Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christian Juhl
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 1270
6. marts 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af den 8. februar stillet følgende spørgsmål nr.
244 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-
stian Juhl (Enhedslisten).
Spørgsmål nr. 244:
”Det
fremgår af www.amo-uddannelse.dk, at Fonden for Forebyggelse og Fasthol-
delse er nedlagt. Kan ministeren bekræfte, at fonden stadig eksisterer, og at fon-
dens indhold udgør ca. 1.1 mia. kr.?”
Svar:
Det kan bekræftes, at Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse fortsat eksisterer.
Der har siden fondens oprettelse i 2006 som led i udmøntningen af velfærdsforliget
i 2006 været gennemført en lang række initiativer, der har haft til formål at styrke
forebyggelse, fastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet. Fondens kapital er
nedbragt gennem de udmøntninger af midlerne, som i tidens løb er blevet aftalt på
de årlige finanslove.
De tilbageværende midler i fonden opgøres én gang om året, hvilket sker ved at op-
gøre fondens kapital og mindreforbruget af de udmøntede midler.
Ved udgangen af 2020 udgjorde fondens resterende kapital 699 mio. kr. En del af
de midler, som løbende er blevet udmøntet på de årlige finanslove, er ikke blevet
anvendt fuldt ud. Det skyldes annullerede tilsagn samt konstaterede mindreudgifter
på en række afsluttede projekter og initiativer. Ved udgangen af 2020 udgør min-
dreforbruget af de udmøntede midler 485 mio. kr. Samlet set udgør de tilbagevæ-
rende midler i fonden således 1.184 mio. kr. ved udgangen af 2020,
jf. tabel 1.
De tilbageværende midler i fonden er videreført i forbindelse med regnskabsafslut-
ningen for 2020, og der er på nuværende tidspunkt ikke sket bevægelser i 2021.
Det bemærkes, at budgetloven indebærer, at forbrug af de opsparede midler skal
indgå i en tværgående politisk prioritering i forbindelse med tilrettelæggelsen af
udgifts- og finanspolitikken,
jf. også svar på BEU alm. del spørgsmål 370 (2019-
20).