afskaffelse af optjeningskravet for
børne- og ungeydelsen indregnes der, at dette vil give en besparelse på integrati-
onsydelsen gennem 225-timers reglen. Familier på integrationsydelse, der ikke har
optjent ret til børne- og ungeydelsen, er fritaget for 225-timers reglen. Det lægges
til grund i beregningerne, at denne fritagelse for 225-timers reglen bortfalder så-
fremt, at optjeningskravet for børne- og ungeydelsen bortfalder. Derved vil flere
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 308: MFU spm. om, hvis integrationsydelsen (nu selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen), kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og optjeningskrav for børne- og ungeydelse ikke var blevet gennemført, i relation til, hvor mange ekstra udgifter, det ville have været forbundet med for hver enkelt kommune i Danmark (gennemsnitstal), m.m., til beskæftigelsesministeren
2406308_0003.png
Side 3 af 5
personer på integrationsydelse blive nedsat i ydelse, såfremt de ikke lever op til
225-timers reglen.
Det skønnes, at mindreprovenuet for de samlede offentlige finanser, efter skat,
tilbageløb og adfærd, ved en afskaffelse af optjeningskravet for børne- og unge-
ydelsen samlet vil være ca. 60 mio. kr. i 2020 stigende til ca. 80 mio. kr. i 2025.
Økonomiske konsekvenser
Tabel 1 opsummerer konsekvenserne på de offentlige finanser af en afskaffelse af
integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen og optjeningskravet for
børne- og ungeydelsen. Der er ikke taget højde for eventuelt samspil ved afskaf-
felse af alle fire elementer samtidig eller samspillet til andre reformer.
Tabel 1
Konsekvenser på de offentlige finanser afskaffelse af hhv. integrationsydelse, kontanthjælpsloft, 225-
timersregel og optjeningskrav for børne- og ungeydelse
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Varigt
Umiddelbart mindreprovenu før skat, tilbageløb og adfærd, mio. kr. (2019-niveau)
Integrationsydelse
Kontanthjælpsloft
225-timersregel
Optjeningskrav for
børne- og ungeydelse
800
400
200
50
700
400
200
50
700
400
200
100
600
400
200
100
600
400
200
100
500
400
200
100
400
200
Mindreprovenu efter skat, tilbageløb og adfærd, mio. kr. (2019-niveau)
Integrationsydelse
Kontanthjælpsloft
225-timersregel
Optjeningskrav for
børne- og ungeydelse
700
500
100
50
600
500
100
50
600
500
100
50
500
500
100
100
500
500
100
100
500
500
100
100
500
100
Anm.: Provenuerne er afrundet til nærmeste 100 mio. kr., og personopgørelserne til nærmeste 100 personer.
Merudgifterne er opgjort inkl. afdæmpet regulering af ydelserne fra 2019 til 2023. Der er ikke beregnet varigt
mindreprovenu ved afskaffelse af integrationsydelsen eller optjeningskrav for børne-og ungeydelsen, da der
ikke er skønnet over antallet af integrationsydelsesmodtagere efter 2025 på grund af usikkerhed. For de
øvrige initiativer afspejler det varige mindreprovenu den fuldt indfasede virkning. Mindreprovenuet
forbundet med afskaffelse af kontanthjælpsloft og 225-timersregel er opgjort med udgangspunkt i
beregningerne bag indbudgetteringen finansloven for 2016 og finansloven for 2013, som herefter er
opregnet med de seneste pris- og lønsatser fra Økonomisk Redegørelse (ØR) dec 2018.
Kilde: FL19 og ØR decemeber 2018 fsva. afskaffelse af integrationsydelse. Indbudgettering på FL16 og ØR decem-
ber 2018 fsva. afskaffelse af kontanthjælpsloft og 225-timersregel samt egne beregninger. Beregningsgrund-
lag i lovforslag L 35 (2017-2018) og SKM fsva. afskaffelse af optjeningskravet for børne- og ungeydelsen
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 308: MFU spm. om, hvis integrationsydelsen (nu selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen), kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og optjeningskrav for børne- og ungeydelse ikke var blevet gennemført, i relation til, hvor mange ekstra udgifter, det ville have været forbundet med for hver enkelt kommune i Danmark (gennemsnitstal), m.m., til beskæftigelsesministeren
2406308_0004.png
Side 4 af 5
Årslønninger
De absolutte mindreprovenuer i
tabel 1
kan omregnes til et antal årslønninger for
sygeplejersker, pædagoger, folkeskolelærere, læger, SOSU-assistenter og politibe-
tjente,
jf. tabel 2.
Omregningen afspejler et isoleret regneeksempel, der viser hvad de skønnede
mindreprovenuer svarer til i antal fuldtidsansatte for de efterspurgte personale-
grupper. Det skal i denne forbindelse generelt bemærkes, at kommunerne som
hovedregel ikke kan anvende et evt. provenu fra reducerede overførselsudgifter til
højere serviceudgifter, herunder ansættelse af eksempelvis folkeskolelærere og
pædagoger.
Det fremgår af tabellen, at det skønnede mindreprovenu fra afskaffelse af integra-
tionsydelse svarer til f.eks. ca. 1.000 årslønninger for pædagoger.
Tabel 2
Mindreprovenu i 2025 omregnet til årslønninger for forskellige personalegrupper (2019-niveau)
Samlet mindreprovenu
i 2025 (mio. kr.)
Afskaffelse af integrationsydelse
Sygeplejersker
1)
Pædagoger
2)
Folkeskolelærere
3)
Læger
4)
SOSU-assistenter
5)
Politibetjente
500
500
500
500
500
500
590.000
520.000
630.000
1.040.000
510.000
700.000
0,8
1,0
0,8
0,5
1,0
0,7
Årlig lønudgift tillagt
overhead pr. fuldtids-
beskæftiget (kr.)
Beregnet antal årsløn-
ninger (1.000 årsløn-
ninger)
Afskaffelse af kontanthjælpsloft
Sygeplejersker
1)
Pædagoger
2)
Folkeskolelærere
3)
Læger
4)
SOSU-assistenter
5)
Politibetjente
500
500
500
500
500
500
590.000
520.000
630.000
1.040.000
510.000
700.000
0,8
1,0
0,8
0,5
1,0
0,7
Afskaffelse af 225-timersregel
Sygeplejersker
1)
Pædagoger
2)
Folkeskolelærere
3)
Læger
4)
SOSU-assistenter
5)
Politibetjente
100
100
100
100
100
100
590.000
520.000
630.000
1.040.000
510.000
700.000
0,2
0,2
0,2
0,1
0,2
0,1
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 308: MFU spm. om, hvis integrationsydelsen (nu selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen), kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og optjeningskrav for børne- og ungeydelse ikke var blevet gennemført, i relation til, hvor mange ekstra udgifter, det ville have været forbundet med for hver enkelt kommune i Danmark (gennemsnitstal), m.m., til beskæftigelsesministeren
2406308_0005.png
Side 5 af 5
Afskaffelse af optjeningskrav for
børne- og ungeydelsen
Sygeplejersker
1)
Pædagoger
2)
Folkeskolelærere
3)
Læger
4)
SOSU-assistenter
5)
Politibetjente
100
100
100
100
100
100
590.000
520.000
630.000
1.040.000
510.000
700.000
0,2
0,2
0,2
0,1
0,2
0,1
Anm.: Antallet af årslønninger svarende til et beløb i størrelsesordenen af mindreprovenuet ved afskaffelse af hhv.
integrationsydelse, kontanthjælpsloft, 225-timersregel og børne- og ungeydelsen, er beregnet på baggrund af
de afrundede tal fra tabel 1. For alle personalegrupper er den årlige lønudgift (inkl. overhead) opregnet til
2019-priser og afrundet til nærmeste 10.000 kr. For sygeplejersker, pædagoger, folkeskolelærere, læger og
SOSU-assistenter er den årlige lønudgifts opgjort pba. overenskomst- og løndata for fuldtidsansatte tjene-
stemænd og overenskomstansatte (ekskl. elever, fleksjob og ekstraordinært ansatte) i 2017 i kommuner og
regioner. I tilfælde af flere stillingskategorier er der lagt et vægtet gennemsnit til grund. Lønudgiften udgør
grundløn, særlig feriegodtgørelse, pensionsbidrag samt centrale-, lokale- og genetillæg, og der er i
beregningen antaget et overhead på 20 pct. af lønudgiften. 1) Omfatter stillingskategorierne sygeplejersker og
ledende sygeplejersker under overenskomstområderne
syge- og sundhedspersonale.
2) Omfatter
overenskomstområderne
pædagogisk personale i daginstitution/klub/skolefritidsordning
samt
pædagogisk personale i
dagplejeordninger.
3) Omfatter stillingskategorierne børnehaveklasseledere, lærere, timelønnede lærere og øvrige
lærere mv. under ovenskomsområdet
lærere m.fl. i folkeskolen og specialundervisning.
4) Omfatter
stillingskategorierne under overenskomstområderne overlæger, speciallægekonsulenter, sygehuslæger,
underordnede læger samt kommunallæger. 5) Omfatter stillingskategorier under overenskomstområderne
social- og sundhedspersonale, KL
og
social- og sundhedspersonale, Regioner.
Udover stillingskategorien social- og
sundhedsassistenter omfatter opgørelsen sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejehjemsassistenter, 1.
assistenter, assistenter aften/nat, plejere samt plejere og sosu-assistenter trin 26-30. Det skyldes, at
uddannelsen til SOSU-assistent har afløst en række uddannelser på sundhedsområdet. For politibetjente
udgør den årlige lønudgift gennemsnitslønnen inkl. pension for polititjenestemænd inkl. elever over hele
deres ansættelsesforløb. Den årlige lønudgift er tillagt et driftsoverhead på ca. 220.000 kr. (2019-PL), og op-
gørelsen af lønudgifterne til politibetjente kan således ikke sammenlignes med de øvrige personalegrupper.
Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), Justitsministeriet og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister