BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om at sikre, at arbejdstagere på store statslige byggerier arbejder på danske løn- og arbejdsvilkår, til transportministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Side 1 af 14

Talemanuskript til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål B fra BEU

Samrådsspørgsmål B:

Hvordan vil regeringen sikre, at arbejdstagere på store statslige byggerier, som

Femern Bælt, arbejder på danske løn- og arbejdsvilkår?

Der henvises til artiklen »Firmaer på milliarddyr Femern-tunnel nægter

overenskomst: Fagforbund i oprør« i A4 Arbejdsliv den 15. september 2020.

Svar på samrådsspørgsmål B:

Tak for spørgsmålet!

Jeg finder spørgsmålet meget relevant og er derfor glad for, at

jeg får lejlighed til at forklare, hvad regeringen konkret gør for

at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår på de store statslige

anlægsprojekter. Og ikke mindst hvad regeringen ikke har

indflydelse på.

Som det fremgår af spørgsmålet, er den egentlige årsag til dette

samråd, at der medio september i år ikke var indgået

overenskomst mellem 3F og entreprenørkonsortiet Fehmarn

Belt Contractors, der aktuelt er i gang med at anlægge en

arbejdshavn ved Rødbyhavn til brug for anlæg af den

kommende tunnel under Femern Bælt.

I Danmark er det arbejdsmarkedets parter, der aftaler løn og

arbejdstid. Det har jeg som transportminister ingen indflydelse

på.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om at sikre, at arbejdstagere på store statslige byggerier arbejder på danske løn- og arbejdsvilkår, til transportministeren

Side 2 af 14

Og jeg kan med glæde konstatere, at den danske model endnu

en gang har vist sig at virke. Den 28. september tegnede

entreprenørkonsortiet Fehmarn Belt Contractors nemlig

overenskomst med fagforeningerne i Danmark gældende for

arbejdet med arbejdshavn, landopfyldning mv.

Jeg vil nu redegøre for, hvad Femern A/S, Vejdirektoratet og

Banedanmark konkret gør for at sikre ordentlige løn- og

arbejdsvilkår på de store statslige anlægsprojekter.

Femern Bælt-forbindelsen

Femern A/S har etableret en samlet styringsmodel for at sikre

fokus på løn- og arbejdsvilkår på Femern Bælt-projektet

gennem hele anlægsfasen. Styringsmodellen består af tre

elementer. Det gælder kontraktkrav, sanktionsmekanismer og

tilsyn.

Det første element er kontraktkravene. I kontrakterne stiller

Femern A/S krav til, at entreprenørerne overholder specifikke

klausuler på følgende områder:



Løn- og arbejdsvilkår



Sikkerhed og sundhed



Boligforhold

Side 3 af 14



Uddannelsesklausuler om lærlinge

Det følger af EU-retten, at Femern A/S i sine kontraktklausuler

ikke kan kræve, at entreprenørerne skal indgå overenskomst i

forbindelse med byggeriet.

Femern A/S har oplyst mig, at EU-Domstolen i en række sager

om EU’s Udstationeringsdirektiv (direktiv

nr. 96/71/EF af 16.

december 1996) har konkluderet, at krav om overenskomst på

byggeleverancer har været i strid med retten til fri bevægelighed

for tjenesteydelser, som det fremgår af artikel 56 i Traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

I stedet har Femern A/S opstillet en række konkrete

mindstekrav til løn og arbejdsvilkår mv., som entreprenørerne

skal opfylde. Klausulerne er udarbejdet i tæt samarbejde med

Kammeradvokaten og professor dr. jur. Jens Kristiansen.

Klausulerne har til formål at komme så tæt på danske

overenskomstlignende vilkår som tilladt. I henhold til

selskabets klausuler om løn- og arbejdsvilkår skal

entreprenørerne og disses underentreprenører på byggepladsen

–

altså det såkaldte kædeansvar

–

til enhver tid sikre:



Minimumslønniveau

Side 4 af 14



Dansk lovgivning om arbejdstid



Løntillæg for så vidt angår arbejde, der er sammenfaldende

med offentlige fridage



Overtidsbetaling, efter anerkendte niveauer



Feriebetaling til en anerkendt og uafhængig institution i

arbejdstagers hjemland



Pensionsbetaling til en anerkendt og uafhængig institution

i arbejdstagers hjemland, og



Kompensation for rejseudgifter, ophold og måltider.

I selskabets klausuler henvises til mindstelønniveauet i de mest

repræsentative kollektive overenskomster på bygge- og

anlægsområdet. Minimumslønniveauet svarer til

grundtimetaksten efter den danske overenskomst for bygge- og

anlægsområdet, der er indgået mellem DI/Dansk Byggeri og 3F.

For medarbejdere beskæftiget med andet end bygge- og

anlægsopgaver har entreprenørerne en pligt til at betale den

tilsvarende mindsteløn i de kollektive overenskomster, som

dækker den pågældende type af arbejde.

Side 5 af 14

Fehmarn Belt Contractors har som nævnt tegnet overenskomst

med 3F. På de tre andre store tunnelkontrakter er den

ansvarlige entreprenørkonsortiet Femern Link Contractors.

Dette konsortium har meldt sig ind i DI/Dansk Byggeri. Det

indebærer, at entreprenørkonsortiet er forpligtet til at

overholde DI/Dansk Byggeris overenskomster. Femern A/S har

forstået, at konsortiet forventer at indlede forhandlinger med

fagbevægelsen om en lokalaftale, der er tilpasset

anlægsarbejdernes karakter, herunder i forhold til f.eks.

arbejdstider, fleksibilitet, tillægsbetalinger mv. Lokalaftalen

fungerer som supplement til overenskomsten inden for

rammerne af aftalemodellen.

Sanktionsmekanismer

Det andet element

i Femern A/S’ styringsmodel

sanktionsmekanismer.

I kontrakterne på Femern Bælt-byggeriet er der et spektrum af

sanktionsmuligheder, hvis de kontraktuelle klausuler ikke

overholdes.

Entreprenørerne er forpligtet til at afrapportere til Femern A/S

hver måned og redegøre for både deres egne og deres

underentreprenørers overholdelse af løn- og arbejdskravene i

kontrakterne samt afgive forklaring på eventuelle afvigelser.

Side 6 af 14

Hvis entreprenørerne eller deres underentreprenører

overtræder kontrakternes krav om løn- og arbejdsvilkår, kan

Femern A/S til enhver tid tilbageholde betalinger til

entreprenørerne svarende til beløbsstørrelsen på de ansattes

krav til kompensation, som entreprenørerne mangler at

udbetale.

I tillæg hertil kan Femern A/S pålægge entreprenørerne at

betale en bod svarende til samme beløb.

Som en yderste konsekvens giver kontrakterne Femern A/S

adgang til at hæve kontrakten, hvis en entreprenør gentagne

gange ikke opfylder de i kontrakten fastsatte klausuler.

Tilsyn

Det tredje element er tilsynet.

Femern A/S fører tilsyn med, at entreprenørerne på byggeriet

overholder alle krav i kontrakterne og lovgivningen.

Tilsynsmodellen omfatter følgende:



Femern A/S’ egen tilsynsenhed,

der planlægger og

gennemfører tilsynet med entreprenørerne.



Et styrings- og rapporteringssystem, hvor entreprenørerne

beskriver og dokumenterer, at de overholder kravene. Der er

Side 7 af 14

såkaldte

KPI’er

for arbejdsklausuler og sociale klausuler. De

overvåges tæt af Femern A/S’ ledelse.



Tæt kontrol og tidlig indgriben over for eventuel

misligholdelse ved faste byggemøder med entreprenørerne,

kontrol af byggeplads og indkvarteringsforhold.



Stikprøvekontroller af underleverandører, gennemgang af

design- og planlægningsdokumenter mv. og krav om

udlevering af lønsedler og ansættelseskontrakter for enhver

medarbejder ansat i Danmark i forbindelse med projektet.

Femern A/S oplyser, at selskabet konkret arbejder med fire

tilsynsformer, der kan anvendes supplerende og sekventielt

afhængigt af entreprenørens pågældende aktivitet samt

projektets udvikling. Det drejer sig om følgende:



Deltagelse i entreprenørens tilsyn. Det giver direkte indsigt i

entreprenørens egen tilsynspraksis og dertilhørende

risikovurderinger og -håndtering.



Risikobaserede tilsyn. De anvendes, hvor risiciene vurderes

størst, eller tilsynet kan have størst effekt.

Side 8 af 14



Enkeltsagstilsyn. De anvendes som reaktion på konkrete

afvigelser eller mistanke herom.



Tematiske og tværgående tilsyn. De benyttes parallelt på

tværs af kontrakter med afsæt i generelle problemstillinger

eller risici.

Femern A/S anvender alle fire former for tilsyn med henblik på

at sikre tæt kontrol og mulighed for tidlig indgriben over for

misforhold. Det indebærer faste byggemøder med

entreprenørerne, granskning af dokumentation og processer,

anmeldte og uanmeldte kontrolbesøg på byggepladser, kontrol

af indkvarteringsforhold, risikobaserede stikprøvekontroller af

underleverandører mv.

Hvis der konstateres misforhold, som ikke bringes i orden, giver

kontrakterne Femern A/S mulighed for at iværksætte

sanktioner. Det kan for eksempel være ved at tilbageholde

betaling til entreprenøren.

Femern A/S er løbende i dialog med arbejdsmarkedets parter

med henblik på at understøtte, at byggeriet af den faste

forbindelse foregår i sammenhæng med det tyske og danske

arbejdsmarkedssystem.

Side 9 af 14

Offentlige myndigheder fører ligeledes tilsyn med Femern Bælt-

projektet, herunder eksempelvis Arbejdstilsynet, SKAT og et

særligt EU-tilsyn i forhold til den tildelte EU-støtte.

Arbejdsmarkedets parter er ansvarlige for, at de indgåede

overenskomster og dertilhørende aftaler på projektet

overholdes.

Femern A/S har aftalt med fagbevægelsen, at Femern A/S stiller

kontorfaciliteter til rådighed for fagbevægelsen mellem det

operationelle bygherrecenter Strandholmgård og

tunnelelementfabrikken. Det giver mulighed for, at

fagbevægelsen kan være permanent repræsenteret i hele

anlægsfasen.

Vejområdet

Vejdirektoratet har siden 2000 haft arbejdsklausul i alle dets

bygge- og anlægskontrakter. Arbejdsklausulen er formuleret i

overensstemmelse med cirkulære om arbejdsklausuler i

offentlige kontrakter. Arbejdsklausulen gælder naturligvis også

for entreprenøren, der bygger den nye Storstrømsbro.

Arbejdsklausulen betyder, at der stilles en række krav til

entreprenøren:

Side 10 af 14



Entreprenøren er forpligtet til at sikre, at lønarbejdere og

eventuelle underentreprenørers lønarbejdere sikres løn,

arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre

gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art. Der

tages udgangspunkt i en kollektiv overenskomst indgået af

de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark,

og som gælder på hele det danske område.



Klausulen gælder for arbejdstagere, og

underentreprenørers arbejdstagere, der er beskæftiget i

Danmark med opgavens udførelse. Entreprenøren er

forpligtet til at orientere arbejdstagerne om de gældende

arbejdsvilkår.

Vejdirektoratet stiller krav om dokumentation. Vejdirektoratet

kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn-

og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til den forpligtelse,

som arbejdsklausulen fastsætter.

Og Vejdirektoratet kan kræve, at entreprenøren

–

efter skriftligt

påkrav herom

–

inden for 10 arbejdsdage fremskaffer relevant

dokumentation. Det gælder løn- og timesedler, lønregnskab og

ansættelseskontrakter fra såvel egne som eventuelle

underentreprenørers arbejdstagere.

Side 11 af 14

Vejdirektoratet kan søge rådgivning hos relevante arbejdsgiver-

og/eller arbejdstagerorganisationer til brug for en vurdering af,

om entreprenører eller underentreprenører har overholdt

klausulen.

Endelig har Vejdirektoratet en række midler til at håndhæve, at

klausulerne bliver efterlevet. Det gælder for det første bod for

manglende dokumentation. Og for det andet kan

Vejdirektoratet tilbageholde betalinger til entreprenøren, hvis

entreprenøren ikke overholder arbejdsklausulen, og dette

medfører et berettiget krav fra de ansatte.

Baneområdet

På baneområdet stiller Banedanmark i dag krav om, at alle

Banedanmarks bygge- og anlægskontrakter indeholder et CSR-

bilag. CSR-bilaget forpligter Banedanmarks entreprenør til

–

jeg citerer

–

”at

sikre løn, herunder særlige ydelser, arbejdstid

og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem,

der i henhold til kollektiv overenskomst, voldgiftskendelse,

nationale love eller administrative forskrifter gælder for

arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst

indgået af de inden for det pågældende faglige område mest

repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som

gælder på hele det danske område".

Side 12 af 14

Dette er i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser efter

ILO Konvention nr. 94. Det er samme klausul, som også

Vejdirektoratet bruger.

CSR-bilaget forpligter ligeledes entreprenøren, så denne i sine

aftaler med underentreprenører indsætter samme vilkår

omkring løn og arbejdsvilkår. Entreprenøren har således en

kontraktuel forpligtelse til at sikre, at egne ansatte samt ansatte

hos eventuelle underentreprenører, som er beskæftiget med

opgavens udførelse i Danmark, har løn- og ansættelsesvilkår

som bestemt i CSR-bilaget.

For at kontrollere, at Banedanmarks kontraktpart lever op til

kravene, pålægger CSR-bilaget, at entreprenøren skal

underskrive en tro- og loveerklæring på hvert byggemøde i

kontraktens løbetid eller mundtligt erklære, at vilkårene er

overholdt. Det føres til referat. I tilfælde af tvivl har

Banedanmark krav på yderligere dokumentation eller ret til at

foretage kontrol af entreprenøren og dennes

underentreprenører.

Hvis entreprenøren ikke lever op til kravene om løn- og

arbejdsvilkår, og dette medfører et berettiget krav fra de

ansatte, har Banedanmark mulighed for at tilbageholde betaling

Side 13 af 14

til entreprenøren med henblik på at sikre de ansatte de nævnte

ansættelsesvilkår.

CSR-bilaget er anvendt på Ringsted-Femern Banen,

Elektrificeringsprogrammet samt på øvrige store projekter hos

Banedanmark.

Statslig enhed til kontrol af arbejdsklausuler

Vejdirektoratet er ansvarlig for at implementere Transport- og

Boligministeriets aktstykke nr. 185 om etablering af en statslig

enhed til kontrol af arbejdsklausuler.

Enheden skal udføre stikprøvekontroller på bygge- og

anlægsområdet inden for Transport- og Boligministeriets

område samt inden for det fællesstatslige Facility Management-

område. Derudover skal enheden udføre kontrol i forbindelse

med de fællesstatslige rammeaftaler, der er indgået af

Økonomistyrelsen som led i Statens Indkøbsprogram.

Enheden skal dermed blandt andet udføre kontroller på

Vejdirektoratets og Banedanmarks område. Enhedens

kontroller er således et tillæg til Vejdirektoratets og

Banedanmarks eksisterende, egne styrings- og

tilsynsforpligtelser. Vejdirektoratets og Banedanmarks

kontrakter kan derved fremadrettet blive udtaget til kontrol af

Side 14 af 14

en entreprenørs løn- og ansættelsesvilkår. Enheden skal ikke

udføre kontroller på Femern Bælt-forbindelsen, medmindre

Femern A/S får udført opgaver af fx Banedanmark.

Afslutning

Sammenfattende vil jeg konkludere, at der stilles krav til de

entreprenører, der udfører statslige anlægsopgaver, om løn- og

arbejdsvilkår. Og der udføres omfattende kontrol og tilsyn med,

at entreprenørerne og deres underleverandører overholder

kravene. Endelig er der sanktionsmuligheder, der bliver taget i

anvendelse, hvis det viser sig, at krav og regler ikke bliver

overholdt.