Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Samira Nawa
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 20215200055
27. februar 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. februar 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
235 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Samira
Nawa (RV).
Spørgsmål nr. 235:
”Vil
ministeren i forlængelse af svaret på BEU alm. del
–
spm. 146 redegøre for,
hvilke handlemuligheder en arbejdsgiver har, hvis vedkommende får et påbud fra
Arbejdstilsynet om forhold, der skyldes samarbejde med myndighederne, som man
i sagens natur ikke kan undgå at samarbejde med?
”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet et udtalelse fra Arbejdstilsynet, som op-
lyser følgende:
”Det
følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforhol-
dene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Det gælder også i de til-
fælde, hvor arbejdsmiljøet er påvirket af udefrakommende omstændigheder.
Arbejdsgiveren skal først og fremmest forebygge, at der opstår problemer i arbejds-
miljøet. Derfor skal arbejdsgiveren sikre, at det løbende bliver afdækket, om der er
problemer i arbejdsmiljøet, og om en eventuel sikkerheds- og sundhedsmæssig ri-
siko er effektivt forebygget.
Hvis der er opstået problemer i arbejdsmiljøet, skal arbejdsgiveren iværksætte for-
anstaltninger, der er egnet til at imødegå de konkrete arbejdsmiljøproblemer.
I situationer med risici i det psykiske arbejdsmiljø fx på grund af IT-problemer kan
arbejdsgiveren fx instruere de ansatte i håndtering af de konkrete udfordringer,
sørge for dialog internt og eksternt for at opnå fælles forståelse af problemerne,
give mulighed for sparring mellem ansatte og evt. ledelsen, og sørge for, at kun-
derne ikke lader utilfredsheden gå ud over de ansatte, fx ved at klager over forsin-
kelser m.v. håndteres af ledelsen.