Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2351244_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Karsten Hønge
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
10. marts 2021
J.nr. 21/02509
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. februar 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
259 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 259:
”Vil
ministeren redegøre for reglerne i forhold til modregning for personer, der
overgår fra førtidspension til fleksjob i løbet af et kalenderår, herunder i forhold til
hvorvidt førtidspensionen modregnes eller kræves helt eller delvist tilbagebetalt for
den del af året, hvor en person er førtidspensionist, fordi personen senere på året
har fået en lønindtægt i fleksjob?
Såfremt ministeren kan bekræfte, at personer der overgår fra førtidspension til
fleksjob i løbet af et kalenderår, modregnes i den førtidspension, som der har været
modtaget i tiden som førtidspensionist, bedes ministeren redegøre for, hvorvidt mi-
nisteren mener, at reglerne er hensigtsmæssige, herunder i forhold til incitament-
strukturen i forhold til at vælge fleksjob i løbet af året.”
Svar:
Der blev med virkning fra 1. januar 2015 indført nye regler om beregning af social
pension. Lovens hovedformål var at effektivisere og forenkle ydelsesadministratio-
nen, at forbedre mulighederne for digital selvbetjening og at muliggøre en mere
præcis og korrekt indtægtsregulering af social pension og boligstøtte.
De nye regler om beregning af social pension indførte den såkaldte kalenderårsmo-
del, hvor pensionen beregnes på grundlag af den samlede indkomst i kalenderåret.
Efter reglerne beregnes og udbetales der således i dag en foreløbig pension i løbet
af kalenderåret baseret på forskudsopgørelsen. Pensionen genberegnes og efterre-
guleres efter årets udgang på grundlag af årsopgørelsen. Kalenderårsmodellens be-
regningsprincipper svarer til velkendte principper fra skatteberegningen, hvor det
som udgangspunkt er indkomsten i kalenderåret, der bestemmer skatten, hvor ind-
komstens fordeling over året er uden betydning for skattens størrelse og hvor der
sker en årlig efterregulering efter kalenderårets udgang.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om at redegøre for reglerne i forhold til modregning for personer, der overgår fra førtidspension til fleksjob i løbet af et kalenderår, til beskæftigelsesministeren
I 2017 blev reglerne om den periodemæssige opgørelse af indtægtsgrundlaget og
reglerne om omregning og efterregulering præciseret.
Ankestyrelsen og Udbetaling Danmark gjorde efterfølgende opmærksom på, at der
på trods af lovændringen
fortsat var tvivl om fortolkningen af reglerne for om-
regning og efterregulering. Ankestyrelsen ændrede på denne baggrund i 2018 prak-
sis i forhold til beregningen af pension i sager, som blandt andet berører de sager,
hvor der kun modtages pension i en del af året.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er ved at se nærmere på konsekven-
serne af denne praksisændring for pensionsberegningen i den situation, hvor en
pensionist vælger at stoppe sin pension med henblik på at have en indtægt ud over
pensionen, herunder om praksisændringen betyder, at pensionen beregnes på en
måde, som kan være i uoverensstemmelse med intentionen for reglerne om kalen-
derårsmodellen.
Såfremt det viser sig, at praksis på området er i uoverensstemmelse med intentio-
nerne, vil jeg selvfølgelig se nærmere på dette.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2