BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om at arbejde evidensbaseret med arbejdsmiljøindsatsen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Christian Juhl (EL)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 20215200066

3. marts 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. februar 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

241 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-

stian Juhl (EL).

Spørgsmål nr. 241:

”Ministeren

har ved flere lejligheder givet udtryk for, at vi skal arbejde evidensba-

seret med arbejdsmiljøindsatsen. På den baggrund bedes ministeren redegøre for,

hvilken påvirkning det have på hhv. antallet af arbejdsulykker og erhvervssyg-

domme, og dermed på arbejdsudbuddet hvis man:

A. Øger bøderne for overtrædelse af arbejdsmiljøloven med 25 pct., 50 pct., 100

pct., 200 pct. eller 300 pct.?

B. Øger Arbejdstilsynets kapacitet på kontrolindsatsen med 25 pct., 50 pct. eller

100 pct.?

C. Øger antallet af arbejdsmiljørepræsentanter, så der er arbejdsmiljørepræsentan-

ter på alle virksomheder jf. den nuværende lov?

D. Skærper reglerne for valg af arbejdsmiljørepræsentanter, så alle virksomheder

med 5 eller flere ansatte forpligtes til at have en arbejdsmiljørepræsentant?

E. Øger mindsteuddannelsen for arbejdsmiljørepræsentanter til 5 dage pr. år eller

10 dage pr. år?

F. Øger mindsteuddannelsen for arbejdsledere, der har ansvar for arbejdsmiljøet til

5 dage pr. år eller 10 dage pr. år?”

Svar:

Det er vigtigt, at vi tilrettelægger arbejdsmiljøindsatsen, så den giver det bedst mu-

lige arbejdsmiljø, og så vi - så vidt det overhovedet er muligt - undgår, at ansatte

bliver syge af at gå på arbejde. Derfor er jeg glad for, at vi har et stort fokus på at

opbygge viden om arbejdsmiljø, helbred, og hvilke indsatser der virker, og for den

nye nationale strategi for forskning i arbejdsmiljø. Forskningsstrategien, der netop

er blevet færdiggjort i samarbejde med forskningsmiljøer og arbejdsmarkedets par-

ter, er bl.a. målrettet mere viden om myndighedsindsatsen og skal sikre mere viden

om forebyggelse ude på virksomhederne.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om at arbejde evidensbaseret med arbejdsmiljøindsatsen, til beskæftigelsesministeren

Jeg er også tilfreds med, at vi

i ’Aftale om en ny ret til tidlig pension’

har afsat

midler til forskning i viden om de økonomiske effekter af investeringer i arbejds-

miljø. Den nye arbejdsmiljø-økonomiske forskningsenhed på Det Nationale Forsk-

ningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forventes at producere forskning, der tilveje-

bringer et evidensbaseret beslutningsgrundlag for fremtidige investeringer i ar-

bejdsmiljøindsatser. Denne viden vil give større indsigter på policy, branche- og

virksomhedsniveau og vil således potentielt kunne bidrage med viden om effekten

af fx tilsyn på arbejdsudbuddet.

Jeg har til brug for besvarelsen af de enkelte spørgsmål indhentet bidrag fra Ar-

bejdstilsynet, som oplyser følgende:

”

Svar på spørgsmål A:

Bøder er et af mange instrumenter i arbejdsmiljøindsatsen. Arbejdstilsynet kan ikke

pege på undersøgelser eller oplysninger, der dokumenterer en sammenhæng mel-

lem bødestørrelse og incitamenter til at forebygge overtrædelser af arbejdsmiljølo-

ven. Derved kan der heller ikke peges på undersøgelser, som har evalueret effekten

af bødestørrelser på arbejdsudbuddet. Bødeniveauet ved gentagne grove overtræ-

delser er blevet hævet som led i arbejdsmiljøaftalen fra 2019. Denne ændring vil

blive evalueret senest i 2023.

Generelt vurderes det, at bødestraf for overtrædelse af arbejdsmiljøloven vil have

en adfærdsregulerende effekt, idet det formodes, at virksomhederne helst vil undgå

at betale en bøde for overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Derved må bøder alt andet

lige forventes at kunne forebygge arbejdsulykker og erhvervssygdomme, men den

præcise sammenhæng mellem bødestørrelse og arbejdsudbud kan ikke beregnes på

nuværende tidspunkt.

For at få viden om effekten af bøders generelle adfærdsregulerende effekt har Ar-

bejdstilsynet bedt VIVE Campbell om at undersøge eksisterende viden om sanktio-

nens virkning på virksomhedernes adfærd, hvor begrebet sanktioner er afgrænset til

bøder. Resultaterne af litteraturgennemgangen forventes at foreligge i 2023.

Svar på spørgsmål B:

Arbejdstilsynet gennemfører tilsyn for at kontrollere, om virksomhederne lever op

til reglerne i Arbejdsmiljøloven og reagerer, hvis der observeres væsentlige ar-

bejdsmiljøproblemer. Tidligere evalueringer af afgørelser givet på tilsynsbesøg vi-

ser, at over 90 pct. af virksomhederne efterkommer Arbejdstilsynets påbud, mens

de få undersøgelser, som hidtil er gennemført, ikke har kunnet dokumentere effekt

af tilsyn på lang sigt, herunder effekter på arbejdsudbuddet. Det er derfor ikke mu-

ligt på nuværende tidspunkt at estimere den præcise sammenhæng mellem antallet

af tilsyn og arbejdsudbud.

Der er behov for mere viden om effekten af arbejdstilsynets virkemidler, herunder

kontrol. Ud over initiativer i forbindelse med den nye forskningsstrategi og den nye

forskningsenhed på NFA har Arbejdstilsynet i forbindelse med den politiske aftale

om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats fra april 2019 skærpet fokus på analyser

af de forskellige initiativer i aftalen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om at arbejde evidensbaseret med arbejdsmiljøindsatsen, til beskæftigelsesministeren

Svar på spørgsmål C:

Et godt samarbejde på arbejdspladsen må forventes at føre til, at arbejdsmiljøet bli-

ver bedre. Det er også baggrunden for, at alle virksomheder uanset størrelse har

pligt til at drøfte arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet mellem ledelse og medar-

bejdere mindst en gang årligt. Det er dog ikke evidens for, at valg af arbejdsmiljø-

repræsentanter på små virksomheder er forbundet med et højere niveau af forebyg-

gelse.

Svar på spørgsmål D:

Arbejdstilsynet har ikke kendskab til undersøgelser, der dokumenterer evidens for,

at valgte arbejdsmiljørepræsentanter i en virksomhed skulle være forbundet med et

højere niveau af forebyggelse i virksomheder med mellem fem og ni ansatte.

Som led i arbejdsmiljøaftalen fra 2019 blev der nedsat et udvalg med deltagelse af

arbejdsmarkedets parter (AMO-udvalget), som drøfter en styrkelse af virksomhe-

dernes arbejdsmiljøarbejde, herunder eventuelt behov for at ændre organiseringen

af dette. Drøftelserne i udvalget er midlertidigt sat i bero, da det ikke er muligt at

mødes fysisk pga. COVID-19.

Svar på spørgsmål E:

Den eksisterende, obligatoriske grunduddannelse for medlemmer af arbejdsmiljø-

organisationen, herunder for arbejdsmiljørepræsentanter, er på tre dage. Indtil 2010

var uddannelsen på fem dage og havde andre krav til indholdet. Arbejdsmiljøud-

dannelsen evalueres løbende af Danmarks Evalueringsinstitut. Det fremgår af den

seneste evaluering (2019), at næsten alle kursisterne føler sig godt forberedt på ar-

bejdet med arbejdsmiljøet. Det gælder både kursisternes oplevede vidensniveau og

deres forudsætninger for at indgå i de opgaver, som arbejdsmiljøorganisationen

har.

Der findes ikke sammenlignende vurderinger af den tidligere femdags-uddannelse

med den aktuelle tredags-uddannelse. Arbejdstilsynet vurderer, at det er vanskeligt

at eftervise en eventuel effekt af at øge uddannelsens længde.

Ud over den eksisterende, obligatoriske grunduddannelse på tre dage skal medlem-

merne af arbejdsmiljøorganisationen tilbydes supplerende uddannelse på 1,5 dag

årligt. Evalueringen af arbejdsmiljøuddannelsen fra 2019 viser, at den nuværende,

supplerende uddannelse på 1,5 dag årligt vurderes at bidrage til kvaliteten af ar-

bejdsmiljøarbejdet, samt at deltagerne føler, at deres personlige vidensniveau øges.

Resultaterne gælder både for arbejdsmiljørepræsentanter og for ledelsesrepræsen-

tanter. Undersøgelsens metode gør det ikke muligt at vurdere nyttevirkningen af

længere uddannelsestilbud.

Arbejdsmarkedets parter og udvalgte eksperter i AMO-udvalget drøfter pt. potenti-

alet for et forbedret AMO-system, herunder om arbejdsmiljøuddannelsen kan for-

bedres.

Svar på spørgsmål F:

Arbejdstilsynet deler den opfattelse, at ledernes kompetencer på arbejdsmiljøområ-

det er en vigtig forudsætning for, at de kan udføre deres ledelsesopgaver på en

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om at arbejde evidensbaseret med arbejdsmiljøindsatsen, til beskæftigelsesministeren

måde, der giver et godt arbejdsmiljø. NFA har gennemgået dokumentationsgrund-

laget på en række områder i et bilag til ekspertudvalget om arbejdsmiljø fra 2018.

Her oplyser NFA, at der kun er uklar evidens for, at uddannelse af ledere i psykisk

arbejdsmiljø skulle have en positiv virkning på trivslen blandt medarbejderne. Ar-

bejdstilsynet har ikke kendskab til andre undersøgelser, der dokumenterer sammen-

hængen mellem lederes uddannelsesniveau og det arbejdsmiljø, der findes på deres

arbejdspladser.”

Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger og kan i øvrigt oplyse, at Be-

skæftigelsesudvalget vil blive orienteret om resultatet af VIVE Campbells littera-

turgennemgang, når denne foreligger. Endvidere vil Beskæftigelsesudvalget blive

orienteret, når AMO-udvalget har afsluttet deres arbejde, og deres afrapportering

har været drøftet i arbejdsmiljøforligskredsen.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister