BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 243: Spm. om trepartsaftale om prioriterede nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen, som regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået den 21. december 2020, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Christian Juhl (EL)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

4. marts 2021

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. februar 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

243 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-

stian Juhl (EL).

Spørgsmål nr. 243:

”Regeringen

og arbejdsmarkedets parter har den 21. december 2020 indgået »Tre-

partsaftale om prioriterede nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen«. Ministeren

bedes på den baggrund besvare følgende spørgsmål:

A) Hvad er årsagen til at hovedmålene i aftalen er meget blødt formuleret i forhold

den foregående aftales meget præcise mål med konkrete procentvise måltal på de

tre udvalget områder?

B) Vil branchemålene blive formuleret ligeså blødt som hovedmålene?

C) Hvilken forventede arbejdsmiljøforbedrende effekter regner aftaleparterne mere

præcist med (gerne i pct.), at aftalen vil have på arbejdsmiljøet på de 4 områder,

der er angivet i aftalen?

D) Hvilke forventede effekter regner aftaleparterne mere præcist med (gerne i pct),

at aftalen at have på hhv. antallet af arbejdsulykker og erhvervssygdomme?

E) Hvordan sikres det, at de nye målinger bliver sammenlignelige med de årlige

målinger i den tidligere aftale fra 2011 til 2020, herunder på de 3 udvalgte områder,

alvorlige ulykker, muskel- og skeletbesvær og psykiske belastninger?

F) Hvornår opgøres resultatet af de afsluttende målingerne for den tidligere aftale

fra 2011 til 2020?”

Svar:

Det er vigtigt, at vi har fælles ambitioner for arbejdsmiljøet i Danmark, og jeg ser

det derfor som afgørende, at der nu er indgået en trepartsaftale om nye nationale

mål for arbejdsmiljøindsatsen, og at arbejdsmiljøforligskredsen har godkendt må-

lene.

Svar på spørgsmål A:

J.nr.

20215200070

Det er aftaleparternes ambition, at der med de nationale mål sættes en klar retning

og et højt ambitionsniveau for samtlige arbejdsmiljøaktørers indsats og samarbejde

om arbejdsmiljøet. Det er også ambitionen, at myndighederne og andre arbejdsmil-

jøaktører med et styrket fælles fokus på prioriterede områder kan understøtte ar-

bejdspladsernes arbejde med forebyggelse og reduktion af risici.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 243: Spm. om trepartsaftale om prioriterede nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen, som regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået den 21. december 2020, til beskæftigelsesministeren

Det fremgår af

Aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede for-

hold på arbejdsmarkedet

fra april 2019, at Arbejdsmiljørådet skal omsætte de nati-

onale mål til konkrete måltal på brancheniveau.

Når der ikke er sat måltal for de fire prioriterede nationale mål for arbejdsmiljøind-

satsen, giver det parterne et råderum til at aftale forskellige konkrete måltal, som er

ambitiøse i de respektive udvalgte brancher. Det fremgår af trepartsaftalen, at de

brancherettede mål skal skabe ejerskab og gøre de nationale mål for arbejdsmiljøet

mere relevante og konkrete for arbejdspladserne og for andre aktører i branchen.

Svar på spørgsmål B:

Arbejdsmiljørådet har nu påbegyndt arbejdet med at fastsætte branchemål, og der

vil på dette niveau blive fastsat konkrete måltal for henholdsvis reduktion og fore-

byggelse inden for de aftalte nationale mål. Det fremgår af trepartsaftalen, at mål-

tallene på brancheniveau skal kunne bidrage til, at der skabes betydelige positive

forandringer i arbejdsmiljøet både i de enkelte brancher og i det samlede arbejds-

miljø i Danmark.

Svar på spørgsmål C:

Aftaleparterne har ikke drøftet eller fastlagt aftalens konkrete forventede arbejds-

miljøforbedrende effekter på arbejdsmiljøet, herunder opgjort i pct., på de fire om-

råder. Aftaleparterne er dog enige om, at betydeligt færre lønmodtagere skal udsæt-

tes for et belastende arbejdsmiljø i perioden frem mod 2030.

Svar på spørgsmål D:

Aftaleparterne har ikke drøftet eller fastlagt de præcise forventede effekter af afta-

len på hhv. antallet af arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Aftaleparterne er dog

enige om, at betydeligt færre lønmodtagere skal komme til skade i ulykker på ar-

bejdet.

Svar på spørgsmål F:

Med arbejdsmiljøaftalen fra 2019 blev det aftalt, at der skulle sættes nye nationale

arbejdsmiljømål i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, og at overvågningen af

arbejdsmiljøet skulle udnyttes bedre til at måle effekter af indsatser.

Arbejdsmiljøovervågningen blev rykket fra NFA til Arbejdstilsynet, og arbejdsmil-

jøforligskredsen besluttede i efteråret 2019, at lønmodtagerundersøgelsen Arbejds-

miljø og Helbred (AH) skulle gentænkes, så bl.a. spørgsmålene om psykisk ar-

bejdsmiljø blev opdateret med den seneste faglige viden og spørgsmålene om ke-

misk arbejdsmiljø justeret. Forligskredsen besluttede samtidig, at der ikke skulle

følges op med en afsluttende måling af de daværende 2020-arbejdsmiljømål, hvil-

ket Christian Juhl også blev oplyst om i maj 2020. Beslutningen skal ses i lyset af,

at de tidligere 2020-mål bl.a. blev målt ved såkaldte belastningsindeks i AH, og at

det med beslutningen om at opdatere spørgsmål om bl.a. psykisk arbejdsmiljø, ikke

er muligt at følge op på 2020-målene målt i AH.

Til brug for besvarelsen af spørgsmål E har jeg indhentet en udtalelse fra Arbejds-

tilsynet, som oplyser følgende:

”Svar

på spørgsmål E:

I gentænkningen af lønmodtagerundersøgelsen er spørgeskemaet i AH blevet revi-

deret på baggrund af den seneste faglige viden, og der er blevet tilføjet nye spørgs-

mål for at kunne følge op på de nye aftalte mål. Det er sket i et samarbejde mellem

Arbejdstilsynet og forskere fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og

med inddragelse af parterne i Arbejdsmiljørådets Overvågningsudvalg. Gentænk-

ningen af AH betyder, at det alene for spørgsmål, som er uændret mellem AH og

den nye lønmodtagerundersøgelse, vil det være muligt at sammenligne de nye må-

linger med tidligere. Det gælder fx for spørgsmål om fysiske krav i arbejdet og en

række

spørgsmål om udsættelse for krænkende handlinger”

Jeg kan henholde mig til udtalelsen fra Arbejdstilsynet.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister