BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 269: Spm. om at redegøre for provenuvirkningen med eksplicitering af, hvad a-kassekontingentet, som fastsættes på baggrund af dagpengesatsen, betyder for den samlede provenuvirkning, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Jette Gottlieb (EL)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021 - 1924

30. april 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af d. 25. februar 2021 stillet følgende spørgsmål

nr. 269 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette

Gottlieb (EL).

Spørgsmål nr. 269:

”Vil

ministeren redegøre for provenuvirkningen på samme måde som i ministeren

svar på BEU alm. del - spørgsmål nr. 63, dog også med eksplicitering af, hvad a-

kassekontingentet, som fastsættes på baggrund af dagpengesatsen, betyder for den

samlede provenuvirkning? Dette bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbage-

løb, efter tilbageløb og skat, og efter tilbageløb, skat og adfærd. Der bedes her an-

vendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes eksplicitere, hvilke ad-

færdseffekter der indregnes, og hvis flere adfærdseffekter indgår, bedes ministeren

dekomponere adfærdsvirkningen, således at de enkelte adfærdseffekters bidrag til

provenuvirkningen er ekspliciteret. Ministerens bedes ligeledes oplyse arbejdsud-

budsvirkningen ved forslaget. For samtlige adfærdseffekter bedes ministeren her-

udover oplyse, om disse effekter er evalueret efterfølgende, og i så fald hvor. Mini-

steren bedes ligeledes oplyse fordelingsvirkningen ved forslaget opgjort som virk-

ningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i pct. af disponibel indkomst

opdelt for 10 indkomstdeciler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens

virkning på gini-koefficienten for samtlige modeller.”

Svar:

En del af a-kassekontingentet udgøres af det såkaldte statsbidrag på 357 kr. pr. må-

ned (2021-niveau), der beregningsteknisk fastsættes ud fra niveauet på den maksi-

male dagpengesats.

I svaret på BEU 63 fremgår de skønnede økonomiske konsekvenser ved at forhøje

den makimale dagpengesats midlertidigt i 2021 til 23.000 kr. pr. måned. Det frem-

gik eksplicit af svaret, at der ikke var medregnet virkning på ydelser og bidrag som

relaterer sig til den maksimale dagpengesats, herunder a-kassekontingentet.

Hvis man havde medregnet en afledt ændring af statsbidraget, ville det stige med

68 kr. og til 425 kr. pr. måned.

I 2021 skønnes der at være knap 2,2 mio. medlemsbidrag fra a-kassemedlemmer,

jf. finansloven 2021. Såfremt at man forhøjer statsbidraget med de 68 kr. pr. måned

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 269: Spm. om at redegøre for provenuvirkningen med eksplicitering af, hvad a-kassekontingentet, som fastsættes på baggrund af dagpengesatsen, betyder for den samlede provenuvirkning, til beskæftigelsesministeren

vil det medføre et offentligt provenu på ca. 1,8 mia. kr. før skat, hvilket efter skat-

temæssigt fradrag svarer til ca. 1,3 mia. kr. i 2021.

Den øgede udgift til a-kassemedlemskab medfører et reduceret forbrug, og dermed

tabt tilbageløb i form af reduceret indtægter for det offentlige fra moms og afgifter

mv., hvilket isoleret set forringer den offentlige saldo med ca. 300 mio. kr.

Dermed er den samlede umiddelbar virkning ca. 1 mia. kr. efter skat og tilbageløb i

2021,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Offentlige provenu ved et øget statsbidrag i forbindelse med en forhøjelse

af den maksimale dagpengesats, jf. BEU 63.

Mio. kr. (2021-pl)

Umiddelbar virkning før tilbageløb

Heraf øget satsbidrag før skat

Heraf øget fradrag

2021

1.310

1.760

-450

1.010

-300

Umiddelbar virkning efter tilbageløb

Heraf tilbageløb

Anm.: Tallene er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. og kan derfor afvige ved summering.

Kilde: Finansloven 2021 og egne beregninger.

Det vurderes, at et øget fradrag som følge af et højere statsbidrag ikke vil påvirke

arbejdsudbuddet nævneværdigt. Det skyldes, at der er begrænset korrelation mel-

lem fradraget for a-kassekontingent og arbejdsindkomst.

Indregnes det øgede provenu fra et højere statsbidrag i svaret på BEU 63, bliver

den samlede virkning af tiltaget reduceret fra 7,8 mia. kr. til 6,8 mia. kr. efter skat

og tilbageløb (inkl. adfærd),

jf. tabel 2.

Tabel 2

Offentlige strukturelle merudgifter ved at give dagpengemodtagere et Co-

ronatillæg svarende til en ny maksimal dagpengesats på 23.000 samt for-

højelse af statsbidraget i 2021, 2021-pl

Mio. kr. (2021-pl)

Forhøjelse af statsbidrag

Umiddelbar virkning før tilbageløb

Umiddelbar virkning efter tilbageløb

2021

-1.310

-1.010

2022

I alt

-1.310

-1.010

Forhøjelse af maksimale dag-

pengesats jf. BEU 63

Umiddelbar virkning før tilbageløb

Umiddelbar virkning efter tilbageløb

Adfærdsvirkning efter skat og tilbageløb

Samlede offentlige merudgifter efter skat

og tilbageløb (inkl. adfærd)

2.090

1.610

5.500

7.110

700

2.090

1.610

6.200

7.810

I alt

Samlede offentlige merudgifter efter skat

og tilbageløb (inkl. adfærd)

6.100

700

6.800

Anm.: Tallene er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. og kan derfor afvige ved summering. Virkningen er opgjort ud fra

strukturelle niveau i 2021 svarende til ca. 99.000 fuldtidsledige dagpengemodtagere. Der er i beregningen taget

højde for, at en andel af de dagpengeledige, som i dag modtager den maksimale dagpengesats, vil overgå til en

individuelt beregnet dagpengesats ved en forhøjelse af den maksimale dagpengesats. Derudover er der i ad-

færdsvirkningen korrigeret for, at der ikke er fuld gennemslag af tilgangseffekten. Det skyldes, at satsændrin-

gen er midlertidig, og derfor vil de dagpengeledige, som påbegynder forløbet i starten og slutningen af året,

ikke være fuldt påvirket af tilgangseffekten af ydelsesændringen.

Kilde: FLEUR, eindkomst. dagpengemodellen, finansloven 2021 og egne beregninger.

Vurderingen af de strukturelle virkninger på beskæftigelsen som følge af en højere

dagpengesats foretages på baggrund af beregningsmetoder, som blev anvendt i for-

bindelse med Dagpengekommissionens arbejde. Beregningsmetoderne er nærmere

beskrevet i

Dagpengemodellen

–

En Teknisk Analyserapport.

De anvendte ad-

færdseffekter i modellen er bl.a. estimeret på baggrund af oplysninger om dagpen-

gemodtageres udsigt til en ydelsesændring efter opbrug af retten til dagpenge,

jf.

svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 131 (Alm. del) af 12. november 2018.

Adfærdseffekterne skal i videst mulig omfang afspejle den nyeste viden på områ-

det. Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet gennemgår løbende litteraturen

på området, og foretager egne effektevalueringer af reformer. Større reformer af

dagpengesystemet er imidlertid forholdsvis sjældne, og effekten af en reform kan

ikke altid isoleres fra andre forhold på arbejdsmarkedet. Der er siden Dagpenge-

kommissionens arbejde ikke identificeret nyere viden, som har givet anledning til

at ændre på de adfærdseffekter, som er grundlaget for beregninger af de dynamiske

effekter på dagpengeområdet.

På baggrund heraf skønnes det, at den højere dagpengesats vil medføre en lavere

afgang fra dagpenge til beskæftigelse, hvilket skønnes at reducere den strukturelle

beskæftigelse med ca. 12.500 fuldtidspersoner ved en midlertidig forhøjelse af den

maksimale dagpengesats til 23.000 kr. pr. måned i 2021. Adfærdsvirkningen følger

af, at ydelsen i dagpengesystemet er højere.

Den højere ydelse skønnes derudover at medføre en øget tilgang til dagpengesyste-

met, og dermed reducere den strukturelle beskæftigelse med yderligere ca. 6.300

fuldtidspersoner. Adfærdsvirkningen følger af en forventningseffekt for beskæfti-

gede om en højere dagpengeydelse i tilfælde af ledighed. Det forudsættes altså, at

ydelsesstigningen reducerer sandsynligheden for at finde ny beskæftigelse blandt

personer, som er på vej til at indtræde i dagpengesystemet

–

fx personer, som er

blevet opsagt, men først indtræder i dagpengesystemet efter en opsigelsesperiode.

Den samlede adfærdsvirkning skønnes på den baggrund at medføre et fald i den

strukturelle beskæftigelse på ca. 18.800 fuldtidspersoner. Det svarer til offentlige

merudgifter på ca. 6,2 mia. kr. efter skat og tilbageløb, hvor de 4,1 mia. kr. kom-

mer som følge af den højere ydelse i dagpengesystemet og de resterende 2,1 mia.

kr. fra tilgangseffekten.

I overensstemmelse med den sædvanlige metode til opgørelse af fordelingsvirknin-

ger medregnes alene de umiddelbare virkninger på de disponible indkomster. Det

betyder, at adfærdsvirkninger ikke er medtaget i opgørelserne.

Virkningen af ydelsesændringen på de disponible indkomster afspejler sig i en re-

duktion i indkomstforskellene på 0,06 pct.-point målt ved Gini-koefficienten,

jf. ta-

bel 3.

Tabel 3

Fordelingsvirkninger (disponibel indkomst) af en forhøjelse af den maksi-

male dagpengesats med 3.678 kr. pr. måned fordelt på indkomstdeciler,

2021

Virkning af øgede dag-

penge efter skat

Gini-koefficient, pct.-point

-0,06

Skatteværdi af fradrag

for øget A-kassebidrag

-0,00

Samlet

-0,06

Indkomstdecil

10.

Hele befolkningen

Kr.

340

570

380

375

350

320

290

245

210

150

325

Pct.

0,44

0,45

0,26

0,23

0,20

0,16

0,13

0,10

0,07

0,03

0,15

Kr.

100

110

120

130

115

Pct.

0,03

0,04

0,05

0,06

0,05

0,03

0,05

Kr.

365

615

425

440

435

420

400

370

340

265

410

Pct.

0,48

0,49

0,30

0,28

0,25

0,22

0,19

0,15

0,12

0,06

0,19

Anm.: Opgjort med udgangspunkt i individoplysninger om dagpengeudbetaling på ugeniveau i 2016, som herefter er

fremskrevet til 2021-niveau med satsudviklingen. Individerne er vægtet for at tage højde for ledigheds- og

befolkningsudviklingen fra 2016 til 2021. Der er anvendt individuelle kommune- og kirkeskatteprocenter for

den enkelte. A-kassebidraget er baseret på personernes skattemæssige fradrag minus en estimeret gennem-

snitlig andel til administration på 23,8 pct. Personerne er inddelt i indkomstdeciler på basis af deres fami-

lieækvivalerede disponible indkomst og virkningen opgjort i procent er opgjort ved den relative ændringen i

den familieækvivalerede indkomst for personen. Virkningen i kroner er opgjort ved virkningen på personens

egen disponible indkomst.

Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen.

Kontingentet til ledighedsforsikring er fradragsberettiget i den skattepligtige ind-

komst, hvorfor det øgede kontingent giver anledning til en reduktion i indkomst-

skatten. Samlet set vurderes de disponible indkomster øget med knap 0,5 mia. kr.

som følge af øget fradragsværdi af faglige kontingenter. Den øgede fradragsværdi

bidrager til at reducere indkomstforskellene, om end virkningen er så beskeden, at

den må betragtes som værende omtrent neutral, svarende til en virkning på ind-

komstforskellene målt ved Gini-koefficienten på -0,00 pct.-point.

Dermed kan der opgøres en samlet virkning på indkomstforskellene af dagpenge-

satsforhøjelsen på -0,06 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.

Den disponible indkomst opgøres som de samlede bruttoindkomster fratrukket per-

sonlige indkomstskatter og pensionsindbetalinger, men før forbrugsudgifter til fx

faglige kontingenter. Ændrede udgifter til faglige kontingenter påvirker dermed

ikke befolkningens disponible indkomster direkte.

Med henblik på at illustrere fordelingsvirkninger af ændringer med betydning for

husholdningernes forbrugsmuligheder, som ikke direkte indgår i den opgjorte di-

sponible indkomst, kan ændringen beregningsteknisk betragtes som en ækvivalent

ændring i indkomstskatterne. Udgiften til ledighedsforsikringen på ca. 800 kr. år-

ligt betragtes dermed som en ækvivalent ændring i indkomstskatterne, svarende til

en reduktion i den disponible indkomst på ca. 800 kr. årligt for de forsikrede.

På den baggrund kan det opgøres, at det øgede A-kassebidrag, som svarer til en re-

duktion i de disponible indkomster på 1,9 mia. kr., har en ækvivalent fordelings-

virkning svarende til en stigning i indkomstforskellene på 0,01 pct.-point målt ved

Gini-koefficienten,

jf. tabel 4.

Tabel 4

Fordelingsvirkninger af et højere a-kassemedlemsbidrag opgjort som

ækvivalent virkning på personlig disponibel indkomst, 2021

Øget A-kassebidrag

Gini-koefficient, pct.-point

Indkomstdecil

10.

Hele befolkningen

Anm.: Se anmærkning til tabel 3.

Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen.

Kr.

-90

-160

-180

-260

-340

-395

-435

-470

-500

-460

-330

0,01

Pct.

-0,14

-0,15

-0,14

-0,19

-0,22

-0,23

-0,22

-0,21

-0,19

-0,11

-0,18

Det bemærkes, at ændringer i dagpengesatsen og a-kassemedlemsbidraget påvirker

personer i alle indkomstdeciler, idet også personer med høje årlige indkomster kan

have perioder med ledighed og medlem af en a-kasse. Dertil kommer, at dagpenge

er en individuel ydelse, som ikke modregnes for partnerens indkomst. Dette medfø-

rer, at dagpengemodtageren kan være placeret relativt højt i indkomstfordelingen

som følge af deling af indkomst inden for husstanden.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister