Folketingets Beskæftigelsesudvalg
René Christensen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 1509
15. marts 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. februar 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
262 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra René
Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 262:
”Hvornår
får danskere, som er skattepligtige i Grønland, udbetalt deres indefrosne
feriepenge?”
Svar:
Det er ATP, der administrerer den førtidige udbetaling af de tilgodehavende ferie-
midler.
ATP oplyser, at de er opmærksomme på, at sagsbehandlingstiden for nogle løn-
modtagere har været ekstraordinært lang. ATP oplyser, at der for nuværende ude-
står færdigbehandling af ca. 190 ansøgninger fra personer i Grønland.
ATP oplyser videre, at behandlingen af ansøgningerne har afventet afklaring af ju-
ridiske og skattemæssige spørgsmål, ligesom der har skullet gennemføres mindre
systemudviklinger med hensyn til indberetning og indbetaling af skat til det grøn-
landske skattevæsen.
ATP oplyser, at de udestående ansøgninger forventeligt vil være færdigbehandlet
forud for den kommende udbetaling af de resterende tilgodehavende feriemidler i
slutningen af marts 2021, hvorfor sagsbehandlingstiden for den kommende udbeta-
ling forventes at være kortere for denne gruppe. Dog vil ansøgninger fra personer
med særlige skatteforhold fortsat skulle behandles manuelt, og derfor må der på-
regnes en længere sagsbehandlingstid end for den automatiske udbetaling.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister