Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Morten Dahlin
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-2199
31. maj 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. februar 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
266 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten
Dahlin (V).
Spørgsmål nr. 266:
”Vil
ministeren oplyse, hvor meget den lavere beskæftigelsesfrekvens blandt ikke-
vestlige indvandrere i forhold til personer med dansk oprindelse koster hver enkelt
kommune? I svaret bedes ministeren ligeledes oplyse, hvor mange ikke-vestlige
indvandrere i de enkelte kommuner, der er på passiv forsørgelse i forhold til perso-
ner med dansk oprindelse.”
Svar:
Hvis en modtager af en offentlig forsørgelsesydelse overgår til beskæftigelse, vil
det medføre en direkte mindreudgift for det offentlige som følge af lavere udbeta-
ling af forsørgelsesyder og udgifter til aktivering. Det offentlige vil samtidig miste
skat og tilbageløb af afgifter mv. af ydelsen, men omvendt få skat af lønindkom-
sten og tilbageløb af afgifter mv. af den disponible indkomst. Det er på baggrund
heraf skønnet, at den samlede direkte gevinst ved at en ekstra person overgår fra
offentlig forsørgelse til beskæftigelse udgør ca. 300.000 kr. årligt i 2020-niveau.
Der er i beregningerne taget udgangspunkt i, hvilken overførselsindkomst personer,
der overgik til beskæftigelse i 2019, modtog på tværs af herkomst.
Hvis en person på selvforsørgelse overgår til beskæftigelse, er gevinsten for det of-
fentlige mindre, da der ikke er en besparelse på forsørgelsesydelser. Det skønnes,
at virkningen samlet set er ca. 180.000 kr. årligt pr. fuldtidsperson, der overgår fra
selvforsørgelse til beskæftigelse. Dette er ligeledes en gennemsnitsbetragtning på
tværs af herkomst.
Det bemærkes, at der i spørgsmålet ikke er angivet nogle instrumenter til at løfte
beskæftigelsesfrekvensen, og der er således tale om hypotetiske potentialebereg-
ninger. Det skal understreges, at det som udgangspunkt kræver diskretionære tiltag,
der løfter den strukturelle beskæftigelsesfrekvens, for at det kan skabe et finanspo-
litisk råderum.