BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om at redegøre for adfærdseffekten, hvor merudgifter ved afskaffelse af indtægtsregulering som følge af indtægt fra ægtefælle eller samlever vedrørende folkepension og førtidspension samt tillægsydelser skønnes, til finansministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

12. marts 2021

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 227 (Alm. del) af

26. januar 2021 stillet efter ønske fra Victoria Velasquex (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af svar på BEU alm. del - spørgsmål 46 (folketingsåret

2019-20) redegøre for adfærdseffekten vedrørende tabel 4, hvor merudgifter ved

afskaffelse af indtægtsregulering som følge af indtægt fra ægtefælle eller samlever

vedrørende folkepension og førtidspension samt tillægsydelser skønnes? Ministe-

ren bedes eksplicitere eventuelt øget arbejdsudbud i relation til adfærdsvirkningen.

Svar

I svaret på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål 46 af 5. november 2019 er det

skønnet, at en afskaffelse af afhængighed af partners indtægt i folkepension og

førtidspension med tilhørende konsekvensændring af fradragsgrænser og aftrap-

ningsprocenter vil indebære øgede udgifter til folkepension og førtidspension på

1,26 mia. kr. i 2020. Hertil kommer øgede offentlige udgifter til tillægsydelser på

omkring 140 mio. kr., som følge af ændring i den personlige tillægsprocent, der

ligger til grund for udbetaling af varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck. De

samlede umiddelbare merudgifter udgør herefter 1,4 mia. kr. i 2020. De øgede of-

fentlige udgifter afspejler sig i en svækkelse af den offentlige (strukturelle) saldo

med i størrelsesordenen 460 mio. kr. efter skat, tilbageløb og adfærd i 2020,

jf. Svar

på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 46 (Alm. del) af 5. november 2019.

I svaret indgår en skønnet adfærdsvirkning som følge af øget arbejdsudbud. Virk-

ningen er opgjort med betydelig usikkerhed og udgør en reduktion i udgifterne på

240 mio. kr. som følge af forøget beskæftigelse på omkring 900 fuldtidspersoner

hovedsageligt fra ikke pensionerede partnere,

jf. tabel 1.

Afskaffelse af ægtefællemodregning berører i princippet alle pensionistpar dog pri-

mært par, hvor den ene eller begge er i beskæftigelse, samt par, hvor kun den ene

er folke- eller førtidspensionist. For disse indebærer en afskaffelse af indtægts-

modregning som følge af partnerens indtægt, at den sammensatte marginalskat på

arbejde reduceres og dermed at gevinsten ved at arbejde øges.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om at redegøre for adfærdseffekten, hvor merudgifter ved afskaffelse af indtægtsregulering som følge af indtægt fra ægtefælle eller samlever vedrørende folkepension og førtidspension samt tillægsydelser skønnes, til finansministeren

Side 2 af 3

Det er i svaret skønnet, at ændringen vil øge arbejdsudbuddet for allerede beskæf-

tigede med 700 fuldtidspersoner, svarende til en saldovirkning på 180 mio. kr. i

2020-niveau. Herudover øges den økonomiske gevinst ved partnerens deltagelse

på arbejdsmarkedet. Det er i svaret skønnet, at ændringen vil øge deltagelsen på

arbejdsmarkedet for ikke-beskæftigede med 200 fuldtidspersoner, svarende til en

saldovirkning på 60 mio. kr. i 2020-niveau. Tiltaget skønnes ikke at påvirke

antallet af pensionister på arbejdsmarkedet nævneværdigt.

Tabel 1

Arbejdsudbudsvirkninger ved afskaffelse af ægtefællemodregning i sociale pensioner, som opgjort i

BEU 46 (2019-2020)

mio. kr. 2020pl

Pensionistpar

Øget timearbejdsudbud

Øget deltagelse

Arbejdsudbud i alt

180

240

100

Fuldtidspersoner

Pensionist og

ikke-pensionist

600

200

800

Samlet

700

200

900

Anm.: Afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Opregnet med 1,022 fra 2019-niveau til 2020-niveau. Ved undtagelse af

indtægt fra ægtefællen er fradragsgrænser og aftrapningsprocenter konsekvensændret. Da der ikke lægges op

til at ændre på ydelsesniveauerne, er det lagt til grund, at aftrapningsprocenten øges til 32 (svarende til satsen

for par, hvor den anden part er ikke-pensionist) og ikke 30,9 som ellers gælder for enlige. Den lavere sats for

enlige skal ses i sammenhæng med forhøjelsen af satsen for pensionstillægget i 2010.

Kilde: Egne beregninger.

Der er i svaret ikke skønnet over en eventuelle virkning på den enkeltes

tilbagetrækningsbeslutning.

Når de økonomiske ministerier skønner over arbejdsudbudseffekterne af generelle

ændringer i personskatter, skønnes over en timeeffekt og en deltagelseseffekt,

jf.

Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet

Beregning af arbejdsudbudseffekter

for personer over folkepensionsalderen i aktuelle folketingsspørgsmål, 27. november 2018

Det er teoretisk velfunderet, at befolkningens arbejdsudbud er positivt påvirket af

den økonomiske gevinst ved en marginal forøgelse af arbejdstiden. Tilsvarende er

der en positiv effekt på arbejdsudbuddet, hvis indtægten ved beskæftigelse forøges

relativt til overførselsindkomst. Den positive sammenhæng mellem arbejdsudbud

og økonomisk gevinst ved at arbejde er endvidere empirisk velunderbygget.

Timeeffekt

I beregningen af øget timearbejdsudbud

tages både højde for såkaldte ”indkomst-

effekter” og ”substitutionseffekter”. Beregningen indebærer en gennemsnitlig ind-

komstelasticitet på -0,03 pct. Det vil sige en antagelse om, at en stigning i indkom-

sten på 1 pct. indebærer et fald i arbejdsudbuddet på 0,03 pct. i gennemsnit ved

https://fm.dk/arbejdsomraader/regnemetoder-og-regnemodeller/regnemetoder-og-regnemodeller/

Side 3 af 3

uændret marginalløn efter skat. Den gennemsnitlige indkomsteffekt er antaget at

være mere negativ for kvinder end for mænd.

Timeeffekten for personer over folkepensionsalderen er opgjort efter regnemeto-

derne for generelle ændringer i skattesystemet, dog justeret således at adfærdsvirk-

ningen gradvist reduceres på alderstrin over folkepensionsalderen svarende til stig-

ningen i dødeligheden. Dette kan fortolkes på den måde, at beskæftigede over fol-

kepensionsalderen forudsættes at tilpasse deres timearbejdsudbud på samme måde

som personer under folkepensionsalderen, i det omfang sundhedstilstanden (app-

roksimeret ved dødeligheden) er den samme. Dette trækker isoleret set i retning af

en mindre adfærdsændring for personer over folkepensionsalderen end for perso-

ner under folkepensionsalderen.

Deltagelseseffekt

Udover det herved udregnede arbejdsudbud i form af et øget antal timer blandt de

beskæftigede beregnes en ledighedseffekt i form af øget deltagelse for partnere un-

der folkepensionsalderen. Ledighedseffekten er baseret på ændringer i kompensa-

tionsgraden. Det vil sige forholdet mellem den disponible indkomst ved ledighed

og den disponible indkomst ved beskæftigelse, hvor der i opgørelsen af den dispo-

nible indkomst i de to scenarier indregnes, hvordan partnerens eller familiens ind-

komst påvirkes, hvis personen er hhv. fuldt ledig hele året eller fuldt beskæftiget

hele året. Beregningen tager udgangspunkt i, at et fald i kompensationsgraden med

10 pct.-point reducerer ledigheden med 0,7 pct.-point,

jf. metodebeskrivelse i Fordeling

og Incitamenter 2002, Finansministeriet, juni 2002.

Deltagelseseffekten for personer over folkepensionsalderen er baseret på samme

grundprincipper som ministeriernes nuværende deltagelsesmodel for personer un-

der folkepensionsalderen, men hvor kompensationsgraden er baseret på forholdet

mellem folkepension uden supplerende arbejdsindkomst (ledighed) og folkepen-

sion suppleret med fuld arbejdsindkomst (beskæftigelse). For en given forøgelse af

tilskyndelsen til beskæftigelse forudsættes størrelsen af deltagelseseffekten for per-

soner lige over folkepensionsalderen at svare til størrelsen af deltagelseseffekten

for personer lige under folkepensionsalderen (efter regnemetoderne fra skatteom-

rådet), dog reduceret svarende til den observerede nedgang i beskæftigelsesfre-

kvensen henover folkepensionsalderen. Størrelsen af effekten på de efterfølgende

alderstrin over folkepensionsalderen knyttes til udviklingen i den observerede fre-

kvens for beskæftigelse uden offentlige forsørgelsesydelser, hvilket betyder, at de

opgjorte deltagelseseffekter på alderstrin over folkepensionsalderen aftager for-

holdsvis hurtigt med afstanden til folkepensionsalderen.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister