BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om initiativerne i regeringens finanslovsforslag, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Samråd A om arbejdsudbud d. 21. oktober kl

5. oktober 2020

J.nr.

KØ

Hanne Weise

Søren Friis

Leise Strøbæk

Samrådsspørgsmål AC:

Vil ministeren redegøre for de initiativer i regeringens finanslovsforslag på beskæf-

tigelsesministerens ressort samt de forslag, som regeringen ellers har præsenteret

på beskæftigelsesministerens område (fx regeringens forslag til tidlig pension for

udvalgte grupper), der har effekt fra 2021 og frem, som har betydning for arbejds-

udbuddet?

Ministeren bedes herunder redegøre for, hvad regeringen planlægger af beskæfti-

gelsesinitiativer, der skal modsvare det fald i arbejdsudbuddet, som regeringens

politik betyder på beskæftigelsesområdet, så arbejdsudbuddet som minimum øges

tilsvarende, jf. forståelsespapiret ”Retfærdig retning for Danmark”.

Det talte ord er gældende

Indledning

Tak for indkaldelsen til samrådet om regeringens

finanslovsudspil. Vi har i år et skarpt fokus på at

føre Danmark trygt gennem corona-krisen

Corona-pandemien har sat hele verden på overar-

bejde. Ikke kun i sundhedssektoren. Men i alle

dele af samfundsøkonomien. Danmark, dansk øko-

nomi og danske arbejdspladser er ingen undta-

gelse.

Det har sat sit tydelige præg på dansk politik de

seneste syv måneder. Og vi er

–

desværre

–

langt

fra færdige. Det fremgår også af vores finanslovs-

udspil for 2021.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om initiativerne i regeringens finanslovsforslag, til beskæftigelsesministeren

I løbet af foråret har vi sammen med folketingets

partier vedtaget en række hjælpepakker, der har

været med til at holde hånden under dansk øko-

nomi.

De medvirker til, at når vi kommer ud på den an-

den side, vil dansk økonomi fortsat være sund og

vækstpotentialet stort.

Meget tyder på, at vi er et af de lande i Europa,

hvis økonomi ser ud til at komme bedst igennem

krisen.

Det betyder, at vi har råd til at forbedre velfærden,

som det også fremgår af vores finanslovsforslag.

Svar på første del af spørgsmålet om mindre

arbejdsudbud

Det er rigtigt, at der er en række forslag i vores fi-

nanslovsudspil, der i mindre omfang reducerer be-

skæftigelsen.

Det gælder fx sorgorlov og den selvstændige en-

hed for tilkendelse af seniorpension.

I øvrigt begge aftaler, som Venstre har været en

del af. Jeg formoder, at Venstre fortsat bakker op

om forslagene og finder dem vigtige, selvom de

påvirker beskæftigelsen negativt.

Beskæftigelsespolitik handler ikke altid kun om at

få flere i arbejde. Der er også andre og vigtige mål.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om initiativerne i regeringens finanslovsforslag, til beskæftigelsesministeren

Med aftalen om sorgorlov giver vi forældre en

længere periode med ro til at bearbejde deres sorg.

Når vi udvider perioden med sorgorlov fra tre til

seks måneder, betyder det et fald i arbejdsudbud

på ca. 100 færre fuldtidspersoner årligt.

Vi traf efter min mening et vigtigt valg

–

med

skarp fokus på de ramte forældre og ikke beskæfti-

gelsen.

Vi har også indført en ny selvstændig myndighed

under ATP, som skal tilkende seniorpension fra 1.

januar 2021.

Forslaget skønnes, at betyde, at lidt flere får til-

kendt seniorpension. I 2021 svarer det til et fald i

beskæftigelsen på under 50 fuldtidspersoner.

***

Regeringen præsenterede i august vores udspil om

en ny ret til tidlig pension.

[For nyligt lykkedes det at lande en aftale med

Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og En-

hedslisten. Aftalen betyder, at mennesker, som er

startet tidligst på arbejdsmarkedet og har knoklet

gennem et langt arbejdsliv, får ret til at trække sig

værdigt tilbage, inden de er slidt helt ned.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om initiativerne i regeringens finanslovsforslag, til beskæftigelsesministeren

Aftalen vurderes at betyde, at beskæftigelsen redu-

ceres med ca. 5.000 fuldtidspersoner i 2022. Sti-

gende til ca. 9.800 fuldtidspersoner i 2025.

Den nye ret til tidlig pension handler ikke kun om

retfærdighed. Det handler også om ansvarlighed.

Økonomisk ansvarlighed.

Med retten til tidlig pension styrker vi nemlig dan-

skernes opbakning til velfærdsaftalen og princip-

pet om, at når vi lever længere, skal vi også ar-

bejde længere.

Vi kommer ikke uden om, at efterlønnen eksiste-

rede i bedste velgående, da velfærdsaftalen blev

indgået.

Der var dengang enighed om, at når vi beder dan-

skerne om at arbejde længere og længere, skal der

samtidigt være gode tilbagetrækningsmuligheder

for de personer, som ikke kan holde til at arbejde

indtil pensionsalderen.

Regeringen mener ikke, at vi har råd til at lade

være med at finde en værdig løsning for dem, der

ikke har kræfterne til at blive. For smuldrer vel-

færdsforliget, smuldrer fundamentet under dansk

økonomi også.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om initiativerne i regeringens finanslovsforslag, til beskæftigelsesministeren

Svar på anden del af spørgsmålet: Hvordan vil

regeringen imødegå faldet i beskæftigelsen?

Jeg vil nu fortsætte med den anden del af spørgs-

målet. Hvad vil regeringen gøre for at imødegå fal-

det i beskæftigelsen?

Som det fremgår af forståelsespapiret, skal initiati-

ver, der reducerer beskæftigelsen, modsvares af

andre tiltag, der som minimum øger beskæftigel-

sen tilsvarende. Men det skal ikke nødvendigvis

ske samtidigt.

Der behøver med andre ord ikke at være en-til-en

sammenhæng mellem, hvornår man gennemfører

noget, der kan reducere beskæftigelsen. Og hvor-

når man gennemfører noget, der vil øge beskæfti-

gelsen.

Aftalen om tidlig pension betyder selvfølgelig, at

vi har en vigtig opgave foran os. Vi skal have

igangsat tiltag, der kan øge beskæftigelse. Og det

er vi også i fuld gang med.

***

I forhold til beskæftigelse mere generelt, ser vi ind

i en årrække frem mod 2025, hvor beskæftigelsen

vil stige.

Det skyldes bl.a. de mange store arbejdsmarkeds-

reformer,

der er gennemført siden 1990’erne af

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om initiativerne i regeringens finanslovsforslag, til beskæftigelsesministeren

stort set alle indkomstoverførsler. Dertil kommer

velfærdsaftalen, som jeg har været inde på, og som

står for langt det største bidrag.

Til sammen har reformerne og velfærdsaftalen

skabt et stærkt fundament for dansk økonomi.

Vi har brug for nytænkning. Potentialet for at øge

beskæftigelsen gennem de traditionelle arbejds-

markedsreformer er yderst beskedent sammen-

holdt med tidligere. De lavthængende frugter er

plukket.

Det blev også påpeget af finansministeren i januar

måned ved et samråd her i beskæftigelsesudvalget

om samme problemstilling.

En række fremtrædende økonomer har siden bak-

ket det op. Det er altså ikke en vurdering, regerin-

gen står alene med.

Det er tid til at sadle om. I stedet for primært at

have fokus på rådighed og økonomiske incitamen-

ter skal vi have blik for, om vores arbejdsstyrke

har de rigtige kvalifikationer til at tage de job, der

rent faktisk efterspørges.

Vi har brug for en helt anden type reformer end

dem vi har gennemført siden 1990’erne.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om initiativerne i regeringens finanslovsforslag, til beskæftigelsesministeren

Skal vi øge beskæftigelsen varigt, skal det derfor

ske gennem det, vi kalder ”andengenerationsrefor-

mer”.

Vi har nedsat en kommission for andengenera-

tionsreformer, med Professor Nina Smith som for-

mand. De skal se på, hvordan vi kan løfte beskæf-

tigelsen og samtidig mindske uligheden. Kommis-

sionen skal se på hvordan vi flere får uddannelse

og kommer i job.

***

Andengenerationsreformer skal sætte ind overfor

komplekse udfordringer. De udfordringer som tid-

ligere reformer ikke tilstrækkeligt har taget hånd

om. Nogle af redskaberne kender vi og bruger alle-

rede. Men ikke nok. Vi skal fx have løftet flere

ufaglærte til faglært niveau.

Ufaglærte er særligt udsatte på arbejdsmarkedet.

Det har vi set under corona-krisen. Og det er et bil-

lede, vi også har set i tidligere kriser.

Når økonomien er under pres, er der mange af dem

med mindst uddannelse, som mister jobbet. Erfa-

ringer viser også, at ufaglærte er dem, som har

sværest ved at få og fastholde et nyt arbejde.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om initiativerne i regeringens finanslovsforslag, til beskæftigelsesministeren

Uddannelse er ofte en forudsætning for, at man

kan åbne nye døre. Samtidigt ved vi, at virksomhe-

der i stigende grad efterspørger faglært arbejds-

kraft.

Gør vi ikke noget, kommer vi til at mangle titu-

sindvis af faglærte de kommende år, samtidig med

at titusindvis af ufaglærte risikerer at komme i

overskud på arbejdsmarkedet. Det er en kæmpe

udfordring, som vi skal løse.

Hvis bare 5 pct. af beskæftigelsesgabet mellem

ufaglærte og faglærte i alderen 35-64 lukkes via

øget opkvalificering, så svarer det til et løft af be-

skæftigelsen på ca. 4.000 personer i 2030.

Et andet vigtigt element er de unge. Alt for mange

unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse.

Dermed risikerer vi, at en stor gruppe aldrig får or-

dentlig fodfæste på arbejdsmarkedet. Selvom der

gennem årene er iværksat en lang række initiativer

på området, er der fortsat en stor gruppe på op til

50.000 unge under 25 år, der ikke har en ungdoms-

uddannelse, og som hverken er i beskæftigelse el-

ler i gang med en uddannelse.

Og potentialet er stort. Hvis eksempelvis halvdelen

af de 25-årige uden en uddannelse løftes til en fag-

lært uddannelse så vil det kunne give et løft af be-

skæftigelsen på op til 11.000 personer på lang sigt.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om initiativerne i regeringens finanslovsforslag, til beskæftigelsesministeren

Derfor synes vi, at det er vigtigt, at vi med refor-

mer sikrer, at dem som mangler kompetencer, kan

uddanne sig til fremtiden. Og regeringen vil sætte

hårdt ind for at få flere unge uddannet og i arbejde.

Det vil både være godt for den enkelte, virksomhe-

derne og for samfundsøkonomien.

Et tredje vigtigt element er, at vi får løftet langt

flere indvandrere og efterkommere ind på arbejds-

markedet.

Vi ved, at der også er et stort potentiale for højere

beskæftigelse, hvis flere indvandrere integreres

bedre i arbejds- og uddannelsesfællesskaber.

Hvis beskæftigelsesgabet fra indvandrere til perso-

ner med dansk oprindelse reduceres med en tien-

dedel, svarer det til et løft af beskæftigelsen på ca.

10.000 personer i 2030.

Det vil ikke kun forbedre deres egen økonomiske

situation. Det vil selvsagt også øge beskæftigelsen

og styrke dansk økonomi markant.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om initiativerne i regeringens finanslovsforslag, til beskæftigelsesministeren

Afslutning

Til sidst vil jeg gerne understrege, at det er en vig-

tig prioritet for regeringen, at vi med andengenera-

tionsreformerne fastholder en sund og holdbar ba-

lance på det danske arbejdsmarked.

Men modsat de seneste års reformer, som ofte har

betydet forringelser af velfærden, vil regeringen gå

den modsatte vej. Vi vil udbygge velfærden. Og

det er aftalen om ret til tidlig pension et tydelig be-

vis på.

Vi mener ikke, at det ene udelukker det andet.

Tværtimod.

Tak for ordet.