Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2424196_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har af 2. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 281
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 281:
”Vil
ministeren redegøre for provenuvirkningen ved at afskaffe kontanthjælpsloftet
og 225-timersreglen?
I besvarelsen bedes ministeren opgøre dette på følgende måde: den umiddelbare
provenuvirkning, provenuvirkningen efter tilbageløb, provenuvirkningen efter
tilbageløb og provenuvirkningen efter skat, og efter tilbageløb, skat og adfærd. I
besvarelsen bedes ministeren opgøre dette for alle årene 2021-2025 samt i varig
virkning. Ministeren bedes i besvarelsen anvende 2021-niveau og faste 2021-
priser. Ministeren bedes i besvarelsen eksplicitere, hvilke adfærdseffekter, der
indregnes, og hvis flere adfærdseffekter indgår, bedes ministeren dekomponere
adfærdsvirkningen, således, at de enkelte adfærdseffekters bidrag til
provenuvirkningen er ekspliciteret. Ministerens bedes ligeledes i besvarelsen
oplyse effekten på arbejdsudbuddet ved at afskaffe kontanthjælpsloftet og 225-
timersreglen. For samtlige adfærdseffekter bedes ministeren oplyse, om disse
effekter er evalueret efterfølgende, og i så fald henvise til disse evalueringer.
Ministeren bedes endvidere oplyse fordelingsvirkningen ved forslaget opgjort som
virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i pct. af disponibel
indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. Endeligt bedes ministeren oplyse
ændringens virkning på Gini-koefficienten.”
Svar:
Der spørges til provenuvirkningen ved at afskaffe kontanthjælpsloftet og 225-ti-
mers reglen.
Kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen blev indført af den tidligere V-regering i
aftalen om jobreform fase 1 fra 2015. Aftalen blev indgået af Dansk Folkeparti, Li-
beral Alliance og Det Konservative Folkeparti.
Personer, der omfattes af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen, er modtagere af
kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse samt
overgangsydelse. Kontanthjælpsloftet udgør en grænse for, hvor meget der samlet
set kan udbetales i boligstøtte og/eller særlig støtte. 225-timers reglen medfører, at
30. juni 2021
J.nr.
2021-2585
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 281: Spm. om provenuvirkningen ved at afskaffe kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, til beskæftigelsesministeren
2424196_0002.png
personer, som ikke har 225 timers ordinær beskæftigelse i løbet af et år, reduceres i
ydelse.
Det skønnes, at afskaffelse af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen vil medføre
merudgifter på knap 400 mio. kr. før skat og tilbageløb og 250 mio. kr. efter skat
og tilbageløb. Dertil er der adfærdseffekter på omkring 100 mio. kr., hvilket skyl-
des, at det samlede ydelsesniveau stiger for gruppen. Det svarer til at arbejdsudbud-
det falder med 400 fuldtidspersoner. Den samlede provenuvirkning ved forslaget
skønnes med usikkerhed at medføre merudgifter på ca. 350 mio. kr. årligt.
Det bemærkes, at gifte ydelsesmodtagere, som modtager de højeste satser i kon-
tanthjælpssystemet og er berørt af 225-timers reglen, reduceres med, hvad der sva-
rer til en fuld ydelse. Det medfører, at kun den ene ægtefælle får udbetalt ydelse.
Ved afskaffelse af 225-timers reglen vil begge ægtefæller igen været berettiget til
kontanthjælp. Det skønnes at gælde omkring 400 ægtepar. Der er i beregningen
ikke medregnet øgede ydelsesudgifter til denne gruppe.
Tabel 1.
Provenuvirkning ved afskaffelse af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen, 2021 niveau.
Mio. kr.
Umiddelbar virkning
Virkning efter skat
Virkning efter skat og tilbageløb
2021
400
340
260
2022
390
330
260
2023
380
330
250
2024
380
320
250
2025
380
320
250
Varig
virkning
380
320
250
Adfærd
Adfærd i fuldtidspersoner
100
-400
100
-400
100
-400
100
-400
100
-400
100
-400
I alt inkl. Adfærd
370
360
360
350
350
350
Anm.: Der er medregnet øgede udgifter til kontanthjælpsydelse samt boligstøtte og særlig støtte. Der er i beregningerne
taget udgangspunkt i 2017-registerdata som herefter er opregnet til 2021-niveau. Tabellen er afrundet til nærmeste 10.
Adfærdseffekten er afrundet til nærmeste 50.
Kilde: Lovmodellen og egne beregninger.
Når ydelsesniveauet i kontanthjælpssystemet øges, indregnes en negativ beskæfti-
gelseseffekt, fordi det højere ydelsesniveau forventes at reducere afgangen fra le-
dighed til beskæftigelse. Størrelsen af beskæftigelseseffekten antages at være pro-
portional med omfanget af ydelsesændringen og variere på tværs af ydelse og visi-
tationskategori. For en oversigt over studier på området henvises til Ydelseskom-
missionens ”Litteratursurvey af effekter af kontanthjælpslignende ydelser”, som
kan findes på kommissionens hjemmeside.
En afskaffelse af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen skønnes at øge den gen-
nemsnitlige disponible indkomst med ca. 130 kr. i 2021-niveau, jf. tabel 2. Virk-
ningen er størst for personer i 1. og 2. decil. Initiativerne skønnes samlet set at re-
ducere indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med ca. 0,05 pct.-point.
2
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 281: Spm. om provenuvirkningen ved at afskaffe kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, til beskæftigelsesministeren
2424196_0003.png
Tabel 2.
Virkning af afskaffelse af kontanthjælpsloftet og
225-timers reglen (2021-niveau)
Decil
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Alle
Gini-koefficient, pct.point
Procentvis
stigning
1,03
0,19
0,02
0,01
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,05
Kr.
960
300
40
20
10
10
0
0
0
0
130
-0,05
Anm.: Familieækvivaleret disponibel indkomst. Beregningerne
tager udgangspunkt i befolkningssammensætning og arbejds-
markedsstatus mv. i 2017.
Kilde: Finansministeriets beregninger på Lovmodellens data-
grundlag.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
3