Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Peder Hvelplund
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 20215200058
10. februar 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. februar 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
240 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Peder
Hvelplund (MFU).
Spørgsmål nr. 240:
”Vil
ministeren sikre, at de afdelinger, hvor Arbejdstilsynets regler om adgang til
filtrerende åndedrætsværn med turboenhed eller luftforsynet åndedrætsværn kan
overholdes, der stilles pågældende åndedrætsværn til rådighed for al personale,
der har behov herfor?”
Svar:
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 238 (BEU alm. del), har Ar-
bejdstilsynet i forbindelse med lempelsen af den såkaldte 3-timersregel understre-
get, at lempelsen alene gælder for ansatte på hospitalsafdelinger, hvor man behand-
ler patienter med COVID-19 eller mistænkt for COVID-19, og alene for ansatte,
som ikke oplever gener ved længere tids brug. Er der ansatte, som oplever gener,
skal deres arbejdsgiver stille filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser)
eller luftforsynet åndedrætsværn til rådighed eller vælge at organisere arbejdet an-
derledes. 3-timers reglen er fortsat gældende i alle andre brancher.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister