BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 285: Spm. om provenuvirkningen ved at afskaffe ægtefællemodregningen i kontanthjælpssystemet og pensionssystemet, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velasquez

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021 - 2585

30. juni 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

285 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria

Velasquez (EL).

Spørgsmål nr. 285:

”Vil

ministeren redegøre for provenuvirkningen ved at afskaffe

ægtefællemodregningen i kontanthjælpssystemet og pensionssystemet?

I besvarelsen bedes ministeren opgøre dette på følgende måde: den umiddelbare

provenuvirkning, provenuvirkningen efter tilbageløb, provenuvirkningen efter

tilbageløb og provenuvirkningen efter skat, og efter tilbageløb, skat og adfærd. I

besvarelsen bedes ministeren opgøre dette for alle årene 2021-2025 samt i varig

virkning. Ministeren bedes i besvarelsen anvende 2021-niveau og faste 2021-

priser. Ministeren bedes i besvarelsen eksplicitere, hvilke adfærdseffekter, der

indregnes, og hvis flere adfærdseffekter indgår, bedes ministeren dekomponere

adfærdsvirkningen, således, at de enkelte adfærdseffekters bidrag til

provenuvirkningen er ekspliciteret. Ministerens bedes ligeledes i besvarelsen

oplyse effekten på arbejdsudbuddet ved forslaget. For samtlige adfærdseffekter be-

des ministeren oplyse, om disse effekter er evalueret efterfølgende, og i så fald

henvise til disse evalueringer. Ministeren bedes endvidere oplyse fordelingsvirk-

ningen ved forslaget opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og

øre samt i pct. af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. Endeligt be-

des ministeren oplyse ændringens virkning på Gini-koefficienten.”

Svar:

En opgørelse af de økonomiske konsekvenser ved en afskaffelse af ægtefællemod-

regning i hhv. kontanthjælpssystemet og pensionssystemet vil afhænge af den kon-

krete model for, hvordan reglerne ellers indrettes som følge af en individualisering

af beregningsreglerne, herunder i forhold til konsekvensændring af satser, fradrags-

beløb og aftrapningsregler.

Der er i følgende besvarelse taget afsæt i samme beregninger og antagelser, som

ligger til grund for besvarelse af Beskæftigelsesudvalgets alm. del spørgsmål 46

(samling 2019-20) vedr. en afskaffelse af ægtefællemodregning i kontanthjælpssy-

stemet og pensionssystemet, og der henvises hertil for yderligere detaljer.

Kontanthjælp

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 285: Spm. om provenuvirkningen ved at afskaffe ægtefællemodregningen i kontanthjælpssystemet og pensionssystemet, til beskæftigelsesministeren

Kontanthjælpssystemet er baseret på, at ”enhver mand og kvinde har i forhold til

det offentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18

år.” (Lov om aktiv socialpolitiks § 2). Det betyder i praksis, at ægtefæller har gen-

sidig forsørgelsespligt. Derfor beregnes hjælpen til et ægtepar som summen af de

beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til, med fradrag krone for krone af

eventuelle indtægter. Er der tale om arbejdsindtægter gælder dog, at der ikke sker

fradrag for 28,40 kr. pr. arbejdstime (2021-niveau).

Fradraget af evt. ægtefælles indkomst i kontanthjælpssystemet skal ses i lyset af, at

kontanthjælpssystemet udgør det nederste økonomiske sikkerhedsnet. Det betyder,

at ydelserne hverken kan udbetales, hvis der er adgang til andre offentlige forsør-

gelsesydelser, eller hvis der er adgang til andre private forsørgelsesmuligheder,

herunder egen eller en evt. ægtefælles formue eller indkomst.

En afskaffelse af fradrag af evt. ægtefælles indkomst vil medføre offentlige merud-

gifter til ydelser til borgere, som efter de gældende regler modtager en lavere kon-

tanthjælp som følge af fradrag af ægtefælles indkomst. For borgere, der efter de

gældende regler modtager en lavere kontanthjælp, skønnes det at ville medføre di-

rekte strukturelle merudgifter på i størrelsesordenen 130 mio. kr. i 2021, svarende

til ca. 90 mio. kr. efter skat, tilbageløb og adfærd, jf. tabel 1.

Når ydelsesniveauet i kontanthjælpssystemet øges, indregnes en negativ beskæfti-

gelseseffekt, fordi det højere ydelsesniveau forventes at reducere afgangen fra le-

dighed til beskæftigelse. Størrelsen af beskæftigelseseffekten antages at være pro-

portional med omfanget af ydelsesændringen og variere på tværs af ydelse og visi-

tationskategori. For en oversigt over studier på området henvises til Ydelseskom-

missionens ”Litteratursurvey af effekter af kontanthjælpslignende ydelser”, som

kan findes på kommissionens hjemmeside.

Tabel 1.

Skønnede merudgifter som følge af afskaffelse af modregning af indkomst fra evt. ægtefælle

for borgere, som allerede er i kontanthjælpssystemet, 2021 niveau (ekskl. merudgifter til bor-

gere, som efter gældende regler ikke kan modtage kontanthjælp).

Mio. kr.

Umiddelbar merudgift

Virkning efter skat

Virkning efter skat og tilbageløb

Virkning efter skat, tilbageløb og adfærd

2021

130

2022

120

2023

120

2024

120

2025

120

Varig

virkning

120

Arbejdsudbudsvirkning

Adfærd i fuldtidspersoner

-100

Anm.: Der er medregnet øgede udgifter til kontanthjælpsydelse samt boligstøtte og særlig støtte. Der er i beregningerne

taget udgangspunkt i 2017-registerdata, som herefter er opregnet til 2021-niveau. Tabellen er afrundet til nærmeste

10. Adfærdseffekten er afrundet til nærmeste 50.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Hertil kommer offentlige merudgifter til ydelser til borgere, som efter de gældende

regler ikke kan modtage kontanthjælp. Afskaffelsen af fradrag af evt. ægtefælle

indkomst vil betyde, at borgere, som i dag ikke kan modtage kontanthjælp, potenti-

elt vil kunne modtage kontanthjælp. Det er imidlertid ikke muligt præcist at af-

grænse gruppen af borgere, som i dag ikke modtager kontanthjælp som følge af

ægtefællemodregningen. Det er derfor ikke muligt at foretage en nærmere opgø-

relse af de økonomiske konsekvenser heraf, men skønnes i besvarelse af Beskæfti-

gelsesudvalgtes alm. del spørgsmål 46 (samling 2019-20) med betydelig usikker-

hed, at ville indebære yderligere merudgifter i størrelsesordenen 1,2 mia. kr. årligt

efter skat og tilbageløb (i 2020 niveau).

Folkepension og førtidspension

Efter gældende regler indtægtsreguleres social pension (folke-, senior- og førtids-

pension) på baggrund af både pensionistens egne og en evt. partners indtægter. På

det grundlag opgøres der efter gældende regler et samlet indtægtsgrundlag for par-

ret, som ligger til grund for, hvor meget der udbetales i pension. Som følge af for-

skellige fradragsbeløb er det imidlertid først, når partnerens indtægt overstiger et

vist niveau, at det vil det medføre indtægtsregulering i pensionen. Indtægtsregule-

ringen sikrer, at social pension er målrettet personer eller husstande med de laveste

indtægter. Samtidig reducerer indtægtsreguleringen de samlede offentlige udgifter

til ydelserne.

Der skal ved en afskaffelse af ægtefællemodregning på pensionsområdet, hvor det

alene er pensionistens egne indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget for indtægts-

reguleringen, tages nærmere stilling til, hvordan gældende satser, fradragsbeløb og

aftrapningsregler konsekvensændres. Det bemærkes i den henseende, at hvem og

hvordan de enkelte pensionister berøres vil afhænge af, hvad der ellers vil være

gældende af regler for gifte og samlevende pensionister, herunder i forhold til sat-

ser, fradragsbeløb og aftrapningsregler, hvis det alene er pensionistens egne ind-

tægter, der indgår i indtægtsgrundlaget.

Følgende opgørelse bygger på samme antagelser som forudsat ved besvarelsen af

Beskæftigelsesudvalgets alm. del spørgsmål 46 (samling 2019-20), således at gæl-

dende fradragsbeløb og aftrapningsregler for par konsekvensrettes, så de svarer til

reglerne for enlige. Det er endvidere forudsat at gældende ydelsessats for par fast-

holdes uændret. Der henvises til det tidligere svar for yderligere detaljer.

På det grundlag skønnes en afskaffelse af ægtefællemodregning i social pension at

medføre direkte merudgifter på i størrelsesordenen 1,4 mia. kr. i 2021, svarende til

ca. 0,5 mia. kr. efter skat, tilbageløb og adfærd, jf. tabel 2.

I svaret indgår en skønnet adfærdsvirkning som følge af øget arbejdsudbud. Virk-

ningen udgør en reduktion i udgifterne på ca. 200 mio. kr. som følge af forøget be-

skæftigelse på omkring 900 fuldtidspersoner - hovedsageligt fra ikke pensionerede

partnere. En afskaffelse af indtægtsmodregning som følge af partnerens indtægt vil

indebære, at den sammensatte marginalskat på arbejde reduceres og dermed at ge-

vinsten ved at arbejde øges. For en nærmere beskrivelse af de adfærdsmæssige

virkninger henvises der til besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets alm. del spørgs-

mål 227 (samling 2020-21).

Tabel 2.

Skønnede merudgifter som følge af en afskaffelse ægtefællemodregning i folke-, senior og før-

tidspension, 2021 niveau.

Mio. kr.

Merudgift til social pension

Merudgift til tillægsydelser

Umiddelbar merudgift

Virkning efter skat

Virkning efter skat og tilbageløb

Virkning efter skat, tilbageløb og adfærd

2021

1.200

200

1.400

900

700

500

2022

1.200

200

1.300

900

700

400

2023

1.200

200

1.400

900

700

500

2024

1.300

200

1.400

900

700

500

2025

1.300

200

1.500

1.000

800

500

Varig

Virkning

1.300

200

1.500

1.000

800

500

Arbejdsudbudsvirkning

Adfærd i fuldtidspersoner

900

Anm.: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til de anførte totaller. Opgørelsen er baseret på samme data-

grundlag, som anvendt i forbindelse med svaret på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål 46 af 5. november 2019, men

med opdatering for så vidt angår bl.a. beregningsår, niveauår og tilbageløbsfaktor. Opregnet med 1,022 fra 2019-niveau

til 2020-niveau og med 1,025 fra 2020-niveau til 2021-niveau. Beregningen inkluderer afledte effekter på udgifter til

pensionister i udlandet samt tillægsydelser, herunder boligstøtte, varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck. Den varig

virkning er antaget at svare til den opgjorte virkning i 2025.

Kilde: Beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

En afskaffelse af indtægtsregulering som følge af indtægt fra en ægtefælle eller

samlever, og dertilhørende individualisering af fradragsbeløb og aftrapningsregler,

kan føre til såvel en højere som en lavere pensionsydelse. For nogle pensionister vil

det medføre en øget indtægtsregulering, som følge af at indtægtsgrundlaget ikke

længere opgøres samlet for parret. Forslaget vil derfor også indebære ikke-ubetyde-

lige omfordelingsmæssige konsekvenser, og vil overvejende komme de bedstestil-

lede pensionister til gode, da det kræver en indtægt over et vis niveau, før det i dag

medføre en nedsættelse af pensionsydelsen.

For en opgørelse af de fordelingsmæssige virkninger ved en afskaffelse af ægtefæl-

lemodregning på såvel pensionsområdet som kontanthjælpsområdet henvises der til

besvarelsen af Finansudvalgets alm. del spørgsmål 133 (samling 2020-21)

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard,

Beskæftigelsesminister