BEU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 213: Spm. om nedsætte en arbejdsgruppe med inddragelse af fagforeninger, der skal indsamle erfaring fra arbejdet med arbejdsmiljø i forbindelse med store infrastruktur- og byggeprojekter, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

NOTAT

Bilag til besvarelse af BEU 213: Erfaringer fra

arbejdsmiljøarbejde i forbindelse med store

byggeprojekter i de nordiske lande

15. marts 2021

J.nr. 20215200038

OEB

SHB

I forlængelse af samråd F om arbejdsmiljøet på byggeriet af Storstrømsbroen har

Beskæftigelsesudvalget, på foranledning af Christian Juhl (EL), bedt ministeren

om, at indsamle erfaringer med arbejdsmiljøarbejde i forbindelse med store infra-

struktur- og byggeprojekter i de nordiske lande.

Arbejdstilsynet har på denne foranledning i januar 2021 foretaget en høring blandt

arbejdsmiljømyndighederne til Island, Norge, Finland og Sverige omhandlende or-

ganiseringen af - og erfaringer med - arbejdsmiljøarbejdet på store infrastruktur og

byggeprojekter.

Høringen omfattede følgende spørgsmål:



Hvordan organiseres myndighedsindsatsen på arbejdsmiljøområdet ved store in-

frastruktur- og byggeprojekter? Hvad lægges der vægt på, hvordan og med

hvilke virkemidler fx kontrol, dialog mv.

Hvordan er arbejdsmiljømyndighedens rolle og indsats i forhold til bygherren

og de projekterende, når de store projekter projekteres og planlægges? Er der fx

dialog mellem myndigheden og bygherren, samt bygherrens rådgivere og pro-

jekterende i denne fase. I givet fald hvornår og hvordan?

Hvordan samarbejdes der mellem myndigheden og offentlige bygherrer med

henblik på en høj forebyggelsesindsats på arbejdsmiljøområdet på de store pro-

jekter i forhold til projektering og byggeproces? Herunder i forhold til alle ar-

bejdsgiverne i byggeprocessen (underentreprenørerne).

Hvordan er de offentlige bygherrers rolle i de store projekter? Er det alminde-

ligt, at der også angives krav og forventninger til arbejdsmiljøforebyggelsen i

kontrakterne med de projekterende og de udførende virksomheder (entreprenø-

rerne)?

Hvad er erfaringerne med dette?

Hvordan følges det op og håndhæves af bygherrerne?

Stilles der krav til virksomhederne om inddragelse af de ansatte i planlæg-

ning om sikkerhed og sundhed?



BEU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 213: Spm. om nedsætte en arbejdsgruppe med inddragelse af fagforeninger, der skal indsamle erfaring fra arbejdet med arbejdsmiljø i forbindelse med store infrastruktur- og byggeprojekter, til beskæftigelsesministeren

Inddrages de faglige organisationer ved planlægning og gennemførelse mv.

af sådanne projekter, og i givet fald hvordan?

Hvilke tiltag virker bedst?



Kan I herudover hjælpe med oplysninger om erfaringer og tiltag, samt om

forskningsbaserede rapporter i forbindelse med arbejdsmiljøforebyggelsen på

store infrastruktur- og byggeprojekter.

Nedenfor præsenteres høringssvarene fra de respektive lande.

Opsummering af høringssvar fra Island

I organiseringen af arbejdsmiljøindsatsen på store infrastruktur- og byggeprojekter

lægger arbejdsmiljømyndighederne i Island stor vægt på at nå ud til bygherren og

hovedentreprenør allerede i planlægningsfasen af byggeriet med henblik på at ori-

entere om juridiske forpligtelser og vejlede om vigtigheden af at vælge underleve-

randører med omhu samt at begrænse underleverandørkæden.

Lovgivningen i Island foreskriver, at bygherren eller en repræsentant for bygherren

skal udpege en eller flere sikkerhedskoordinatorer, som skal sikre, at arbejdet plan-

lægges og koordineres, når flere entreprenører arbejder på byggepladsen samtidig,

herunder plan for sikkerhed og sundhed. Arbejdsmiljømyndigheden har pligt til at

håndhæve denne bestemmelsen samt at vejlede bygherren, rådgivere/designers og

arbejdsgivere/entreprenører.

I Island trådte 1. januar 2020 en lovbestemmelse i kraft om kædeansvar for offent-

lige bygherrer/entreprenører. Lovbestemmelsen foreskriver, at hovedentreprenøren

er ansvarlig for, at alle ansatte (uanset om de er deres egne ansatte, underleveran-

dører eller vikaransatte) modtager en løn, har ansættelsesvilkår, forsikringer og an-

dre rettigheder, som er i overensstemmelse med de gældende kollektive overens-

komster. Bygherren skal oplyse hovedentreprenøren om dette ansvar i udbudsmate-

rialet. Det gælder også, at bygherren skal betale ansatte hos underleverandører og

andre ansatte den ”rigtige løn” på hovedentreprenørens bekostning, hvis hoveden-

treprenøren ikke selv gør det. Vejledningen gælder for alle forhold på byggeplad-

sen, herunder arbejdsmiljø.

Loven om kædeansvar trådte først i kraft d. 1. januar 2020, og erfaringerne med ef-

fekten er derfor begrænset. Der er pt. kun et par projekter, som er underlagt loven.

Bygherreren kan kræve, at entreprenørerne udarbejder en selv-vurdering i forhold

til fx sikkerhed og sundhed, og herefter kan det være nødvendigt, at bygherren fo-

retager inspektioner på byggepladsen og kræver forbedringer.

I Island er der ligeledes et lovmæssigt krav om, at sikkerhedskoordinatorer og sik-

kerhedsrepræsentanter skal inddrages i udarbejdelsen af et skema/en plan for sik-

kerhed og sundhed på byggepladsen. Fx udarbejdelse af et skema/plan for forebyg-

gelsesinitiativer og forebyggelsesmål.

I Island er de faglige organisationer ikke aktivt involveret i planlægningen og gen-

nemførsel af byggeprojekterne, men fagforeningerne er aktive i håndhævelsen af

de kollektive overenskomster.

Opsummering af høringssvar fra Norge

Alle tilsynsaktiviteter i det norske arbejdsmiljøtilsyn er risikobaseret, og store in-

frastruktur og byggeprojekter vurderes generelt som værende forbundet med lav ri-

siko (for arbejdsmiljøproblemer) sammenlignet med andre byggeprojekter. Derfor

har de store infrastruktur- og byggeprojekter ikke høj prioritet.

Den lave risikovurdering tager bl.a. udgangspunkt i, at der er relativt få dødsfald og

alvorlige ulykker på de store byggeprojekter i Norge. De norske arbejdsmiljømyn-

digheder vurderer, at en af forklaringerne på dette er, at de fleste aktører på de store

byggeprojekter er kompetente og seriøse og har ressourcer til at sikre et godt ar-

bejdsmiljø.

Arbejdsmiljømyndighedens tilgang over for bygherrer og entreprenører involveret i

de store byggeprojekter er først og fremmest samarbejde og vejledning. Der blev i

2014 etableret et formelt samarbejde mellem de centrale parter i byggeriet, herun-

der byggefirmaer, designere, arkitekter, professionelle rådgivere, samt fagforenin-

ger og arbejdstilsynet.

Der er ingen fast procedure for opfølgning på de store byggeprojekter. Det er op til

ledere og tilsynsførende inden for hvert område at beslutte, hvordan projekterne

følges. Nogle store projekter prioriteres og følges tæt fra planlægning og gennem

hele projektet. Her er tilgangen ofte:



Tidligt informationsmøde og regelmæssige statusmøder med bygherren



Information og vejledning



Vægt på forebyggelse og risikovurdering



Tilsyn (anmeldte og uanmeldte)

–herunder

tilsyn med klager og ulykker.

Langt størstedelen af alle store byggeprojekter i Norge forvaltes af offentlige byg-

herrer. Erfaringen er, at de store offentlige bygherrer følger deres byggeprojekter

nøje og har de fornødne ressourcer og kompetencer inden for arbejdsmiljø. Kontak-

ten mellem arbejdsmiljømyndighederne og bygherren sker ofte ved, at bygherren

selv kontakter arbejdsmiljømyndigheden på et tidligt tidspunkt med henblik på dia-

log. Arbejdsmiljømyndighederne følger de projekter og entreprenører tættere, som

vurderes at have høj risiko for sikkerhed og sundhed.

De norske arbejdsmiljømyndigheder har ingen juridisk bemyndigelse til at kontrol-

lere kontrakter, men det er myndighedernes opfattelse, at krav til arbejdsmiljøfore-

byggelse ofte er angivet i kontrakter på de store byggeprojekter. Fx foreskriver et

direktiv, at de risikofaktorer, som identificeres under planlægning og projektering,

skal medtages i udbudsmaterialet. Udbudsmaterialet skal ligeledes indeholde en be-

skrivelse af planer og foranstaltninger vedr. de identificerede risikofaktorer.

Angående inddragelse af medarbejderne i planlægningen af sikkerhed og sundhed

er arbejdsgiverne lovgivningsmæssigt forpligtet til at sikre, at de ansatte inddrages i

arbejdsmiljøplanlægningen.

Afsluttende bemærker de norske arbejdsmiljømyndigheder, at hvis der konstateres

dårligt arbejdsmiljø hos en bygherre eller entreprenører, kan tilsynet vælge at følge

dem tættere. De fremhæver en erfaring med en offentlig bygherre, som havde

mange alvorlige ulykker, men som efter nøje opfølgning rettede op og i dag klarer

sig godt. Erfaringen uddybes ikke nærmere.

I høringssvaret fra Norge er indsat følgende link til rapporter om bl.a. sikkerhed i

bygge- og anlægsbranchen:

https://sfsba.no/verktoykasse-kategori/rapporter-fra-arbeidstilsynet/

Opsummering af høringssvar fra Finland

I Finland består arbejdsmiljømyndighedernes indsats på store infrastruktur- og byg-

geprojekter i en kombination af kontrol og dialog. Samarbejdet med de offentlige

bygherrer organiseres på samarbejdsmøder, hvor der fx kan deltage en tilsynsfø-

rende med speciale i byggeri og en tilsynsførende med speciale i udenlandske en-

treprenørers pligter og ansvar. Hyppigheden af møderne kan variere fra fx en gang

om måneden til en gang om året afhængig af byggefase og byggeprojektets behov.

Møderne kan være mellem bygherren, projektkoordinatoren og arbejdsmiljømyn-

dighederne, og der kan desuden afholdes separate møder med repræsentanter for

byggepladsen og andre relevante myndigheder.

Normalt udpeges der en kontaktperson/projektkoordinator i arbejdsmiljømyndighe-

den, som byggepladsens løbende skal orientere om arbejdsmiljøforholdene på byg-

gepladsen.

Endelig foretages arbejdsmiljømyndighederne tilsyn på byggepladsen, hvor byg-

herren og projektkoordinatoren deltager.

Finland angiver i høringssvaret, at der ikke afholdes møder mellem arbejdsmiljø-

myndighederne og de tekniske designere (technical designers), men på de oven for

nævnte samarbejdsmøder drøftes byggeprojektets plan for forebyggelse af ulykker,

og hvilke foranstaltninger der er taget i forhold til sundhed og sikkerhed i designet

af byggeriet.

Til spørgsmålet om, hvorvidt de offentlige bygherrer stiller krav til arbejdsmiljøfo-

rebyggelse i kontrakter med rådgivere og entreprenører, svarer de finske arbejds-

miljømyndigheder, at bygherren skal udarbejde et sikkerhedsdokument for plan-

lægning og opførsel af byggeprojektet. I de tilfælde, hvor der i sikkerhedsdoku-

mentet stilles krav om sikkerhedsprocedurer og løsninger, som overstiger kravene i

lovgivningen, oplyses det til entreprenørerne, inden kontrakterne indgås.

Der fremgår af høringssvarene, at medarbejderne medvirker til planlægningen af

sikker og sundhed i nogle virksomheder. Det er uklart, hvorvidt det er et lovkrav.

Opsummering af høringssvar fra Sverige

Det svenske arbejdsmiljøtilsyn arbejder med en tilgang til store infrastruktur- og

byggeprojekter, som både består i dialog og tilsyn i planlægnings- og udførselsfa-

sen af byggerierne. Tilgangen varierer fra projekt til projekt afhængigt af bl.a. vi-

den om projekterne og tidligere erfaringer med de involverede bygherrer og entre-

prenører.

Det er ikke usædvanligt, at de tilsynsførende har et eller flere møder med bygher-

ren, projektlederen og koordinatoren om arbejdsmiljømæssige forhold i projektfor-

beredelsesstadiet. Ligeledes afholdes møder med arkitekter og designere under

planlægningen af projektet for at drøfte forebyggelse af arbejdsmiljøudfordringer i

udførelsesfasen samt i forbindelse med den efterfølgende anvendelse og vedlige-

holdelse af byggeriet.

Foruden dialogen foretager de svenske arbejdsmiljømyndigheder regelmæssige til-

syn både i planlægnings- og udførelsesfasen af byggeriet. For et par år siden blev

der gennemført et nationalt projekt/indsats, hvor tilsyn i planlægningsfasen var et

vigtigt fokusområde, men i øjeblikket er der ikke et sådan en nationalt koordineret

indsats i gang.

Når det kommer til samarbejdet med bygherrerne, er der ingen forskel på, hvordan

de svenske arbejdsmiljømyndigheder behandler offentlige og private bygherrer.

Der er heller ingen væsentlig forskel på, hvordan offentlige og private håndterer ar-

bejdsmiljørelaterede spørgsmål i planlægningsfasen. Generelt oplever de svenske

arbejdsmiljømyndigheder en tendens til, at de private og offentlige bygherrer på de

store bygge-

og infrastrukturprojekter, som er ”professionelle”, er mere interesse-

rede i at have en løbende dialog med arbejdsmiljømyndighederne fra projektets

start og gennem hele byggeriet.

I Sverige er der er intet krav om, at offentlige bygherrer skal medtage arbejdsmiljø-

krav, når de hyrer entreprenører og andre aktører til at udføre arbejde på større byg-

geprojekter, men nogle offentlige bygherrer stiller alligevel arbejdsmiljøkrav i

denne indledende fase. Erfaringen er, at det afhænger af de personer, som har an-

svaret for byggeprojektet i fx kommunen, hvorvidt der indarbejdes arbejdsmiljø-

krav i kontrakterne.

Ifølge den svenske arbejdsmiljølov skal virksomhederne inddrage en eller flere sik-

kerhedsrepræsentanter i sikkerheds- og sundhedsplanlægningen, herunder planlæg-

ning af

arbejdsprocesser, arbejdsmetoder og tilrettelæggelse af arbejdet samt plan-

lægningen af arbejde med materiale, som kan forårsage sygdom eller ulykker. Sik-

kerhedsrepræsentanten skal også deltage i udarbejdelse af handleplaner. Endvidere

skal arbejdsgiveren orientere sikkerhedsrepræsentanten om eventuelle ændringer

undervejs i byggeprojektet, der påvirker sikkerhedsforholdene. Arbejdsgiveren skal

desuden

give medarbejdere, sikkerhedsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter

for lærlinge (student) mulighed for at deltage i det systematiske arbejdsmiljøar-

bejde.

Generelt er det de svenske arbejdsmiljømyndigheders erfaring, at der flere forskel-

lige faktorer, som spiller ind, når man skal pege på, hvilke initiativer som virker

bedst i forhold til at skabe et godt arbejdsmiljø på de store infrastruktur- og bygge-

projekter. Effekten af forskellige tiltag afhænger bl.a. af situationen, de involverede

aktører, samt på hvilket stadium arbejdsmiljømyndighederne involveres. En kombi-

nation af dialog og kontrol er normalt den mest almindelige tilgang.

I høringssvaret fra Sverige er indsat to links til forskningslitteratur.

Rapport om eksisterende videnskabelig viden om risici og sikkerhedsarbejde i byg-

gebranchen:

https://www.av.se/globalassets/filer/publikationer/kunskapssam-

manstallningar/risker-och-sakerhetsarbete-i-byggbranschen-kunskapssamman-

stallningar-rap-2017-5.pdf

Forskningsprojekt om arbejdsulykker i byggebranchen i Danmark og Sverige:

http://hdl.handle.net/2077/55691