BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om provenuvirkningen ved at tilbagerulle sygedagpengereformen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velasquez

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021-2585

30. juni 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

284 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria

Velasquez (EL).

Spørgsmål nr. 284:

”

Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen ved at tilbagerulle

sygedagpengereformen?

I besvarelsen bedes ministeren opgøre dette på følgende måde: den umiddelbare

provenuvirkning, provenuvirkningen efter tilbageløb, provenuvirkningen efter

tilbageløb og provenuvirkningen efter skat, og efter tilbageløb, skat og adfærd. I

besvarelsen bedes ministeren opgøre dette for alle årene 2021-2025 samt i varig

virkning. Ministeren bedes i besvarelsen anvende 2021-niveau og faste 2021-

priser. Ministeren bedes i besvarelsen eksplicitere, hvilke adfærdseffekter, der

indregnes, og hvis flere adfærdseffekter indgår, bedes ministeren dekomponere

adfærdsvirkningen, således, at de enkelte adfærdseffekters bidrag til

provenuvirkningen er ekspliciteret. Ministerens bedes ligeledes i besvarelsen

oplyse effekten på arbejdsudbuddet ved forslaget. For samtlige adfærdseffekter be-

des ministeren oplyse, om disse effekter er evalueret efterfølgende, og i så fald

henvise til disse evalueringer. Ministeren bedes endvidere oplyse fordelingsvirk-

ningen ved forslaget opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og

øre samt i pct. af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. Endeligt be-

des ministeren oplyse ændringens virkning på Gini-koefficienten.”

Svar:

Sygedagpengereformen blev indgået som et bredt forlig i december 2013 og trådte

i kraft af to omgange henholdsvis d. 1. juli 2014 og d. 5. januar 2015. Reformens

overordnede mål er at sikre økonomisk sikkerhed for sygemeldte under hele syg-

domsforløbet samt en tidligere og bedre indsats, der skal hjælpe sygemeldte hurti-

gere tilbage i arbejde.

Afskaffelse af varighedsbegrænsningen og indførelse af jobafklaringsforløb

Med sygedagpengereformen blev varighedsbegrænsningen på 52 uger afskaffet, og

der blev i stedet indført et revurderingstidspunkt efter 22 uger med sygedagpenge,

hvor borgeren får sin sag revurderet og enten kan fortsætte på sygedagpenge eller

overgå til et jobafklaringsforløb med tilhørende ydelse, såfremt borgeren fortsat er

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om provenuvirkningen ved at tilbagerulle sygedagpengereformen, til beskæftigelsesministeren

uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom (ressourceforløbsydelse svarende til kon-

tanthjælp). Formålet med fremrykningen af revurderingstidspunktet er, at indsatsen

og opfølgningen skal ske tidligt i sygdomsforløbet, hvilket skal understøtte borge-

rens progression og efterfølgende tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Det er ikke muligt at opgøre den nøjagtige provenuvirkning af at genindføre varig-

hedsbegrænsningen på 52 uger. Det skyldes blandt andet, at det er meget vanskeligt

at adskille virkningen af dette tiltag fra betydningen af en række andre reformer på

beskæftigelsesområdet, herunder omlægningen af kommunernes refusion samt fra

effekterne af en ændret sammensætning i tilgang og arbejdsstyrke.

For en vurdering af de økonomiske konsekvenser af en afskaffelse af jobafklarings-

forløbene og revurderingstidspunktet efter 22 uger, vil jeg henvise til Finansmini-

sterens svar på BEU spørgsmål nr. 326 (samling 2020-2021).

Jeg kan dog oplyse, at mens en afskaffelse af jobafklaringsforløbene og revurde-

ringstidspunktet efter 22 uger vil medføre betydelige direkte merudgifter, så vil en

genindførelse af varighedsbegrænsningen på 52 uger medføre direkte mindreudgif-

ter, da flere vil forudsættes at afgå til selvforsørgelse eller anden offentlig forsør-

gelse fx kontanthjælp. I tillæg til de direkte udgifter vil der være to modsatrettede

adfærdsvirkninger, da en gruppe, som følge af genindførelsen af varighedsbe-

grænsningen efter 52 uger, forudsættes at ville afgå hurtigere fra sygedagpengesy-

stemet, mens en afskaffelse af jobafklaringsforløbene samt revurderingen efter 22

uger forudsættes at ville medføre en øget varighed på sygedagpenge.

Samlet set vurderes det, at en tilbagerulning, hvor jobafklaringsforløbene og revur-

deringstidspunktet efter 22 uger afskaffes og varighedsbegrænsningen efter 52 uger

genindføres, vil medføre en negativ arbejdsudbudsvirkning. Jeg kan desuden hen-

vise til, at der er foretaget en empirisk effektevaluering af sygedagpengereformen

der viser, at den samlede effekt af sygedagpengereformen er, at sygedagpengemod-

tagere i gennemsnit kommer i beskæftigelse 1 uge hurtigere.

Grundet usikkerheden og kompleksiteten i beregningerne, herunder at skulle mo-

dellere de alternative ydelser på individniveau og omfanget af selvforsørgelse efter

52 uger, er de fordelingsmæssige konsekvenser ikke opgjort.

Tilbagerulning af øvrige initiativer i sygedagpengereformen

Reformen indebar også en væsentlig omlægning af indsatsen på sygedagpengeom-

rådet. Det indebar blandt andet en ny model for visitation af - og opfølgning på

–

sygemeldte og en styrkelse af det virksomhedsrettede fokus i indsatsen for syge-

dagpengemodtagere, hvor det blev muligt for virksomheder og sygemeldte at an-

mode om en tidlig opfølgning fra jobcenteret. Det vil være forbundet med mindre-

udgifter at tilbagerulle en lang række af disse øvrige initiativer.

Rosholm, Skipper og Sørensen ”Effektevaluering af sygedagpengereformen” (2018)

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om provenuvirkningen ved at tilbagerulle sygedagpengereformen, til beskæftigelsesministeren

Endeligt blev der med sygedagpengereformen indført en ny forlængelsesregel i sy-

gedagpengesystemet, som sikrer, at personer, som ikke kan få forlænget sygedag-

pengene efter en af de gældende forlængelsesregler, kan fortsætte på sygedagpenge

uden tidsbegrænsning, hvis der foreligger en lægelig vurdering af, at den syge-

meldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Såfremt revurderingstidspunktet efter

22 uger afskaffes og varighedsbegrænsningen på 52 uger genindføres, vil det være

forbundet med mindreudgifter at tilbagerulle forlængelsesreglen for personer med

livstruende sygdom, da en del af målgruppen vil falde for varighedsbegrænsningen

og dermed miste retten til sygedagpenge.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister