Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2406307_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
31. maj 2021
Beskæftigelsesudvalget har af 19. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 308
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-med-
lem af udvalget, Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 308:
”Vil
ministeren eventuelt med bidrag fra andre ministre redegøre for konsekven-
serne, hvis integrationsydelsen (nu selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og over-
gangsydelsen), kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og optjeningskrav for børne-
og ungeydelse ikke var blevet gennemført, i relation til:
–
Hvor mange ekstra udgifter, det ville have været forbundet med for hver enkelt
kommune i Danmark (gennemsnitstal),
–
De ekstra udgifter forbundet hermed omregnet til sygeplejersker,
–
De ekstra udgifter er forbundet hermed omregnet til pædagoger og pædagogmed-
hjælpere,
–
De ekstra udgifter forbundet hermed omregnet til læger,
–
De ekstra udgifter forbundet hermed omregnet til politibetjente og
–
De ekstra udgifter forbundet hermed omregnet til sosu-assistenter?
Ministeren bedes opgøre det i 2021-pl.”
Svar:
I
spørgsmålet spørges der til et scenarie, hvori ovenstående reformer ikke er blevet
gennemført. Ministeriet udregner ikke kontrafaktiske scenarier, dsv. beregninger
af, hvordan det ville have set ud, hvis noget ikke var blevet gennemført, da disse
som udgangspunkt er ukendte. I stedet kan de økonomiske konsekvenser for at af-
skaffe reformerne fremadrettet skønnes.
Dette svar er en opdatering af svar på FIU spørgsmål nr. 255 (alm. del, 2018-2019),
hvor spørgsmålet er helt det samme, men i 2019-pl. I nærværende svar, er der op-
regnet til 2021-pl. Der er således ikke foretaget andre beregningsmæssige justerin-
ger end pris- og lønopregning.
Udgifter i kommunerne
Der bliver i spørgsmålet spurgt til de udgiftsmæssige konsekvenser for hver enkelt
kommune (gennemsnitstal) af at afskaffe reformerne. Spørgsmålet forstås således,
at der ønskes en opgørelse af de samlede udgiftsmæssige konsekvenser for kom-
munerne fordelt som et gennemsnit på landets 98 kommuner.
J.nr.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 308: MFU spm. om, hvis integrationsydelsen (nu selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen), kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og optjeningskrav for børne- og ungeydelse ikke var blevet gennemført, i relation til, hvor mange ekstra udgifter, det ville have været forbundet med for hver enkelt kommune i Danmark (gennemsnitstal), m.m., til beskæftigelsesministeren
Sammenhængen mellem kommunernes udgifter ved udbetaling af forsørgelses-
ydelser og kommunernes indtægter herved gør, at der ikke kan siges at være en iso-
leret udgift for kommunerne ved afskaffelsen af reformerne.
Dette skal ses i lyset af, at øgede kommunale overførselsudgifter samt driftsudgif-
ter til aktivering som følge af ovenstående ændringer isoleret set vil blive modsva-
ret af et højere bloktilskud og statsrefusion til kommunerne. Kommunerne afholder
således som udgangspunkt udgifterne til overførsler samt driftsudgifter til aktive-
ring
udenfor
den kommunale serviceramme. Den enkelte kommunes udgifter til
forsørgelsesydelser og driftsudgifter til aktivering er i et vist omfang omfattet af
direkte statsrefusion. Den del af kommunernes udgifter til overførsler samt drifts-
udgifter til aktivering, som ikke dækkes af direkte statsrefusion, er omfattet af den
statslige budgetgaranti, hvilket betyder, at kommunerens udgifter til disse under ét
dækkes af staten.
Hertil kommer evt. merudgifter til administration af jobcentre, som er omfattet af
den kommunale serviceramme, og som ikke er omfattet af direkte statsrefusion.
Evt. merudgifter hertil vil som udgangspunkt ikke blive modsvaret af et højere
bloktilskud. Disse eventuelle merudgifter opgøres dog som udgangspunkt ikke
ved denne type beregninger.
Ved udregning af det samlede offentlige mindreprovenu tages der endvidere højde
for skat og tilbageløb, hvilket primært tilfalder staten og derved ikke ville indgå i
kommunernes udgifter. I nedestående tabel 1 fremgår derfor det offentliges sam-
lede mindreprovenu, hvilket omregnes til årsværk for forskellige stillinger i tabel 2.
Børne- og ungeydelsen
Børne og ungeydelsen er en ydelse, der bliver udbetalt til forsørgere, der har bopæl
i Danmark samt er skattepligtige i landet. Ydelsen er skattefritaget og udbetalingen
er baseret på antallet af forsørgeres børn samt børnenes alder.
I 2010 indførtes et optjeningskrav for børne- og ungeydelsen. Kravet bestod i, at
forsørgere skulle have bopæl eller arbejdet i mindst to ud af de seneste ti år i
Danmark for at opnå ret til børne- og ungeydelsen. Efterfølgende er reglerne blevet
ændret, så bopæl og arbejde i alle EU/EØS lande medregnes i optjeningskravet.
I 2017 blev der vedtaget en ændring af optjeningskravet, så nye ansøgere af børne-
og ungeydelse fra 1. januar 2018 skal kunne dokumentere bopæl eller arbejde i
mindst seks af de seneste ti år i et EU/EØS land for at opnå ret til børne- og unge-
ydelsen.
Ved udregning af de økonomiske effekter af en afskaffelse af optjeningskravet for
børne- og ungeydelsen indregnes der, at dette vil give en besparelse på selvforsør-
gelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen gennem 225-timers reglen. Fa-
milier på selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen, der ikke har
optjent ret til børne- og ungeydelsen, er fritaget for 225-timers reglen. Det lægges
til grund i beregningerne, at denne fritagelse for 225-timers reglen bortfalder så-
fremt, at optjeningskravet for børne- og ungeydelsen bortfalder. Derved vil flere
2
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 308: MFU spm. om, hvis integrationsydelsen (nu selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen), kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og optjeningskrav for børne- og ungeydelse ikke var blevet gennemført, i relation til, hvor mange ekstra udgifter, det ville have været forbundet med for hver enkelt kommune i Danmark (gennemsnitstal), m.m., til beskæftigelsesministeren
2406307_0003.png
personer på selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen blive ned-
sat i ydelse, såfremt de ikke lever op til 225-timers reglen.
Det skønnes, at mindreprovenuet for de samlede offentlige finanser, efter skat,
tilbageløb og adfærd, ved en afskaffelse af optjeningskravet for børne- og unge-
ydelsen samlet vil være ca. 75 mio. kr. i 2021 stigende til ca. 85 mio. kr. i 2025.
Økonomiske konsekvenser
Tabel 1 opsummerer konsekvenserne på de offentlige finanser af en afskaffelse af
selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen, kontanthjælpsloftet,
225-timers reglen og optjeningskravet for børne- og ungeydelsen. Der er ikke taget
højde for eventuelt samspil ved afskaffelse af alle fire elementer samtidig eller
samspillet til andre reformer.
Tabel 1
Konsekvenser på de offentlige finanser ved afskaffelse af hhv. selvforsørgelses-
og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen, kontanthjælpsloft, 225-timersregel
og optjeningskrav for børne- og ungeydelse
2021
Umiddelbart mindreprovenu
før
skat, tilbageløb og
adfærd (2021-PL)
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydel-
sen
Kontanthjælpsloft
225-timersregel
Optjeningskrav for børne- og ungeydelse
800
400
200
100
700
400
200
100
600
400
200
100
600
400
200
100
500
400
200
100
2022
2023
2024
2025
Mindreprovenu
efter
skat, tilbageløb og adfærd, mio.
kr. (2021-PL)
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydel-
sen
Kontanthjælpsloft
225-timersregel
Optjeningskrav for børne- og ungeydelse
600
500
100
100
600
500
100
100
600
500
100
100
500
500
100
100
500
500
100
100
Anm.:
Provenuerne er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.. Merudgifterne er opgjort inkl. afdæmpet regulering af ydel-
serne fra 2019 til 2023. Mindreprovenuet forbundet med afskaffelse af kontanthjælpsloft og 225-timersregel er opgjort
med udgangspunkt i beregningerne bag indbudgetteringen finansloven for 2016 og finansloven for 2013, som herefter
er opregnet med pris- og lønsatser.
Kilde: FL19 og ØR decemeber 2018 fsva. afskaffelse af integrationsydelse. Indbudgettering på FL16 og ØR december
2018 fsva. afskaffelse af kontanthjælpsloft og 225-timersregel samt egne beregninger. Beregningsgrundlag i lovforslag
L 35 (2017-2018) og SKM fsva. afskaffelse af optjeningskravet for børne- og ungeydelsen.
Årslønninger
De absolutte mindreprovenuer i tabel 1 kan omregnes til et antal årslønninger for
sygeplejersker, pædagoger, folkeskolelærere, læger, SOSU-assistenter og politibe-
tjente, jf.
tabel 2.
Omregningen afspejler et isoleret regneeksempel, der viser hvad de skønnede
3
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 308: MFU spm. om, hvis integrationsydelsen (nu selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen), kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og optjeningskrav for børne- og ungeydelse ikke var blevet gennemført, i relation til, hvor mange ekstra udgifter, det ville have været forbundet med for hver enkelt kommune i Danmark (gennemsnitstal), m.m., til beskæftigelsesministeren
2406307_0004.png
mindreprovenuer svarer til i antal fuldtidsansatte for de efterspurgte personalegrup-
per. Det skal i denne forbindelse generelt bemærkes, at kommunerne som
hovedregel ikke kan anvende et evt. provenu fra reducerede overførselsudgifter til
højere serviceudgifter, herunder ansættelse af eksempelvis folkeskolelærere og
pædagoger.
Det fremgår af tabellen, at det skønnede mindreprovenu fra afskaffelse af selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen svarer til f.eks. ca. 900 årsløn-
ninger for pædagoger.
Tabel 2
Mindreprovenu i 2025 omregnet til årslønninger for forskellige personale-
grupper (2021)
Årlig lønudgift tillagt
Samlet mindrepro-
overhead pr. fuldtids-
venu (mio. kr.)
beskæftiget (kr.)
Afskaffelse af selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelsen og overgangsydelsen:
Sygeplejersker
1)
Pædagoger
2)
Folkeskolelærere
3)
Læger
4)
SOSU-assistenter
5)
Politibetjente
500
500
500
500
500
500
600.000
530.000
650.000
1.080.000
530.000
740.000
0,8
0,9
0,8
0,5
0,9
0,7
Beregnet antal års-
lønninger (1.000
årslønninger)
Afskaffelse af kontanthjælpsloft:
Sygeplejersker
1)
Pædagoger
2)
Folkeskolelærere
3)
Læger
4)
SOSU-assistenter
5)
Politibetjente
500
500
500
500
500
500
600.000
530.000
650.000
1.080.000
530.000
740.000
0,8
0,9
0,8
0,5
0,9
0,7
Afskaffelse af 225-timersregel:
Sygeplejersker
1)
Pædagoger
2)
Folkeskolelærere
3)
Læger
4)
SOSU-assistenter
5)
Politibetjente
100
100
100
100
100
100
600.000
530.000
650.000
1.080.000
530.000
740.000
0,2
0,2
0,2
0,1
0,2
0,1
Opholdskrav for børne- og unge ydelse:
Sygeplejersker
1)
Pædagoger
2)
Folkeskolelærere
3)
Læger
4)
100
100
100
100
600.000
530.000
650.000
1.080.000
0,2
0,2
0,2
0,1
4
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 308: MFU spm. om, hvis integrationsydelsen (nu selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen), kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og optjeningskrav for børne- og ungeydelse ikke var blevet gennemført, i relation til, hvor mange ekstra udgifter, det ville have været forbundet med for hver enkelt kommune i Danmark (gennemsnitstal), m.m., til beskæftigelsesministeren
2406307_0005.png
SOSU-assistenter
5)
Politibetjente
100
100
530.000
740.000
0,2
0,1
Anm.: For alle personalegrupper er den årlige lønudgift (inkl. overhead) opregnet til 2021-priser og afrundet til nærmeste
10.000 kr. For sygeplejersker, pædagoger, folkeskolelærere, læger og SOSU-assistenter er den årlige lønudgifts opgjort pba.
overenskomst- og løndata for fuldtidsansatte tjenestemænd og overenskomstansatte (ekskl. elever, fleksjob og ekstraordi-
nært ansatte) i 2017 i kommuner og regioner. I tilfælde af flere stillingskategorier er der lagt et vægtet gennemsnit til
grund. Lønudgiften udgør grundløn, særlig feriegodtgørelse, pensionsbidrag samt centrale-, lokale- og genetillæg, og der er
i beregningen antaget et overhead på 20 pct. af lønudgiften. 1) Omfatter stillingskategorierne sygeplejersker og
ledende sygeplejersker under overenskomstområderne syge- og sundhedspersonale. 2) Omfatter overenskomstområderne
pædagogisk personale i daginstitution/klub/skolefritidsordning samt pædagogisk personale i dagplejeordninger. 3) Om-
fatter stillingskategorierne børnehaveklasseledere, lærere, timelønnede lærere og øvrige lærere mv. under overenskomst-
området lærere m.fl. i folkeskolen og specialundervisning. 4) Omfatter stillingskategorierne under overenskomstområ-
derne overlæger, speciallægekonsulenter, sygehuslæger, underordnede læger samt kommunallæger. 5) Omfatter stillings-
kategorier under overenskomstområderne social- og sundhedspersonale, KL og social- og sundhedspersonale, Regioner.
Udover stillingskategorien social- og sundhedsassistenter omfatter opgørelsen sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, ple-
jehjemsassistenter, 1. assistenter, assistenter aften/nat, plejere samt plejere og sosu-assistenter trin 26-30. Det skyldes, at
uddannelsen til SOSU-assistent har afløst en række uddannelser på sundhedsområdet. For politibetjente udgør den årlige
lønudgift gennemsnitslønnen inkl. pension for polititjenestemænd inkl. elever over hele deres ansættelsesforløb. Den år-
lige lønudgift er tillagt et driftsoverhead på ca. 230.000 kr. (2021-PL), og opgørelsen af lønudgifterne til politibetjente kan
således ikke sammenlignes med de øvrige personalegrupper.
Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), Justitsministeriet og FMs beregninger.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
5