Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Hans Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-1742
6. marts 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. februar stillet følgende spørgsmål nr. 251
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Ander-
sen (V).
Spørgsmål nr. 251:
”Vil
ministeren redegøre for de økonomiske besparelser, hvis antallet af hhv. kon-
tanthjælps-, uddannelseshjælps-, integrationsydelses-, førtidspensions- og dagpen-
gemodtagere falder med hhv. 5, 10, 15, 20, 25, 30, 35, 40, 45 og 50 pct.? Ministe-
ren bedes opgøre det for hele landet samlet og for hver enkelt kommune. Ministe-
ren bedes i sin opgørelse antage, at personerne overgår til ordinær beskæftigelse.”
Svar:
I november 2019 var der knap 242.300 fuldtidspersoner, der modtog kontanthjælp,
uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, før-
tidspension eller dagpenge. Tabel 1-5 viser de økonomiske konsekvenser, hvis an-
tallet af personer på hver af disse ydelser faldt med hhv. 5, 10, 15, 20, 25, 30, 35,
40, 45 og 50 pct. , herunder for de enkelte kommuner.
I spørgsmålet er der ikke angivet nogle instrumenter til at løfte beskæftigelsen for
personer på overførselsindkomster, og der er således tale om hypotetiske potentia-
leberegninger. Personer på førtidspension kan desuden ikke uden videre overgå til
beskæftigelse, da de har væsentlig og varig nedsat arbejdsevne.
Beregningen af det potentielle antal, der kommer i beskæftigelse, er udarbejdet på
baggrund af data fra Jobindsats fra november 2019. Der er valgt data fra 2019, idet
der mangler 2020 data på Jobindsats fra 13 kommuner, som allerede er overgået til
nyt ydelsessystem i 2020. November er valgt, da denne måned ikke er præget af
sæsonmæssige udsving.
Hvis en modtager af en offentlig forsørgelsesydelse overgår til beskæftigelse, vil
det medføre en direkte mindreudgift for det offentlige som følge af lavere udbeta-
ling af forsørgelsesudgifter og udgifter til aktivering. Det offentlige vil samtidig
miste skat og tilbageløb af afgifter af ydelsen, men omvendt få skat og tilbageløb af
afgifter af lønindkomsten. Gevinsten på skat, ydelser og aktivering ved at en ekstra
person overgår fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse, varierer på tværs af ydel-
ser. Den årlige direkte gevinst i 2021-niveau skønnes for dagpengemodtagere at