Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2342739_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Samira Nawa
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 20215200055
27. februar 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. februar 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
237 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Samira
Nawa (RV).
Spørgsmål nr. 237:
”Synes
ministeren, det vil være rimeligt at give Landbrugsstyrelsen et påbud om at
rette op på de problemer med it-løsninger, som har ført til dårligt arbejdsmiljø i
landbrugets rådgivningsbranche?”
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne slå fast, at det er vigtigt med et ordentligt arbejdsmiljø
for de ansatte. Det gælder både i forhold til det fysiske og det psykiske arbejds-
miljø.
Hvis arbejdsmiljøforholdene ikke er i orden for de ansatte i Landbrugsstyrelsen,
kan Arbejdstilsynet reagere over for dette, fx med påbud.
Da det, som spørgeren henviser til, er arbejdsmiljøet hos landbrugets rådgivnings-
branche, vil Arbejdstilsynet ikke kunne give Landbrugsstyrelsen et påbud med hen-
blik på at ændre arbejdsmiljøforholdene for landbrugets rådgivningsbranche.
Arbejdstilsynet kan ikke give et påbud til én arbejdsgiver for at rette op på arbejds-
miljøforholdene hos en anden arbejdsgiver, med mindre de arbejder på samme ar-
bejdsplads, jf. mit svar på spørgsmål nr. 236.
Jeg skal i øvrigt henvise til svaret på spørgsmål nr. 146 fra ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister