Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christian Juhl
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 20215200038
16. februar 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. januar 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
214 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-
stian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 214:
”Vil
ministeren oplyse, hvordan bødeniveauet er i de øvrige nordiske lande for
overtrædelser af arbejdsmiljøloven?
”
Svar:
Jeg har bedt Arbejdstilsynet om at indhente oplysninger om bødeniveauet for over-
trædelser af arbejdsmiljøloven fra de øvrige nordiske landes arbejdsmiljømyndig-
heder.
Jeg forventer at kunne oversende modtagne svar til udvalget og Christian Juhl (EL)
inden udgangen af marts.
Som nævnt på samrådet om Storstrømsbyggeriet den 20. januar 2021 er det min
klare holdning, at det skal have konsekvenser, når virksomhederne overtræder ar-
bejdsmiljøloven i Danmark. Det gælder især overtrædelser med alvorlige konse-
kvenser.
Derfor er jeg også meget tilfreds med, at et bredt flertal i Folketinget med arbejds-
miljøaftalen fra 2019 blev enige om at skærpe bøderne for virksomhederne i for-
skellige situationer ved overtrædelser af arbejdsmiljøloven.
Fra 1. januar 2020 er der sket en skærpelse af bødeniveauet, når overtrædelsen har
medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge. Samtidig er der
også sket en skærpelse af bøderne i gentagelsestilfælde, hvis virksomheden inden
for 4 år tidligere er straffet flere gange for en grov overtrædelse af arbejdsmiljølo-
ven.
Endelig vil der fra 1. september i år ske en forhøjelse af grundbødeniveauet.