Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karina Adsbøl
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 2499
30. juni 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
306 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina
Adsbøl (DF). Der er svaret foreløbigt den 15. april 2021.
Spørgsmål nr. 306:
”Vil
ministeren redegøre for, om det vil betyde en ekstra udgift eller en besparelse
for samfundet, hvis en folkepensionist af helbredsmæssige årsager fx vil bosætte
sig i eksempelvis Thailand eller Spanien og fortsat bevarer sit pensionstillæg?”
Svar:
Folkepensionen er indrettet med henblik på at sikre, at pensionister bosat i Dan-
mark har et rimeligt forsørgelsesniveau. Grundbeløbet skal dække den basale for-
sørgelse, mens pensionstillægget skal dække de almindelige leveomkostninger for
pensionister med ingen eller få midler ud over folkepensionen. Pensionstillægget er
således tilpasset niveauet for leveomkostninger i Danmark.
Jeg synes, at det giver god mening, at reglerne er indrettet på en sådan måde, at
ydelsesniveauet er tilpasset danske forhold.
Jeg har på den baggrund ikke umiddelbart til hensigt at ændre reglerne for at mod-
tage pensionstillæg uden for EU/EØS og lande, som Danmark har indgået overens-
komst med.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering, der oplyser følgende om reglerne om pensionstillæg i udlandet:
”Udgangspunktet i de sociale pensionslove er, at man skal have fast bopæl i Dan-
mark for at få tilkendt og udbetalt folkepension. Der findes dog en række undtagel-
ser, som betyder, at det i visse situationer er muligt at få tilkendt og/eller udbetalt
folkepensionen i udlandet.
Statsborgere fra EU/EØS-lande og Schweiz har i henhold til EF-forordning nr.
883/2004 samme muligheder som danske statsborgere for at få tilkendt og udbetalt
dansk folkepension i udlandet.
Danske statsborgere og statsborgere fra et EU/EØS-land eller Schweiz kan få udbe-
talt både grundbeløb og pensionstillæg, hvis de bosætter sig i et andet EU/EØS-