BEU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 213: Spm. om nedsætte en arbejdsgruppe med inddragelse af fagforeninger, der skal indsamle erfaring fra arbejdet med arbejdsmiljø i forbindelse med store infrastruktur- og byggeprojekter, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Christian Juhl

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 20215200038

15. april 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. januar 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

213 (alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Christian Juhl (EL).

Spørgsmål nr. 213:

”Vil

ministeren i forlængelse af besvarelsen af BEU alm. del - samrådsspørgsmål F

nedsætte en arbejdsgruppe med inddragelse af fagforeninger, der skal indsamle er-

faring fra arbejdet med arbejdsmiljø i forbindelse med store infrastruktur- og byg-

geprojekter? Ministeren bedes ligeledes indsamle lignende erfaringer fra de øvrige

nordiske lande”

Svar:

I min foreløbige besvarelse af BEU 213, som blev sendt til Beskæftigelsesudvalget

d. 17. februar 2021, tilkendegav jeg, at jeg ville bede Arbejdstilsynet indsamle erfa-

ringer med arbejdsmiljøforebyggelsen på store infrastruktur- og byggeprojekter fra

de øvrige nordiske landes arbejdsmiljømyndigheder.

Arbejdstilsynet har nu indsamlet erfaringer fra arbejdsmiljømyndighederne i

Norge, Sverige, Finland og Island. Nedenfor gives en opsummering af bidragene

fra de enkelte lande. En uddybende gennemgang af hvert lands bidrag er vedlagt

som bilag.

Arbejdstilsynet oplyser følgende:

”Hovedelementer

i arbejdsmiljømyndighedernes indsats

At høringssvarene fremgår, at alle fire landes myndighedsindsats på de store infra-

struktur- og byggeprojekter er sammensat af både dialog og tilsyn/kontrol. Dog

vægtes indsatsen forskelligt i de enkelte lande. Fx beskriver de norske arbejdsmil-

jømyndigheder, at tilsynet med store infrastruktur- og byggeprojekter i Norge ikke

er højt prioriteret, da der er relativt få dødsfald og alvorlige ulykker på de store

byggeprojekter, og deres erfaring er, at bygherrerne på de store projekter har styr

på arbejdsmiljøet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 213: Spm. om nedsætte en arbejdsgruppe med inddragelse af fagforeninger, der skal indsamle erfaring fra arbejdet med arbejdsmiljø i forbindelse med store infrastruktur- og byggeprojekter, til beskæftigelsesministeren

Af høringssvarene fremgår endvidere, at ingen af de fire lande har faste procedurer

for, hvordan tilsynet med de store byggeprojekter tilrettelægges, og dermed heller

ikke faste rammer for, hvilke aktiviteter arbejdsmiljømyndighederne gennemfører.

Dog påpeger alle landene, at det er vigtigt, at samarbejdet mellem bygherrer og ar-

bejdsmiljømyndigheden etableres tidligt i byggeprojektet.

En anden lighed, som fremgår af høringssvarene, er, at arbejdsmiljømyndigheder-

nes aktiviteter i alle fire lande er baseret på en kombination af tilsyn/inspektion og

samarbejds-/dialogmøder med bygherren og øvrige væsentlige aktører. For alle lan-

dene gælder også, at det varierer fra projekt til projekt, hvor tæt projekterne følges

–

herunder hvor hyppigt der afholdes samarbejdsmøder og føres tilsyn. Dette af-

hænger af faktorer som fx byggeriets kompleksitet samt tidligere erfaringer med

bygherren og øvrige centrale aktører på projektet.

Involvering af arbejdsmiljø- og sikkerhedsrepræsentanter

I tilbagemeldingerne fra Island, Norge og Sverige beskrives, at det er et lovmæssigt

krav, at virksomhederne på byggepladsen skal inddrage sikkerhedsrepræsentanter

for medarbejderne i det systematiske arbejdsmiljøarbejde og planlægningen af sik-

kerhed og sundhed på byggepladserne. Inddragelsen kan fx bestå i planlægning og

tilrettelæggelse af

arbejdsprocesser samt forebyggelse af arbejdsulykker. Det frem-

går ikke af høringssvaret, hvorvidt dette ligeledes er et lovmæssigt krav i Finland.

Krav til arbejdsmiljøforebyggelse i kontrakter med rådgivere og entre-

prenører

Af høringssvarene fremgår, at reglerne for, hvorvidt offentlige bygherrer skal ind-

arbejde arbejdsmiljøkrav i kontrakter med entreprenører og andre aktører på bygge-

projekterne, varierer de fire lande imellem.

Norge

foreskriver et direktiv, at de risikofaktorer, som identificeres under plan-

lægning og projektering, skal medtages i udbudsmaterialet. Udbudsmaterialet skal

også indeholde en beskrivelse af planer og foranstaltninger vedrørende de identifi-

cerede risikofaktorer. De norske arbejdsmiljømyndigheder har imidlertid ingen ju-

ridisk bemyndigelse til at kontrollere kontrakterne.

Finland

er bygherren forpligtet til at udarbejde et sikkerhedsdokument for plan-

lægning og opførsel af byggeprojektet. I de tilfælde, hvor bygherren stiller krav om

sikkerhedsprocedurer og løsninger, som overstiger kravene i lovgivningen, oplyses

det til entreprenørerne, inden kontrakterne indgås.

Sverige

er der ingen krav til, at offentlige bygherrer skal medtage arbejdsmiljø-

krav, når de hyrer entreprenører og andre aktører til deltagelse i større projekter.

Erfaringen er, at hvorvidt arbejdsmiljøkrav er indarbejdet i kontrakterne eller ej, af-

hænger af de personer, der har ansvaret for projektet i kommunen, myndigheden og

lign.

Island

blev der i 2020 indført en lov om kædeansvar (chain liability) på større of-

fentlige byggerier. Lovbestemmelsen foreskriver, at hovedentreprenøren er ansvar-

lig for, at alle ansatte

–

også hos underleverandører og vikarbureauer

–

modtager

løn, ansættelsesvilkår, forsikringer og andre rettigheder i overensstemmelse med de

gældende kollektive overenskomster og love. Bygherren er forpligtet til at oplyse

hovedentreprenørens ansvar i udbudsmaterialet. Det gælder også, at bygherren skal

betale ansatte hos underleverandører den ”rigtige løn” på hovedentreprenørens be-

kostning, hvis hovedentreprenøren ikke selv gør det. Loven gælder for alle forhold

på byggepladsen, herunder arbejdsmiljø. Da loven først trådte i kraft i 2020, fore-

ligger der kun begrænsede erfaringer på området.

Afsluttende kan det oplyses, at høringssvarene fra de svenske og norske arbejds-

miljømyndigheder indeholder links til forskningslitteratur. Bl.a. henviser de sven-

ske arbejdsmiljømyndigheder til et forskningsprojekt om arbejdsulykker i Danmark

og Sverige. Links til forskningshenvisningerne fremgår af bilaget.”

Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister