Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2337710_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
18. februar 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. januar 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
228 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 228:
Det fremgår af bemærkningerne til »L 19 Forslag til lov om ændring af lov om
social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-
tidspension m.v. og lov om en skattefri seniorpræmie (Forhøjelse af fradragsbeløb
for folkepension og førtidspension og forøgelse af skattefri seniorpræmie) (Folke-
tingsåret 2019-20)« under vurderingen afsnittet »Økonomiske konsekvenser af æn-
dring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v. «, at der i forslagene indgik ”…en skønnet adfærds-
effekt i forhold til gældende lovgivning på samlet ca. 250 personer årligt som følge
af en beskæftigelseseffekt”. Vil ministeren på den baggrund redegøre for, hvor stor
en del af denne effekt, der relaterede sig til lempelser vedrørende ægtefællers ind-
komst både i antal personer og som procentandel?.”
Svar:
Der blev i forbindelse med lovforslag L 19 (Folketingsåret 2019-20) vedr. forhø-
jelse af fradragsbeløb for folkepension og førtidspension og forøgelse af skattefri
seniorpræmie skønnet en adfærdseffekt i forhold til gældende lovgivning på samlet
ca. 250 fuldtidspersoner årligt som følge af en beskæftigelseseffekt ved forhøjelse
af fradragsbeløb for pensionister.
Heraf skønnes ca. 220 fuldtidspersoner at følge af de foreslåede lempelser vedrø-
rende ægtefælle/samlevers indtægt, svarende til ca. 90 pct. af den samlede skøn-
nede beskæftigelseseffekt, mens de resterende ca. 30 fuldtidspersoner (svarende til
ca. 10 pct. af den skønnede beskæftigelseseffekt) skønnes at følge af den foreslåede
lempelse vedrørende folkepensionisters indtægter ved arbejde.
J.nr.
2021 - 1403
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard