BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 253: Spm. om sygeperioder som følge af erhvervssygdomme , til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Christian Juhl

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 20215200072

9. marts 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. februar 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

253 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-

stian Juhl (EL).

Spørgsmål nr. 253:

”Det

anslås, at der hvert år anmeldes ca. 20.000 erhvervssygdomme. Vil ministeren

for hver af følgende sygeperioder som følge af arbejdsulykker 1-10 dage, 10 dage-

1 måned, 1-3 måneder, 3-12 måneder, 1-2 år, 2-3 år, 3-5 år, 5-7 år og permanent

uarbejdsdygtig oplyse:



Antallet af personer



Udgifter for virksomheder



Udgifter for sundhedssystemet til behandling, optræning, revalidering m.v.



Udgifter til sociale ydelser, herunder sygedagpenge, førtidspension m.v.



Påvirkning af arbejdsudbuddet.”

Svar:

Det er vigtigt for mig, at alle har sunde og sikre arbejdsforhold. Man skal ikke

blive syg af at gå på arbejde. Det er også min ambition at løfte arbejdsmiljøindsat-

sen.

Derfor lægger jeg stor vægt på at styrke det kontinuerlige arbejde med at skabe et

bedre arbejdsmiljø både hos virksomheder, myndigheder og øvrige arbejdsmiljøak-

tører. I den sammenhæng er jeg glad for, at vi sammen med seniorpensionsforligs-

kredsen har afsat 105 mio. kr. årligt frem til 2023 til at forebygge nedslidning i små

virksomheder, ligesom nedslidning også er et vigtigt område, når vi skal udmønte

trepartsaftalen om arbejdsmiljømål fra 2020. I udmøntningen af aftalen om en ny

og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet fra 2019,

er der afsat 134 mio. kr. i 2020 til 2022 til brancherettede indsatser i brancher, hvor

der er behov for en særlig indsats for at sikre bedre arbejdsforhold.

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Arbejds-

tilsynet, som oplyser følgende:

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 253: Spm. om sygeperioder som følge af erhvervssygdomme , til beskæftigelsesministeren

”I

forhold til virksomhedernes omkostninger fremgår det af Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikrings (AES) årsrapport for 2019, at arbejdsgiverne betalte 2,3 mia. kr. i

AES-bidrag og arbejdsskadeafgift til erhvervssygdomme i 2019.

Arbejdstilsynet har ikke oplysninger om forventet eller faktisk sygefravær i forbin-

delse med erhvervssygdomme. Det skyldes

–

modsat reglerne for arbejdsulykker

–

at den anmeldende læge ikke skal angive forventet fravær i anmeldelsen af en er-

hvervssygdom.

Da en erhvervssygdom tit udvikler sig over længere tid, kan fravær relateret til er-

hvervssygdommen både ligge før og efter, at sygdommen er anmeldt. Fraværet kan

desuden fordele sig på flere perioder. Det kan derfor være svært at måle fraværet i

relation til erhvervssygdomme i en registeranalyse. Der er derfor ikke lavet analy-

ser som efterspurgt i forhold til omkostninger i intervaller for virksomheder, sund-

hedssystemet, sociale ydelser og arbejdsudbud ved erhvervssygdomme.

Derudover henvises i øvrigt til besvarelsen af BEU 252, som opgør nogle af de

økonomiske omkostninger forbundet ved arbejdsulykker.”

Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger, og jeg glæder mig samtidig

over, at der med

’Aftale om en ny ret til tidlig pension’ er

afsat midler til forskning

i viden om de økonomiske effekter af investeringer i arbejdsmiljø på Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Denne viden kan give større indsigt i ar-

bejdsmiljøindsatsers effekt på policy, branche- og virksomhedsniveau og et stær-

kere fremtidigt vidensgrundlag at udarbejde fremtidige indsatser på.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister