Folketingets Beskæftigelsesudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
24. februar 2021
Besvarelse af spørgsmål 211 alm. del stillet af udvalget den 20. januar
2021 efter ønske fra Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvilke pensionsselskaber, der udover Læger-
nes Pension & Bank, fortsat har medlemmer på en kønsopdelt pensionsord-
ning, jf. oplysningerne fra Forsikring og Pension, om at der i alt findes
356.230 kvinder, der i dag er på en kønsopdelt pensionsordning, selv om
disse blev afskaffet i medfør af EU lovgivning i 1998? Der henvises til
artiklen »Anne indbetaler det samme i pension som mandlige kollegaer:
Men får 50.000 mindre udbetalt« på www.dr.dk den 5. januar 2021.
Svar:
Da kønsopdelte pensionsordninger blev forbudt i 1998, besluttede Folke-
tinget, at dette ikke skulle have tilbagevirkende kraft. Det fremgår således
af bemærkningerne til lovforslaget, der blev enstemmigt vedtaget, at:
”Når kravet om anvendelse af fælleskønsgrundlag
ikke indføres for eksisterende med-
lemmer, er det fordi, disse medlemmer allerede ved optagelsen i ordningerne har fået
et tilsagn om fremtidige ydelser af en vis størrelse på grundlag af de aftalte indbeta-
linger. Sådanne tilsagn er juridisk bindende og kan derfor ikke formindskes, hvilket
ville blive resultatet for nogle medlemmer, såfremt et krav om anvendelse af fælles-
kønsgrundlag blev indført med virkning for allerede indgåede aftaler”
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Der er, ifølge tal fra Forsikring & Pension, i dag ca. 700.000 danskere på
kønsopdelte pensioner - heraf ca. 350.000 kvinder.
Erhvervsministeriet har forespurgt i Finanstilsynet vedrørende en opgø-
relse over pensionsselskaber, der fortsat har medlemmer på kønsopdelte
pensionsordninger og omfanget heraf. Finanstilsynet udarbejder imidlertid
i dag ikke sådanne oversigter.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup