Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2345427_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Karsten Hønge
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. februar 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
242 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 242:
”Ministeren
bedes besvare følgende spørgsmål vedrørende muligheden for under
covid-19 at modtage dagpenge under en arbejdsfordeling for personer, der har nået
folkepensionsalderen:
A. Vil ministeren redegøre for reglerne i forhold til arbejdsfordeling og ret til dag-
penge i denne forbindelse for så vidt angår personer, der har nået folkepensionsal-
deren og er ansat på en arbejdsplads, hvor der er iværksat arbejdsfordeling?
B. Vil ministeren redegøre for, hvilke overvejelser regeringen har gjort sig, samt
hvorvidt de eksisterende regler er hensigtsmæssige, i forhold til muligheden for at
modtage dagpenge for personer, der har nået folkepensionsalderen, og er ansat på
en arbejdsplads, hvor der er iværksat en arbejdsfordeling under covid-19?”
Svar:
Den midlertidige arbejdsfordelingsordning, der blev iværksat i september 2020, og
senere justeret og forlænget til udgangen af 2021, giver virksomhederne mulighed
for at sætte ansatte ned i tid og løn i stedet for at afskedige, hvis de oplever et fald i
produktionen eller omsætningen. De ansatte modtager almindeligvis løn, når de ar-
bejder, og dagpenge, når de er ledige.
Der er ikke noget krav om, at man skal have en bestemt alder for at blive omfattet
af en arbejdsfordeling. Det betyder, at en ansat, der har nået folkepensionsalderen,
også kan indgå i en arbejdsfordeling, men pågældende har ikke ret til dagpenge un-
der den midlertidige arbejdsfordelingsordning.
Det skyldes, at der er et generelt princip i ydelsessystemet om, at folkepensionen er
det offentlige forsørgelsesgrundlag efter folkepensionsalderen. Derfor ophører ens
almindelige medlemskab af en a-kasse fra udgangen af den måned, hvor man er
overgået til folkepension. Som folkepensionist er der mulighed for at seniormed-
lemskab, som kan hjælpe personer over pensionsalderen med at finde beskæfti-
gelse, men som ikke giver ret til dagpenge fra a-kassen.
3. marts 2021
J.nr.
20/13897
2020-5439
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 242: Spm. om muligheden for under covid-19 at modtage dagpenge under en arbejdsfordeling for personer, der har nået folkepensionsalderen, til beskæftigelsesministeren
2345427_0002.png
Det vil sige, at personer over folkepensionsalderen har folkepension, ATP og even-
tuelle arbejdsmarkeds- eller private pensioner som et muligt forsørgelsesgrundla-
get.
Det er også muligt, at få udbetalt folkepension samtidig med beskæftigelse fx som
led i en arbejdsfordeling.
Folkepension består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Derudover har en folke-
pensionist mulighed for at få forskellige tillæg, hvis den pågældende opfylder be-
tingelserne herfor. For grundbeløbet gælder det, at det alene er pensionistens egne
indtægter ved personligt arbejde over 344.600 kr. (2021-niveau), der påvirker fol-
kepensionens grundbeløb. Det betyder, at pensionister kan have en arbejdsind-
komst på 344.600 kr. årligt og samtidig modtage deres fulde grundbeløb. Grundbe-
løbet bortfalder først helt ved arbejdsindtægter over 599.200 kr. (2021-niveau).
For pensionstillægget gælder, at det både er pensionistens egen indkomst og en
eventuel ægtefælles eller samlevers indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget. Det
betyder, at pensionstillægget størrelse afhænger dels af pensionistens egen indtægt
ved personligt arbejde og andre indtægter så som fx ATP Livslang Pension, private
pensioner, arbejdsmarkedspensioner og kapitalindkomst, dels ægtefællens eller
samleverens samlede indtægter.
Alle folkepensionister har dog et bundfradrag på 122.004 kr. om året for arbejds-
indkomst, der dermed ikke indgår i beregningen af pensionstillæg og personlig til-
lægsprocent. For en enlig pensionist bliver pensionstillægget sat ned ved en samlet
indtægt over 76.100 kr. ud over bundfradraget, mens pensionstillægget for
gifte/samlevende sættes ned ved en samlet indtægt over 152.500 kr. ud over bund-
fradraget.
www.borger.dk
kan det beregnes, hvilket indtægtsgrundlag man kan have, før
pensionstillægget sættes ned og helt bortfalder:
https://www.borger.dk/pension-og-
efterloen/Folkepension-oversigt/foer-du-gaar-paa-folkepension/Folkepension-
grundbeloeb-pensionstillaeg.
Med folkepensionen har man således mulighed for at have en indkomst under den
midlertidige arbejdsfordeling foruden lønnen. Jeg har på den baggrund ingen pla-
ner om at ændre på reglerne.
2
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 242: Spm. om muligheden for under covid-19 at modtage dagpenge under en arbejdsfordeling for personer, der har nået folkepensionsalderen, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
3