BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 270: Spm. om at redegøre for provenuvirkningen med eksplicitering af, hvad a-kassekontingentet, som fastsættes på baggrund af dagpengesatsen, betyder for den samlede provenuvirkning, opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb, efter tilbageløb og skat, og efter tilbageløb, skat og adfærd, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Jette Gottlieb (EL)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021 - 1924

30. april 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af d. 25. februar 2021 stillet følgende spørgsmål

nr. 270 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette

Gottlieb (EL).

Spørgsmål nr. 270:

”Vil

ministeren redegøre for provenuvirkningen på samme måde som i ministerens

svar på BEU alm. del - spørgsmål nr. 64, dog også med eksplicitering af, hvad a-

kassekontingentet, som fastsættes på baggrund af dagpengesatsen, betyder for den

samlede provenuvirkning? Dette bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbage-

løb, efter tilbageløb og skat, og efter tilbageløb, skat og adfærd. Dette bedes op-

gjort for alle årene 2021-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-

niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes eksplicitere, hvilke adfærdseffekter

der indregnes, og hvis flere adfærdseffekter indgår, bedes ministeren dekomponere

adfærdsvirkningen, således at de enkelte adfærdseffekters bidrag til provenuvirk-

ningen er ekspliciteret. Ministerens bedes ligeledes oplyse arbejdsudbudsvirknin-

gen ved forslaget. For samtlige adfærdseffekter bedes ministeren herudover oplyse,

om disse effekter er evalueret efterfølgende, og i så fald hvor. Ministeren bedes li-

geledes oplyse fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen

på disponibel indkomst i kroner og øre samt i pct. af disponibel indkomst opdelt for

10 indkomstdeciler. Endeligt bedes ministeren oplyse forslagets virkning på gini-

koefficienten for samtlige modeller.

”

Svar:

En del af a-kassekontingentet udgøres af det såkaldte statsbidrag på 357 kr. pr. må-

ned (2021-niveau), der beregningsteknisk fastsættes ud fra niveauet på den maksi-

male dagpengesats.

I svaret på BEU 64 fremgår de skønnede økonomiske konsekvenser ved afskaffe

mindrereguleringen fra 2021 og frem til og med 2025. Det fremgik eksplicit af sva-

ret, at der ikke var medregnet virkning på ydelser og bidrag som relaterer sig til den

maksimale dagpengesats, herunder a-kassekontingentet.

Fuldt indfaset vil den makimale dagpengesats være forhøjet med ca. 450 kr. pr. må-

ned. Hvis man havde medregnet en afledt ændring af statsbidraget ville det stige

med ca. 8 kr. pr. måned fuldt indfaset.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 270: Spm. om at redegøre for provenuvirkningen med eksplicitering af, hvad a-kassekontingentet, som fastsættes på baggrund af dagpengesatsen, betyder for den samlede provenuvirkning, opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb, efter tilbageløb og skat, og efter tilbageløb, skat og adfærd, til beskæftigelsesministeren

I 2021 skønnes der at være knap 2,2 mio. medlemsbidrag fra a-kassemedlemmer,

jf. finansloven 2021. Såfremt at man forhøjer statsbidraget med de 8 kr. pr. måned

vil det medføre et årligt offentligt provenu fra ekstra bidrag på 210 mio. kr. fuldt

indfaset før skat, hvilket efter fradrag svarer til 150 mio. kr.

Den øgede udgift til a-kassemedlemskab medfører et reduceret forbrug, og dermed

tabt tilbageløb i form af reducerede indtægter for det offentlige fra moms og afgif-

ter mv., hvilket isoleret set forringe den årlige offentlige saldo med ca. 40 mio. kr.

fuldt indfaset. Dermed er den samlede umiddelbare virkning ca. 120 mio. kr. årligt

efter skat og tilbageløb fuldt indfaset,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Offentlige provenu ved et øget statsbidrag i forbindelse med en forhøjelse

af den maksimale dagpengesats, jf. BEU 64.

Mio. kr. (2021-pl)

Umiddelbar virkning før tilbageløb

Heraf øget statsbidrag før skat

Heraf øget fradrag

2021

-20

-10

2022

100

140

-40

-20

2023

150

210

-50

120

-40

2024

150

210

-50

120

-40

2025

150

210

-50

120

-40

Umiddelbar virkning efter tilbageløb

Heraf tilbageløb

Anm.: Tallene er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. og derfor kan afvige ved summering.

Kilde: Finansloven 2021 og egne beregninger.

Det vurderes, at et øget fradrag som følge af et højere statsbidrag ikke vil påvirke

arbejdsudbuddet nævneværdigt. Det skyldes, at der er begrænset korrelation mel-

lem fradraget for a-kassekontingent og arbejdsindkomst.

I svaret på BEU 64 blev beregningerne af den umiddelbar virkning og størrelsesor-

den af adfærdsvirkningen ved at afskaffe mindrereguleringen af dagpengene frem

til og med 2025 gennemgået. Indregnes det øgede provenu fra et højere statsbidrag

bliver den samlede virkning af tiltaget reduceret fra 1,1 mia. kr. til ca. 1 mia. kr. ef-

ter skat og tilbageløb (inkl. adfærd),

jf. tabel 2.

Tabel 2

Offentlige strukturelle merudgifter ved at afskaffe mindreregulering af

dagpengene samt forhøjelse af statsbidraget, 2021-pl

Mio. kr. (2021-pl)

Forhøjelse af statsbidrag

Umiddelbar virkning før tilbageløb

Umiddelbar virkning efter tilbageløb

2021

-50

-40

2022

-100

-80

2023

-150

-120

2024

-150

-120

2025

-150

-120

Afskaffelse af mindrere-

gulering af dagpengene

jf. BEU 64

Umiddelbar virkning før tilbageløb

Umiddelbar virkning efter tilbageløb

180

140

270

200

260

200

260

200

Adfærdsvirkning efter skat og tilbageløb

Samlede offentlige merudgifter efter

skat og tilbageløb (inkl. adfærd)

290

360

620

760

910

1.110

900

1.100

900

1.100

I alt

Samlede offentlige merudgifter efter

skat og tilbageløb (inkl. adfærd)

330

690

990

980

Anm.: Tallene er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. og kan derfor afvige ved summering. Virkningen er opgjort ud fra

strukturelle niveau i 2021 svarende til ca. 99.000 fuldtidsledige dagpengemodtagere. Der er i beregningen taget

højde for, at en andel af de dagpengeledige, som i dag modtager den maksimale dagpengesats, vil overgå til en

individuelt beregnet dagpengesats ved en forhøjelse af den maksimale dagpengesats. Derudover er der i ad-

færdsvirkningen korrigeret for, at der ikke er fuld gennemslag af tilgangseffekten. Det skyldes, at satsændrin-

gen er midlertidig, og derfor vil de dagpengeledige, som påbegynder forløbet i starten og slutningen af året,

ikke være fuldt påvirket af tilgangseffekten af ydelsesændringen.

Kilde: FLEUR, eindkomst. dagpengemodellen, finansloven 2021 og egne beregninger.

Vurderingen af de strukturelle virkninger på beskæftigelsen som følge af en højere

dagpengesats foretages på baggrund af beregningsmetoder, som blev anvendt i for-

bindelse med Dagpengekommissionens arbejde. Beregningsmetoderne er nærmere

beskrevet i

Dagpengemodellen

–

En Teknisk Analyserapport.

De anvendte ad-

færdseffekter i modellen er bl.a. estimeret på baggrund af oplysninger om dagpen-

gemodtageres udsigt til en ydelsesændring efter opbrug af retten til dagpenge,

jf.

svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 131 (Alm. del) af 12. november 2018.

Adfærdseffekterne skal i videst mulig omfang afspejle den nyeste viden på områ-

det. Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet gennemgår løbende litteraturen

på området, ligesom de også selv foretager effektevalueringer af reformer. Større

reformer af dagpengesystemet er imidlertid forholdsvis sjældne, og det er ikke altid

at effekten af en reform kan isoleres fra andre forhold på arbejdsmarkedet. Der er

siden Dagpengekommissionens arbejde ikke identificeret nyere viden, som har gi-

vet anledning til at ændre på de adfærdseffekter, som er grundlaget for beregninger

af de dynamiske effekter på dagpengeområdet.

På baggrund heraf skønnes det, at den højere dagpengesats vil medføre en lavere

afgang fra dagpenge til beskæftigelse, hvilket skønnes fuldt indfaset at reducere

den strukturelle beskæftigelse med ca. 1.600 fuldtidspersoner ved at afskaffe min-

drereguleringen af dagpengene fra 2021 og frem til og med 2025. Adfærdsvirknin-

gen følger af, at ydelsen i dagpengesystemet er højere.

Den højere ydelse skønnes derudover at medføre en øget tilgang til dagpengesyste-

met, og dermed reducere den strukturelle beskæftigelse med ca. 1.300 fuldtidsper-

soner fuldt indfaset. Adfærdsvirkningen følger af en forventningseffekt for beskæf-

tigede om en højere dagpengeydelse i tilfælde af ledighed. Det forudsættes altså, at

ydelsesstigningen reducerer sandsynligheden for at finde ny beskæftigelse blandt

personer, som er på vej til at indtræde i dagpengesystemet

–

fx personer, som er

blevet opsagt, men først indtræder i dagpengesystemet efter en opsigelsesperiode.

Den samlede adfærdsvirkning skønnes på den baggrund at medføre et fald i den

strukturelle beskæftigelse på ca. 2.900 fuldtidspersoner. Det svarer til offentlige

merudgifter på ca. 900 mio. kr. efter skat og tilbageløb, hvor de 500 mio. kr. kom-

mer som følge af den højere ydelse i dagpengesystemet og de resterende 400 mio.

kr. fra tilgangseffekten.

I overensstemmelse med den sædvanlige metode til opgørelse af fordelingsvirknin-

ger medregnes alene de umiddelbare virkninger på de disponible indkomster. Det

betyder, at adfærdsvirkninger ikke er medtaget i opgørelserne.

Virkningen af ydelsesændringen på de disponible indkomster afspejler sig i en re-

duktion i indkomstforskellene på 0,01 pct.-point målt ved Gini-koefficienten,

jf. ta-

bel 3.

Tabel 3

Fordelingsvirkninger (disponibel indkomst) af en forhøjelse af den maksi-

male dagpengesats for befolkningen fordelt på indkomstdeciler

Virkning af øgede dag-

penge efter skat

Gini-koefficient, pct.-point

-0,01

Skatteværdi af fradrag

for øget A-kassebidrag

-0,00

Samlet

-0,01

Indkomstdecil

10.

Hele befolkningen

Kr.

Pct.

0,05

0,03

0,02

0,01

0,00

0,02

Kr.

Pct.

0,00

0,01

0,00

0,01

Kr.

Pct.

0,05

0,06

0,04

0,03

0,02

0,01

0,02

Anm.: Opgjort med udgangspunkt i individoplysninger om dagpengeudbetaling på ugeniveau i 2016, som herefter er

fremskrevet til 2021-niveau med satsudviklingen. Individerne er vægtet for at tage højde for ledigheds- og

befolkningsudviklingen fra 2016 til 2021. Der er anvendt individuelle kommune- og kirkeskatteprocenter for

den enkelte. A-kassebidraget er baseret på personernes skattemæssige fradrag minus en estimeret gennem-

snitlig andel til administration på 23,8 pct. Personerne er inddelt i indkomstdeciler på basis af deres fami-

lieækvivalerede disponible indkomst og virkningen opgjort i procent er opgjort ved den relative ændringen i

den familieækvivalerede indkomst for personen. Virkningen i kroner er opgjort ved virkningen på personens

egen disponible indkomst.

Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen.

Kontingentet til ledighedsforsikring er fradragsberettiget i den skattepligtige ind-

komst, hvorfor det øgede kontingent giver anledning til en reduktion i indkomst-

skatten. Samlet set vurderes de disponible indkomster øget med ca. 50 mio. kr. som

følge af øget fradragsværdi af faglige kontingenter. Den øgede fradragsværdi bidra-

ger til at reducere indkomstforskellene, om end virkningen er så beskeden, at den

må betragtes som værende omtrent neutral, svarende til en virkning på indkomst-

forskellene målt ved Gini-koefficienten på -0,00 pct.-point.

Dermed kan der opgøres en samlet virkning på indkomstforskellene af dagpenge-

satsforhøjelsen på -0,01 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.

Den disponible indkomst opgøres som de samlede bruttoindkomster fratrukket per-

sonlige indkomstskatter og pensionsindbetalinger, men før forbrugsudgiften til le-

dighedsforsikring. Ændrede udgifter til faglige kontingenter påvirker dermed ikke

befolkningens disponible indkomster direkte.

Med henblik på at illustrere fordelingsvirkninger af ændringer af betydning for

husholdningernes forbrugsmuligheder, som ikke direkte indgår i den opgjorte di-

sponible indkomst, kan ændringen beregningsteknisk betragtes som en ækvivalent

ændring i indkomstskatterne. Udgiften til ledighedsforsikringen på ca. 100 kr. år-

ligt betragtes dermed som en ækvivalent ændring i indkomstskatterne, svarende til

en reduktion i den disponible indkomst på ca. 100 kr. årligt for de forsikrede.

På den baggrund kan det opgøres, at det øgede A-kassebidrag, som svarer til en re-

duktion i de disponible indkomster på knap 225 mio. kr., har en ækvivalent forde-

lingsvirkning svarende til en stigning i indkomstforskellene på 0,00 pct.-point målt

ved Gini-koefficienten,

jf. tabel 4.

Tabel 4

Fordelingsvirkninger af et højere a-kassemedlemsbidrag opgjort som

ækvivalent virkning på personlig disponibel indkomst, 2021

Øget A-kassebidrag

Gini-koefficient, pct.-point

Indkomstdecil

10.

Hele befolkningen

Anm.: Se anmærkning til tabel 3.

Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen.

Kr.

-10

-20

-30

-40

-45

-50

-55

-60

-55

-40

0,00

Pct.

-0,02

-0,03

-0,02

-0,01

-0,02

Det bemærkes, at ændringer i dagpengesatsen og a-kassemedlemsbidraget påvirker

personer i alle indkomstdeciler, idet også personer med høje årlige indkomster kan

have perioder med ledighed og medlem af en a-kasse. Dertil kommer, at dagpenge

er en individuel ydelse, som ikke modregnes for partnerens indkomst. Dette medfø-

rer, at dagpengemodtageren kan være placeret relativt højt i indkomstfordelingen

som følge af deling af indkomst inden for husstanden.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister