Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2352224_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Christian Juhl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 20215200079
11. marts 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. februar 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
261 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-
stian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 261:
”3F
Midtjylland og 3F Holstebro er gået i gang med at opspore hundredvis af hånd-
værkere, der kan være blevet udsat for asbest i forbindelse med en stor renovering
af en række boligblokke i Herning. På den baggrund bedes ministeren besvare føl-
gende spørgsmål
A) Hvad mener ministeren om, at der trods regler om asbestsanering og trods et
mangeårigt forbud mod asbest opstår sådanne situationer?
B) Hvad vil ministeren gøre for at stramme indsatsen for at fjerne den sundheds-
skadelige påvirkning i forbindelse med renoveringsarbejde?
C) Hvornår vil ministeren igangsætte en indsats for at registrere gammelt asbest og
lave en plan for et asbestfrit Danmark?
Der henvises til artiklen »Hundredvis af håndværkere kan være blevet udsat for as-
best« i Fagbladet 3F den 11. februar 2021.”
Svar:
Svar på spørgsmål A.
Det ligger mig meget på sinde, at lønmodtagere i Danmark kan gå trygge på ar-
bejde. Det er meget klart formuleret i arbejdsmiljøloven, at det er arbejdsgiverne,
der har ansvaret for, at arbejdsmiljøreglerne overholdes, og at deres ansatte har et
sundt og sikkert arbejdsmiljø.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som op-
lyser følgende:
”Kontakt
med asbest kan være livsfarlig. Derfor har brug af asbest og genanven-
delse af asbest været forbudt i Danmark siden slutningen af 1980’erne. Asbest fin-
des dog stadig i bygninger og konstruktioner fra før 1990. Således kan der ved re-
paration og renoveringer fortsat være risiko for at indånde asbeststøv. Der gælder
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm. om, at 3F Midtjylland og 3F Holstebro er gået i gang med at opspore hundredvis af håndværkere, der kan være blevet udsat for asbest i forbindelse med en stor renovering af en række boligblokke i Herning, til beskæftigelsesministeren
derfor skrappe regler, når der arbejdes steder, hvor der kan forekomme asbeststøv.
Arbejdsgiver har pligt til at sikre, at arbejde med asbest i alle led planlægges og til-
rettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. I
den forbindelse skal der forud for ethvert arbejde være gennemført en forundersø-
gelse for at fastslå, hvor der er asbest. Derudover er det arbejdsgivers ansvar at
sikre, at deres ansatte får tilstrækkelig oplæring og instruktion, samt at arbejdet ud-
føres i overensstemmelse med reglerne om asbest.
I forbindelse med renoveringen af en række boligblokke i Herning, som spørgsmå-
let henviser til, har Arbejdstilsynet løbende besøgt byggepladsen. I forhold til ar-
bejde med asbestholdigt materiale har Arbejdstilsynet tidligt i forløbet afholdt
møde med rådgiver og hovedentreprenør samt dialogmøde med bygherre, om hvor-
dan der skal arbejdes med asbestholdigt materiale i forbindelse med nedrivning.
Arbejdstilsynet har i forbindelse med tilsynsbesøg ikke konstateret overtrædelser af
arbejdsmiljølovgivningen om arbejde med asbestholdigt materiale, som har givet
anledning til reaktioner.”
Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Svar på spørgsmål B.
Asbest kan desværre fortsat udgøre en udfordring for mange virksomheder inden
for bygge- og anlægsområdet. Jeg er derfor glad for, at der med den brede politiske
aftale fra september 2018 om at styrke indsatsen mod udsættelse for asbest er ble-
vet sat yderligere fokus på området. Det sker med en række vigtige initiativer, der
skal være med til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Initiativerne omhandler
blandt andet tydeliggørelse af kravet om forundersøgelser af asbestforekomst, før
arbejdet med fx en bygningsrenovering går i gang, større klarhed i reglerne om rol-
ler og pligter samt målrettet information til byggeriets aktører.
I forhold til Arbejdstilsynets tilsyn med asbestarbejde oplyser Arbejdstilsynet føl-
gende:
”Arbejdstilsynets
tilsyn med asbestarbejde er højt prioriteret. Arbejdstilsynet vur-
derer således alle klager om asbestarbejde, så alle relevante klager om asbestar-
bejde besøges. Herudover foretager Arbejdstilsynet stikprøvebesøg i forhold til an-
meldt asbestarbejde. Arbejdstilsynet udvikler og forbedrer også løbende tilsynsme-
toderne, og med indførelsen af det helhedsorienterede bygge- og anlægstilsyn,
HOT, i november 2017 finder Arbejdstilsynet nu flere overtrædelser af reglerne
ved tilsynsbesøg end tidligere, også på asbestområdet. Derudover har Arbejdstilsy-
net sammen med KL netop igangsat en etårig frivillig forsøgsordning, hvor kom-
munerne er opfordret til i højere grad end tidligere at indberette oplysninger om as-
bestarbejde fra deres miljøtilsyn til Arbejdstilsynet.”
Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger og ser derfor ikke grundlag for
at stramme indsatsen for nuværende, mens udmøntningen af den politiske aftale
fortsat pågår.
2
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm. om, at 3F Midtjylland og 3F Holstebro er gået i gang med at opspore hundredvis af håndværkere, der kan være blevet udsat for asbest i forbindelse med en stor renovering af en række boligblokke i Herning, til beskæftigelsesministeren
Svar på spørgsmål C.
Både BFA Bygge & Anlæg og Arbejdstilsynet er i gang med at udmønte initiati-
verne i den politiske aftale om asbest. Særligt vil jeg fremhæve BFA Bygge & An-
lægs opdatering af online-værktøjet
”Asbest-huset” og det nye ”renover-sikkert
hus”,
som vejleder arbejdsgivere, ansatte og private fra kælder til kvist om, hvor
farlige stoffer, fx asbest, kan findes i gamle byggematerialer. Det er et simpelt og
brugervenligt materiale, som kan bidrage til at sikre et sundt og sikkert arbejds-
miljø.
Som en del af udmøntningen er der også med midler fra Arbejdsmiljøforsknings-
fonden igangsat en teknisk udredning om indkapsling kontra sanering af asbestfo-
rekomster. Udredningen har således til formål at gøre os klogere på fordele og
ulemper ved valg af henholdsvis sanering og indkapsling i forskellige renoverings-
situationer, og dermed hvordan vi bedst muligt reducerer risikoen for asbestudsæt-
telse og sikrer beskyttelse af ansatte. Udredningen forventes afsluttet i medio 2022,
hvorefter jeg vil fremsende denne til udvalget.
På den baggrund finder jeg det for tidligt at igangsætte nye initiativer, før udmønt-
ningen af initiativerne i den politiske aftale om asbest er afsluttet.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
3