BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 25: MFU spm. om at redegøre for, hvordan regneeksemplet i ministeriets pressemeddelelse af 25. august 2020 om Efterløn eller tidlig pension – hvad kan bedst svare sig ville se ud, hvis de tre års efterløn blev fastsat med den årlige ydelse for 2020 for fuldtidsforsikrede på 228.996 kr. i stedet for den i eksemplet oplyste årlige ydelse på 189.000 kr., til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

René Christensen (DF)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2020

–

9147

30. november 2020

Beskæftigelsesudvalget har i brev af d. 21 oktober 2020 stillet følgende spørgsmål

nr. 25 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem René

Christensen (DF) (MFU).

Spørgsmål nr. 25:

”Vil

ministeren redegøre for, hvordan regneeksemplet i ministeriets pressemedde-

lelse af 25. august 2020 om ”Efterløn eller tidlig pension –

hvad kan bedst svare

sig” ville se ud, hvis de tre års efterløn blev

fastsat med den årlige ydelse for 2020

for fuldtidsforsikrede på 228.996 kr. i stedet for den i eksemplet oplyste årlige

ydelse på 189.000 kr.?”

Svar:

I valget mellem efterløn og tidlig pension afhænger den økonomiske fordel af en

række forhold, herunder hvor mange år man er berettiget til tidlig pension, størrel-

sen af ens pensionsformue, antal år med indbetaling af efterlønsbidrag og ønsker til

eventuelt arbejde ved siden af.

For personer, der opnår ret til 3 år med tidlig pension vil det for langt de fleste være

en fordel at vælge tidlig pension frem for efterløn, når man ser på personer, som

ønsker at trække sig tilbage 3 år før folkepensionsalderen.

Som det fremgår af Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse af 25. august

2020 om

”Efterløn eller

tidlig pension

– hvad kan bedst svare sig”

vil en person

med en pensionsformue på fx 1 mio. kr. modtage en samlet ydelse på efterløn (før

skat) på 567.000 kr. over tre år, mens personen på tidlig pension vil modtage en

samlet ydelse før skat. på 488.000 kr. Ved valg af tidlig pension er der dog mulig-

hed for tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Hvis der tages udgangspunkt i fx 25 års

indbetalinger, svarende til 149.000 kr., så medfører eksemplet en samlet gevinst på

70.000 kr. før skat ved valg af tidlig pension, jf. tabel 1.

Tabel 1

Eksempel på valg mellem tre år med tidlig pension eller efter-

løn - pensionsformue på 1 mio. kr.

Efterløn vælges (3 år med ydelse på 189.100 kr. årligt)

Tidlig pension vælges

567.000

637.000

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 25: MFU spm. om at redegøre for, hvordan regneeksemplet i ministeriets pressemeddelelse af 25. august 2020 om Efterløn eller tidlig pension – hvad kan bedst svare sig ville se ud, hvis de tre års efterløn blev fastsat med den årlige ydelse for 2020 for fuldtidsforsikrede på 228.996 kr. i stedet for den i eksemplet oplyste årlige ydelse på 189.000 kr., til beskæftigelsesministeren

- 3 år med ydelse på 162.600 kr. årligt

- Tilbagebetaling af efterlønsbidrag for 25 år

Samlet nettogevinst ved valg af tidlig pension (før skat)

Svarende til nettogevinst pr. måned (før skat)

488.000

149.000

70.000

1.900

Anm.: Jævnfør pressemeddelelse af 25. august 2020 om

”Efterløn eller tidlig

pension

– hvad kan bedst svare sig”.

Beregningerne tager udgangspunkt i

en fuldtidsforsikret fra årgang 1960:2, der har indbetalt efterlønsbidrag i

25 år. For denne årgang er der taget højde for de lavere efterlønsbidrag i

1999 og 2000. Det er endvidere forudsat, at der ikke er arbejdsindkomst

ved siden af efterløn/tidlig pension. Beløb er afrundet og opgjort i 2020-

niveau.

Kilde: Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.

I et eksempel hvor det i stedet forudsættes, at der tages udgangspunkt i en person

uden nogen pensionsformue, så den fulde årlige ydelse for fuldtidsforsikrede på

228.996 kr. kommer til udbetaling ved efterløn, vil borgeren over 3 år modtage en

samlet ydelse før skat på efterløn på 687.000 kr. Det vil modsat ovenstående ek-

sempel medfører en samlet gevinst på 50.000 kr. før skat ved valg af efterløn, jf. ta-

bel 2.

Tabel 2

Eksempel på valg mellem tre år med tidlig pension eller efter-

løn

–

ingen pensionsformue

Efterløn vælges (3 år med ydelse på 229.000 kr. årligt)

Tidlig pension vælges

- 3 år med ydelse på 162.600 kr. årligt

- Tilbagebetaling af efterlønsbidrag for 25 år

Samlet nettogevinst ved valg af tidlig pension (før skat)

Svarende til nettogevinst pr. måned (før skat)

687.000

637.000

488.000

149.000

-50.000

-1.400

Anm.: Beregningerne tager udgangspunkt i en fuldtidsforsikret fra årgang

1960:2, der har indbetalt efterlønsbidrag i 25 år. For denne årgang er der

taget højde for de lavere efterlønsbidrag i 1999 og 2000. Det er endvidere

forudsat, at der ikke er arbejdsindkomst ved siden af efterløn/tidlig pen-

sion. Beløb er afrundet og opgjort i 2020-niveau.

Kilde: Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.

Det bemærkes dog, at de fleste efterlønsberettigede med udbredelsen af bidragsba-

serede pensionsordninger vil have en pensionsformue, hvorfor det kun er en mindre

andel, der vil modtage den fulde efterlønsydelse ved overgang til efterløn.

Hertil bemærkes det, at der med

Aftale om en ny ret til tidlig pension

er besluttet, at

medlemmer af efterlønsordningen, som ikke har nået efterlønsalderen pr. 1. januar

2022, har mulighed for skattefrit at få tilbagebetalt indbetalte efterlønsbidrag, hvis

man vælger, at træde ud af ordningen i løbet af 1. halvår af 2022. Hvis denne mu-

ligheden benyttes vil det indebære en yderligere nettogevinst ved valg af tidlig pen-

sion frem for efterløn.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard