BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 295: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om orientering af arbejdsmiljøorganisationen ved påbud fra Arbejdstilsynet, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Samråd I om orientering af arbejdsmiljøor-

ganisationen ved påbud fra Arbejdstilsynet

(d. 3 marts kl. 12.00-13.00)

3. marts 2021

J.nr. 2021 - 1280

CAL

Christian Lyngsø Alvarez

Samrådsspørgsmål I, Christian Juhl (EL)

Det fremgår tydeligt på baggrund af FH-Storkøbenhavns henvendelse og foretræde

30. september 2020 for Beskæftigelsesudvalget, og beskæftigelsesministerens efter-

følgende svar på udvalgets spørgsmål, at ansatte og hele arbejdsmiljøorganisatio-

nen ikke i alle tilfælde orienteres om Arbejdstilsynets påbud m.m. og om arbejdsgi-

verens opfølgning. Desuden fremgår det af Beskæftigelsesministerens svar, at kun

ca. 55 pct. af private mellemstore virksomheder mellem 10 og 34 ansatte ikke har

oprettet en arbejdsmiljøorganisation. På den baggrund bedes ministeren besvare

følgende samrådsspørgsmål:

1) Hvad vil ministeren gøre for, at flere virksomheder etablerer arbejdsmiljøorga-

nisation?

2) Hvad vil ministeren gøre for, at alle relevante parter i arbejdsmiljøarbejdet bli-

ver involveret i dialogen med Arbejdstilsynet?

Svar på spørgsmål 1)

Hvad vil ministeren gøre for, at flere virk-

somheder etablerer arbejdsmiljøorganisation?

Tak for det formand og også tak til Christian Juhl

fra Enhedslisten for at indkalde til dette samråd

om et vigtigt emne, nemlig arbejdsmiljøorganisati-

onerne på danske arbejdspladser.

Det er helt afgørende, og det vil jeg gerne under-

strege og det kommer jeg til at understrege mange

gange ikke bare i dag men også fremadrettet, at det

er helt afgørende at det sundt og sikkert at gå på

arbejde i Danmark. Og her spiller arbejdsmiljøor-

ganisationen en central rolle.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 295: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om orientering af arbejdsmiljøorganisationen ved påbud fra Arbejdstilsynet, til beskæftigelsesministeren

Kravet om arbejdsmiljøorganisation gælder på alle

danske arbejdspladser med mindst 10 ansatte. Men

det er desværre ikke alle virksomheder, der har

etableret en arbejdsmiljøorganisation, selvom de

har pligt til det.

Det er arbejdsgiverne ude på virksomhederne, der

har ansvaret for at etablere en arbejdsmiljøorgani-

sation.

Det er også arbejdsgiverne, der har ansvaret for at

opfordre til, at arbejdsmiljørepræsentanter bliver

valgt og sørge for, at arbejdsledere bliver udpeget.

Arbejdstilsynets rolle er i den forbindelse at kon-

trollere, at arbejdsgiverne har etableret en arbejds-

miljøorganisation, når der er pligt til det.

Når Arbejdstilsynet møder virksomheder, der ikke

har etableret en arbejdsmiljøorganisation, kan Ar-

bejdstilsynet reagere ved at give virksomheden et

påbud om at etablere en arbejdsmiljøorganisation

inden for en nærmere fastsat frist.

Arbejdstilsynet gav i 2020 cirka 340 afgørelser om

manglende eller mangelfuld arbejdsmiljøorganisa-

tion.

Jeg vil også gerne nævne, at hvis man er ansat på

en virksomhed, som ikke lever op til reglerne om

en arbejdsmiljøorganisation, så har man altid mu-

lighed for at klage anonymt til Arbejdstilsynet.

For at hjælpe de virksomheder, der står over for at

skulle etablere en arbejdsmiljøorganisation for før-

ste gang, vil Arbejdstilsynet inden længe lancere

en trin-for-trin guide om AMO.

Formålet med guiden er at hjælpe virksomhederne

og understøtte, at flere etablerer en arbejdsmiljøor-

ganisation. Guiden er meget enkel og har fokus på

at give arbejdsgiveren en kort introduktion til

AMO-kravene, og hvordan de kan opfyldes.

Trin-for-trin guiden vil inden for kort tid ligge på

Arbejdstilsynets hjemmeside, så alle kan få glæde

af den.

Efter coronapandemien vil Arbejdstilsynet også

lave et forsøg med at skrive til udvalgte virksom-

heder med 10-15 ansatte. Dels for at minde dem

om AMO-kravet. Dels for at understøtte dem i at

oprette en AMO ved at oplyse dem om, at der er

hjælp at hente i den nye guide.

Hvis forsøget viser positive resultater, vil Arbejds-

tilsynet fremover skrive til virksomhederne om

AMO, når de får 10 eller flere ansatte.

Det her er en del af Arbejdstilsynets arbejde med

at udvikle en mere proaktiv formidling til virksom-

hederne. Formålet er bl.a. at understøtte virksom-

hedernes arbejdsmiljøarbejde i de situationer, hvor

de skal opfylde nye krav.

Jeg vil herudover henvise til, at der med arbejds-

miljøaftalen fra 2019 er nedsat et midlertidigt

AMO-udvalg bestående af arbejdsmarkedets parter

og eksperter.

Udvalget drøfter potentialet for et forbedret AMO-

system, og blandt andet hvordan en effektiv og

fleksibel AMO-struktur kan understøttes.

AMO-udvalget er nedsat for at sikre en tæt inddra-

gelse af arbejdsmarkedets parter, hvilket er helt

naturligt, da AMO er et forum, hvor arbejdsgivere

og arbejdstagere samarbejder om at løse arbejds-

miljøudfordringer.

Udvalget repræsenterer stor viden om og erfaring

med virksomhedernes organisering af arbejdsmil-

jøarbejdet.

Jeg har derfor stor tillid til, at udvalget når frem til

nogle klare anbefalinger, der kan styrke AMO-sy-

stemet.

Udvalgets arbejde er desværre blevet forsinket,

hvilket udvalget her er orienteret om. Det skyldes

først og fremmest situationen omkring coronapan-

demien.

Senest har udvalget anmodet om, at drøftelserne

sættes i bero, indtil det igen bliver muligt at mødes

fysisk.

Svar på spørgsmål B.

Hvad vil ministeren gøre for, at alle rele-

vante parter i arbejdsmiljøarbejdet bliver involveret i dialogen med Arbejdstilsy-

net?

Jeg vil nu gå videre til samrådsspørgsmål B om,

hvordan alle relevante parter i arbejdsmiljøarbejdet

bliver involveret i dialogen med Arbejdstilsynet.

Her vil jeg indlede med at slå fast, at det også i det

her tilfælde er arbejdsgiverens pligt at informere

arbejdsmiljøorganisationens medlemmer om det,

der har betydning for arbejdsmiljøet inden for de-

res område.

Det gælder både påbud og andre afgørelser samt

vejledningsmateriale og andre skriftlige oplysnin-

ger fra Arbejdstilsynet.

Det betyder, at arbejdsgiveren har pligt til at op-

lyse arbejdsmiljørepræsentanter om afgørelser fra

Arbejdstilsynet, som vedrører det område, de på-

gældende dækker.

Arbejdsgiveren har desuden pligt til at gøre ar-

bejdsmiljøorganisationen bekendt med indholdet

af den tilbagemelding, der sendes til Arbejdstilsy-

net. Dette skal ske inden tilbagemeldingsfristens

udløb.

Disse pligter gør Arbejdstilsynet også opmærksom

på både i sine afgørelser og i sine tilbagemeldings-

blanketter.

Derfor mener jeg også, at det er helt rimeligt at

forvente, at arbejdsgiverne lever op til de her for-

pligtelser.

Arbejdsgiveren skal derudover sørge for, at med-

lemmerne af arbejdsmiljøorganisationen, herunder

arbejdsmiljørepræsentanten, har mulighed for re-

gelmæssig kontakt til de andre ansatte på deres re-

spektive område.

Hvis reglerne ikke overholdes, har Arbejdstilsynet

flere reaktionsmuligheder, fx påbud eller vejled-

ning.

Afslutningsvist vil jeg gerne understrege vigtighe-

den af, at der etableres arbejdsmiljøorganisationer

på de virksomheder, hvor det er et krav.

For selvom det er arbejdsgiverens ansvar at sikre

et sundt og sikkert arbejdsmiljø, er jeg overbevist

om, at de bedste løsninger findes i samarbejdet

mellem arbejdsgiveren og de ansatte.

Jeg ser desuden meget frem til, at AMO-udvalget

kommer med sine anbefalinger, så vi på den bag-

grund kan fortsætte arbejdet med et forbedret

AMO-system.

Tak for ordet.