Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2350113_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Christian Juhl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 20215200072
9. marts 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. februar 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
252 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-
stian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 252:
”Det
anslås, at der hvert år anmeldes ca. 40.000 arbejdsulykker. Vil ministeren for
hver af følgende sygeperioder som følge af arbejdsulykker 1-10 dage, 10 dage-1
måned, 1-3 måneder, 3-12 måneder, 1-2 år, 2-3 år, 3-5 år, 5-7 år og permanent uar-
bejdsdygtig oplyse:
Antallet af personer
Udgifter for virksomheder
Udgifter for sundhedssystemet til behandling, optræning, revalidering m.v.
Udgifter til sociale ydelser, herunder sygedagpenge, førtidspension m.v.
Påvirkning af arbejdsudbuddet.”
Svar:
Det er vigtigt for mig, at alle har sunde og sikre arbejdsforhold, og at så få som mu-
ligt kommer til skade på deres arbejde. Det er også min ambition at løfte arbejds-
miljøindsatsen mærkbart.
Derfor er jeg glad for, at der med trepartsaftalen om arbejdsmiljømål fra december
2020 er lagt op til fælles ambitøse mål for arbejdsmiljøindsatsen. Med aftalen sæt-
ter vi en fælles retning for arbejdsmiljøet de næste 10 år, bl.a. med fastsættelse af et
nationalt mål for arbejdsulykker, som forhåbentligt kan bidrage til at reducere an-
tallet af ulykker på arbejdspladserne.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Arbejds-
tilsynet, som oplyser følgende:
”Der
er de seneste år anmeldt ca. 42.000 arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. Ar-
bejdstilsynet kan ikke umiddelbart opgøre de anmeldte arbejdsulykker i de ønskede
intervaller for sygefravær, da de tilgængelige data kun indeholder oplysninger om
det forventede fravær i faste tidsintervaller, der stammer direkte fra anmeldelserne
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm. om udgifter til sygeperioder som følge af arbejdsulykker, til beskæftigelsesministeren
2350113_0002.png
af arbejdsulykker, jf. tabel 1 nedenfor. Ligeledes har Arbejdstilsynet ikke oplysnin-
ger om udgifter for virksomheder, sundhedssystem, sociale ydelser og arbejdsud-
bud i de ønskede intervaller.
I stedet redegøres der i nedenstående for den eksisterende viden.
Ved anmeldelse af arbejdsulykker skal anmelderen angive den forventede uar-
bejdsdygtighed i de intervaller, der fremgår af tabel 1. Tabellen viser det gennem-
snitlige årlige antal anmeldte arbejdsulykker for årene 2017-2019 fordelt på hvert
tidsinterval for uarbejdsdygtighedens varighed. Arbejdstilsynet omtaler oplysnin-
gen om uarbejdsdygtighed
som ’Skadens følger’, idet den også indeholder oplys-
ning, om den tilskadekomne er død.
Da der er krav om, at anmeldepligtige arbejdsulykker skal anmeldes inden 9 dage
efter første fraværsdag, vil der i mange tilfælde være tale om et skøn med hensyn
til fraværets varighed efter en arbejdsulykke. Der er således tale om den forventede
uarbejdsdygtighed på anmeldetidspunktet. Dette stemmer ikke nødvendigvis
overens med det faktiske sygefravær.
Tabel 1: Gennemsnitligt årligt antal anmeldte arbejdsulykker 2017-2019 fordelt på skadens følger
Skadens følger i intervaller (forventet fravær)
Uarbejdsdygtighed 1 - 3 dage
Uarbejdsdygtighed 4 - 6 dage
Uarbejdsdygtighed 7 - 13 dage
Uarbejdsdygtighed 14 - 20 dage
Uarbejdsdygtighed 21 - 29 dage (el. 30 dage)
Uarbejdsdygtighed 1 - 3 måneder (fra og med)
Uarbejdsdygtighed 3 - 6 måneder (fra og med)
Uarbejdsdygtighed 6 måneder (fra og med) og derover
Ulykker med dødelig udgang
Uarbejdsdygtighed uoplyst
I alt
Gns. 2017-2019
15.499
6.623
6.222
3.395
1.723
4.489
1.162
429
31
3.034
42.607
Arbejdstilsynet offentliggjorde i 2017 to notater med arbejdsgivernes og statens
omkostninger ved anmeldte arbejdsulykker med hændelsesdato i 2011.
Omkostningerne for virksomhederne blev beregnet til at udgøre ca. 5,1 milliarder
kr. (2016-priser) som følge af lønomkostninger under fravær, rekrutteringsomkost-
ninger og arbejdsskadeforsikringer. Hvis der korrigeres for underanmeldelser, sti-
ger virksomhedernes samlede skønnede omkostninger ved anmeldte arbejdsulykker
sket i 2011 til mellem 5,5 og 5,8 mia. kr. (2016-priser).
For staten blev omkostningerne beregnet til ca. 0,8 mia. kr. (2016-priser) som følge
af udbetaling af sygedagpenge, merudgifter til sundhedsvæsenet og tabte skatteind-
tægter. Korrigeret for underanmeldelse af arbejdsulykker skønnes omkostningerne
ved anmeldte arbejdsulykker sket i 2011 at ligge mellem 1,3-1,6 mia. kr. (2016-pri-
ser). Omkostninger for lønmodtagerne og andre forhold som fx udgifter til førtids-
pension eller tabt arbejdsudbud indgår ikke i beregningerne.
2
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm. om udgifter til sygeperioder som følge af arbejdsulykker, til beskæftigelsesministeren
2350113_0003.png
Beregningerne er forbundet med usikkerhed og afspejler udgifter knyttet til ar-
bejdsulykker anmeldt i 2011 i 2016-priser.
Tabel 2: Omkostninger for arbejdsgiverne ved anmeldte arbejdsulykker med hændelsesdato i
2011 (mio. kr, 2016 priser)
Udgiftstype
Arbejdsskadeforsikringspræmier
Løn under fravær netto
Rekruttering og oplæring
I alt
Beløb (mio. kr)
4.547
527
65
5.139
Tabel 3: Omkostninger for staten ved anmeldte arbejdsulykker med hændelsesdato i 2011 (mio.
kr, 2016 priser)
Udgiftstype
Sygedagpengerefusion
Sygedagpenge direkte
Skattetab
AM bidrag
Sundhedsydelser
I alt
Beløb (mio. kr)
233
158
26
19
355
791
Der findes ikke et retvisende samlet skøn for, i hvilken grad forekomsten af ar-
bejdsulykker påvirker arbejdsudbuddet.
I en analyse fra European Agency for Safety and Health at Work (OSHA) fra 2017
1
er det estimeret, at de samlede omkostninger ved arbejdsulykker og erhvervssyg-
domme udgør 3,3 pct. af et lands BNP for EU-lande, men det må forventes, at pro-
centen vil variere væsentligt fra land til land.”
Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger, og jeg glæder mig samtidig
over, at vi med
’Aftale om en ny ret til tidlig pension’
har afsat midler til forskning
i viden om de økonomiske effekter af investeringer i arbejdsmiljø. Den nye ar-
bejdsmiljøøkonomiske forskningsenhed på Det Nationale Forskningscenter for Ar-
bejdsmiljø (NFA) skal producere forskning, der tilvejebringer et evidensbaseret be-
slutningsgrundlag for fremtidige investeringer i arbejdsmiljøindsatser. Det er vigtig
fremtidig viden.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
1
https://osha.europa.eu/en/publications/international-comparison-cost-work-related-acci-
dents-and-illnesses/view
3