Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2336429_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Christian Juhl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. januar 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
213 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christi-
an Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 213:
”Vil
ministeren i forlængelse af besvarelsen af BEU alm. del - samrådsspørgsmål F
nedsætte en arbejdsgruppe med inddragelse af fagforeninger, der skal indsamle
erfaring fra arbejdet med arbejdsmiljø i forbindelse med store infrastruktur- og
byggeprojekter? Ministeren bedes ligeledes indsamle lignende erfaringer fra de
øvrige nordiske lande
.
Svar:
Der er ingen tvivl om, at fagforeningerne har en bred og relevant erfaring med ar-
bejdsmiljøforebyggelsen på store infrastruktur- og byggeprojekter
Derfor er det også vigtigt, at byggeriets parter inddrages i det løbende arbejde med
at forebygge og tackle arbejdsmiljøproblemer. Det gælder ikke mindst på store og
komplekse infrastruktur- og byggeprojekter.
Jeg er derfor glad for, at både 3F og DI-Dansk Byggeri er blevet hørt i forbindelse
med, at den tværministerielle arbejdsgruppe færdiggjorde erfaringsopsamlingen og
anbefalingerne, samt at parterne er blevet orienteret om implementeringstiltagene,
der skal understøtte arbejdsgruppens anbefalinger.
Byggeriets parter vil desuden blive tænkt ind i det videre arbejde med implemente-
ringstiltagene. Det gælder bl.a. i forhold til kommunikationsinitiativet om overhol-
delse af reglerne for arbejdsmiljøorganisationen og inddragelse af arbejdsmiljøre-
præsentanterne, hvor parterne i Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i bygge og
anlæg (BFA-BA) vil blive inddraget i udviklingen og gennemførelsen af initiativet.
Parternes viden og konkrete erfaringer vil desuden kunne bidrage positivt som in-
put til det kommende netværk af offentlige bygherrer.
Jeg mener ikke, at der er behov for at nedsætte flere arbejdsgrupper, men jeg er
glad for, at vi kan gøre brug af byggeriets parters store viden og erfaring i det vide-
re arbejde med at understøtte, at anbefalingerne tages i brug på store infrastruktur-
og byggeprojekter.
16. februar 2021
J.nr.
20215200038
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om nedsætte en arbejdsgruppe med inddragelse af fagforeninger, der skal indsamle erfaring fra arbejdet med arbejdsmiljø i forbindelse med store infrastruktur- og byggeprojekter, til beskæftigelsesministeren
Hvad angår ønsket om at indsamle erfaringer om arbejdsmiljøforebyggelsen på sto-
re infrastruktur- og byggeprojekter fra de øvrige nordiske lande har jeg bedt Ar-
bejdstilsynet om at indhente oplysninger herom fra landenes arbejdsmiljømyndig-
heder.
Jeg forventer at kunne oversende modtagne svar til udvalget og Christian Juhl (EL)
inden udgangen af marts.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2