Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2285340_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Hans Andersen (V)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 8096
19. november 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. oktober 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 30 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Andersen (V).
Spørgsmål nr. 30:
”Vil
ministeren redegøre for antallet af personer, som i 2025, 2030, 2035, 2040,
2045 og 2050 skønnes at opnå hhv. ret til tidlig pension og benytte sig af retten,
fordelt på hhv. ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, vestlige indvandrere og
efterkommere, samt personer med dansk oprindelse?”
Svar:
Jeg er både glad og stolt over, at det er lykkedes at lave en aftale om en ny ret til
tidlig pension.
Aftale om en ny ret til tidlig pension
betyder, at mennesker med
lange og ofte hårde arbejdsliv kan trække sig tilbage, inden de er slidt helt ned.
Den statistiske metode til at fremskrive berettigede er ikke eksplicit opdelt på her-
komst. Derfor er der ikke tale om en registerbaseret optælling som gælder for fx ar-
bejdsmarkedstilknytning og køn. Tallene for herkomstfordeling er derfor særlig
usikker. Det forventede antal af fx berettigede ikke-vestlige indvandrere vil være
lavt, men det præcise tal i tabellen skal tolkes varsomt.
Tabel 1 viser herkomstsammensætningen blandt dem, som er berettiget til tidlig
pension i 2025, 2030 og 2035.
I 2025 forventes i alt 56.000 personer at være berettiget til tidlig pension svarende
til 40 pct. af alle i aldersgruppen for tidlig pension. For personer med dansk oprin-
delse er det ca. 44 pct. i 2025, som vil være berettigede til tidlig pension, mens det
for ikke-vestlige indvandrere kun vil være ca. 4 pct. i 2025. Den lave andel beretti-
gede ikke-vestlige indvandrere afspejler, at relativt få forventes at opfylde ancien-
nitetskravet. Hertil kommer, at gruppen i de kommende år udgør en relativ lille an-
del af befolkningen på alderstrinnene lige under folkepensionsalderen, således at
antallet også er lavt.
Det lavere antal berettigede i 2030 og 2035 skyldes, at det, på grund af den ved-
tagne forhøjelse af folkepensionsalderen, ikke er tre hele årgange, der kan gå på
tidlig pension. Antallet af berettigede vil således fx være i højere i 2031 end 2030.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om antallet af personer, som i 2025, 2030, 2035, 2040, 2045 og 2050 skønnes at opnå hhv. ret til tidlig pension og benytte sig af retten, fordelt på hhv. ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, vestlige indvandrere og efterkommere, samt personer med dansk oprindelse, til beskæftigelsesministeren
2285340_0002.png
På det foreliggende datagrundlag og under en række forudsætninger er det muligt
at fremskrive ancienniteten på arbejdsmarkedet for årgange, som har muligheden
for at få ret til tidlig pension fra 2022 og frem til 2035. Det bemærkes, at usikker-
heden stiger i takt med fremskrivningsperioden, og at usikkerheden vil være særligt
udtalt fra 2030. Det fremgår af den politiske aftale om ny ret til tidlig pension, at
der skal være serviceeftersyn af ordningen i 2030.
Tabel 1
Antal berettigede til tidlig pension i hhv. 2025, 2030 og 2035, fordelt på
herkomst
2025
Dansk oprindelse
Vestlige indvandrere
Ikke-vestlige indvandrere
Efterkommere
I alt
54.900
600
300
100
55.900
2030
31.100
500
300
-
32.000
2035
26.900
600
400
-
28.000
Anm.: Antallet af opgjort i helårspersoner (afrundet til nærmeste 100), som kan modtage tidlig pension i det pågæl-
dende år.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet på baggrund af Danmarks Statistiks registre og administrative oplysninger om indi-
viduelle ATP-indbetalinger stillet til rådighed af ATP.
Skønnene for hvor mange, som vil benytte den nye ret til tidlig pension er bl.a. ba-
seret på erfaringerne fra efterlønsordningen. Specifikt er det udnyttelsesgraderne
fra efterlønsordningen, som indgår i grundlaget for konsekvensvurderingerne af
tidlig pension, hvor de opdeles på køn, så det fx afspejles, at kvinder er mere tilbø-
jelige til at vælge at gå på efterløn, end mænd er.
Udnyttelsesgraderne er imidlertid ikke opgjort efter herkomst. Det betyder, at der i
skønnet for udnyttelse af retten til tidlig pension ikke umiddelbart er grundlag for
at belyse forskelle i udnyttelsen på tværs af herkomstgrupper.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2