BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. til artiklen »Rigspolitiet blev en smitterede: 59 vikarer, der skulle opspore corona, blev selv smittet« i Altinget af 14. januar 2021 og artiklen »"Social dumping" og "skandale": Arbejdsvilkår for statens coronavikarer udløser massiv kritik« i Altinget af 8. januar 2021, til justitsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Beskæftigelsesudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

3. februar 2021

HR-kontoret

Ditte Refsgaard

2021-0030-5457

1802538

Besvarelse af spørgsmål nr. 210 (Alm. del) fra Folketingets Beskæftigel-

sesudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 210 (Alm. del), som Folketin-

gets Beskæftigelsesudvalg har stillet til justitsministeren den 18. januar

2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF).

Nick Hækkerup

Michelle Argir Simonsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/7

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. til artiklen »Rigspolitiet blev en smitterede: 59 vikarer, der skulle opspore corona, blev selv smittet« i Altinget af 14. januar 2021 og artiklen »"Social dumping" og "skandale": Arbejdsvilkår for statens coronavikarer udløser massiv kritik« i Altinget af 8. januar 2021, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 210 (Alm. del) fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg:

”Med henvisning til artiklen »Rigspolitiet blev en smitterede: 59 vi-

karer, der skulle opspore corona, blev selv smittet« i Altinget af 14.

januar 2021 og artiklen »"Social dumping" og "skandale": Arbejdsvil-

kår for statens coronavikarer udløser massiv kritik« i Altinget af 8.

januar 2021, bedes ministeren besvare følgende:

A. Vil ministeren redegøre for løn- og arbejdsvilkårene for de vikarer,

som er ansat i forbindelse med covid-19-indsatsen, i Rigspolitiets cen-

tre for smitteopsporing? I besvarelsen ønskes herunder, men ikke

alene, redegjort for varigheden af vikariater, regler for løn under syg-

dom, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter og hvorvidt

arbejdet kræver fysisk fremmøde.

B. Vil ministeren kommentere på den kritik professor og virolog ved

Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen fremfører i artiklen

den 14. januar 2021?

C. Vil ministeren kommentere på, at forsker i arbejdsret fra Syddansk

Universitet Christian Højer Schjøler i artiklen den 8. januar 2021 kon-

staterer, at der er tale om en omgåelse af vikarlovens beskyttelseshen

syn, herunder eksempelvis i forhold til løn under sygdom?

D. Vil ministeren kommentere på, at to advokater, Peter Breum og

Henrik Karl Nielsen, i artiklen af 8. januar 2021 konstaterer, at den

eksisterende praksis er imod intentionen i vikarloven, samt at advokat

Henrik Karl Nielsen udtaler at: "Man bruger en privat overenskomst

til at underløbe en offentlige overenskomst"?

E. Vil ministeren redegøre for, hvorvidt man mener, at det er accepta-

belt, at staten har et langvarigt brug af vikarer, der er stillet væsentligt

ringere end statsligt ansatte?

F. Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer, man vil iværksætte

for at sikre, at vikarer i staten ikke arbejder under ringere vilkår end

gældende overenskomster for fastansatte med lignende opgaver?”

Svar:

Smitteopsporingsenheden løfter en samfundskritisk opgave, og vi skal

selvfølgelig gøre, hvad vi kan, for at det er trygt at gå på arbejde, og der skal

være ordentlige løn- og ansættelsesvilkår.

Side 2/7

Vi står i en helt ekstraordinær og uforudsigelig situation, hvor billedet lø-

bende ændrer sig og dermed ændres også behovet for at øge eller mindske

smitteopsporingsindsatsen.

Rigspolitiet har i forbindelse med politiets bistand til Styrelsen for Patient-

sikkerhed med smitteopsporing valgt at anvende vikarer, da dette var nød-

vendigt for på kort tid at kunne øge antallet af medarbejdere i smitteopspo-

ringen, hvilket Rigspolitiet ikke selv havde mulighed for, ligesom anvendel-

sen af vikarer giver mulighed for hurtigt at kunne tilpasse antallet af medar-

bejdere afhængig af behovet. Det er Rigspolitiets vurdering, at disse forhold

fortsat gør sig gældende.

Rigspolitiets rekruttering er sket efter gældende statslige indkøbsaftaler for

vikarbistand, der overholder gældende overenskomster, og i overensstem-

melse med vikarlovens regler. De nærmere lønvilkår, herunder om vikarene

skal have ret til løn under sygdom, er således et overenskomstanliggende til

forhandling mellem arbejdsmarkedets parter.

Når det er sagt, så er jeg meget bevidst om værdien af smitteopsporingsen-

hedens arbejde og den ekstraordinære indsats, der bliver ydet, og det skal vi

værne om. Som skatteministeren har tilkendegivet, er regeringen derfor

også ved at undersøge, om den rejste kritik – med respekt for den danske

arbejdsmarkedsmodel – kan imødekommes.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at alle vikaransættelser til brug for den

bistand, som Rigspolitiet yder til Styrelsen for Patientsikkerhed

i forhold til smitteopsporing, er ansat af vikarbureauet Moment,

der er leverandør på Statens Indkøbs-aftale (SKI 17.17).

Moment har oplyst, at alle vikarer er ansat af vikarbureauet på

Funktionær-overenskomst for Handel, Viden og Service mellem

Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK/Privat og HK Handel samt

lokalaftale mellem Moment og HK.

Rigspolitiet følger de vilkår, der fremgår af den indgåede over-

enskomst. Rigspolitiet har derudover som led i aftalen med Mo-

ment fået tilføjet, at der tillige udbetales løn til vikarer, der bli-

ver hjemsendt i karantæne, fordi de pågældende er identifice-

rede som nærkontakter.

Side 3/7

Vikarerne er omfattet af sygedagpengeloven, og har dermed ret

til sygedagpenge under sygdom.

De første vikarer til smitteopsporingsopgaven i Rigspolitiet star-

tede den 25. september 2020, og der er løbende startet flere vi-

karer, efterhånden som opgaven har krævet det. De fleste vika-

rer skal efter planen indtil videre være hos Rigspolitiet frem til

den 31. marts 2021.

Vikarerne hos Rigspolitiet får 150 kr. i timen ekskl. pension,

svarende til ca. 24.000 kr. månedligt. Vikarerne optjener 12 pct.

i pension, hvoraf 8 pct. er arbejdsgiverbetalt, mens 4 pct. er eget

bidrag. Honorering for overarbejde sker i forholdet 1:1,5 efter

levering af 39,5-42,5 timer, hvorefter overarbejdet honoreres

1:2. Der er nat- og weekendtillæg på hhv. 24,4 og 43,67 kr. i

timen. Vikarerne har herudover arbejdsgiverbetalt frokostpause.

Vikarerne har ret til sygedagpenge, når beskæftigelseskrav mv.

er opfyldt. Efter det oplyste får vikarerne ved sygdom 120 kr. i

timen, svarende til ca. 19.000 kr. pr. mdr.

Rigspolitiet vurderer, at såfremt der frem for vikaranvendelse

skulle ske midlertidig ansættelse efter HK-overenskomsten i

staten til smitteopsporing, ville den ansatte få en timeløn på

131,21-136,47 kr. svarende til 21.036,17-21.879,67 kr. måned-

ligt. Ansatte med erhvervsuddannelse ville blive tilbudt en time-

løn på 153,47 kr. svarende til 24.605,58 kr. månedligt. Hertil

kommer eventuel indbetaling til pension (hvis kravene herfor er

opfyldt) på 11,19-15 pct., hvoraf 2/3 er arbejdsgiverbetalt, mens

1/3 er eget bidrag. Om den ansatte er berettiget til pension, og i

givet fald hvor meget, afhænger af alder, tidligere beskæftigelse

i det offentlige, og/eller hvorvidt den ansatte har været omfattet

af en pensionsordning som led i en tidligere ansættelse. Hono-

rering for overarbejde vil ske som afspadseringsfrihed i forhol-

det 1:1,5. Vikarerne arbejder nu i 2-holds skift. Hvis det samme

skulle gælde de ansatte, skal der honoreres ekstra for aften- og

natarbejde samt for arbejde i weekender og på helligdage.

Der er ved at blive etableret en samarbejdsudvalgsstruktur og

arbejdsmiljøorganisation, der tilpasses den respektive organise-

ring. Dette sker i dialog med Rigspolitiets Arbejdsmiljøsektion

og Statens Samarbejdssekretariat.

Det er Rigspolitiets vurdering, at der er behov for fysisk frem-

møde af vikarerne. Denne beslutning beror på, at der er sund-

hedsfaglige supervisorer til stede blandt smitteopsporingsopera-

tørerne for at sikre kvaliteten i den vejledning, den enkelte bor-

ger modtager. Samtidig står de sundhedsfaglige supervisorer til

rådighed for bistand til operatørerne i forbindelse med imple-

mentering af ændringer i vejledninger mv., hvilket er vigtigt,

Side 4/7

fordi retningslinjerne ændres hyppigt. Endelig er vikarernes fy-

siske tilstedeværelse nødvendig i forhold til styringen af driften

og for at sikre effektiviteten i arbejdet.

Politiets del af smitteopsporingen er i dag fordelt over tre loka-

liteter for bl.a. at reducere risikoen for smittespredning blandt

vikarerne.

Rigspolitiet har desuden iværksat en række tiltag for yderligere

at reducere risikoen for smittespredning. Der er bl.a. indført krav

om ugentlig test blandt vikarerne, og vikarerne er nu desuden

blevet tjenesteplanlagt i faste rul og på faste lokationer, så de i

videst muligt omfang arbejder med de samme kollegaer hver

dag. Derudover er der etableret en struktur med teamansvarlige,

der bl.a. skal sikre og håndhæve overholdelse af COVID-19 re-

striktionerne i dagligdagen.

Rigspolitiet kan oplyse, at Arbejdstilsynet den 14. januar 2021

aflagde tilsynsbesøg i smitteopsporingsenheden i Jonstruplej-

ren. I den forbindelse blev der udstedt et strakspåbud, hvorefter

Rigspolitiet blev påbudt at træffe effektive foranstaltninger for

at beskytte de ansatte mod risikoen for smitte med ny coronavi-

rus ved smitteopsporingsenheden i Jonstruplejren.

Rigspolitiet har straks iværksat en række initiativer med henblik

på at udbedre de forhold, der er omfattet af det udstedte straks-

påbud, herunder reduceret antallet af medarbejdere i de mindste

lokaler fra fire til to, således at der også er plads til supervision

mv., forbedret indretningen via afskærmning og skillevægge,

bestilt ekstra rengøring og lavet planer for udluftning. Rigspoli-

tiet er i gang med at afdække, om nogle af tiltagene i Jonstruplej-

ren også skal iværksættes på de øvrige to lokationer for smitte-

opsporing.”

Jeg er glad for, at Rigspolitiet har iværksat tiltag for at forbedre de fysiske

rammer for smitteopsporingsenheden. Det er samtidig min forventning, at

Rigspolitiet løbende tager de nødvendige forholdsregler for at minimere ri-

sikoen for smittespredning på arbejdspladsen og overvejer, om der er behov

for yderligere tiltag.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-

hentet en udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet, der er ressortansvarlig for

vikarloven, som har oplyst følgende:

”Vedrørende det i pkt. C gengivne synspunkt om, at der er tale

om omgåelse, kan det oplyses, at vikarloven (lov nr. 595 af 12.

Side 5/7

juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbu-

reau m.v. med senere ændring) netop indeholder mulighed for,

at ligebehandlingsprincippet i lovens § 3, stk. 1 og 2, ikke finder

anvendelse og vikarers vilkår i stedet reguleres overenskomst-

mæssigt. Dette fremgår af lovens § 3, stk. 5, der har følgende

ordlyd:

”Stk. 1-4 finder ikke anvendelse, hvis vikarbureauet

omfattes af eller har tiltrådt en kollektiv overens-

komst, som er indgået af de mest repræsentative ar-

bejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på

hele det danske område, hvorved den generelle be-

skyttelse af vikarer respekteres.”

Om denne bestemmelse bemærkes, at der er tale om en udmønt-

ning af artikel 5, stk. 3, i det tilgrundliggende vikardirektiv (di-

rektiv 2008/104/EF), som udgør en adgang til at regulere vika-

rers vilkår overenskomstmæssigt, og at udnyttelsen af denne

mulighed i direktivet er i overensstemmelse med den danske ar-

bejdsmarkedsmodel, hvorefter arbejdsmarkedets parter i videst

muligt omfang har adgang til at regulere løn- og arbejdsvilkår

ved kollektiv overenskomst. Specifikt bemærkes endvidere, at

med den afsluttende bisætning i § 3, stk. 5, har lovgiver udtryk-

keligt tilkendegivet, at de mest repræsentative arbejdsmarkeds-

parters landsdækkende overenskomster giver vikarer betryg-

gende vilkår.

Det vurderes således ikke at være retvisende at betegne det som

omgåelse af vikarlovens beskyttelseshensyn, at muligheden i §

3, stk. 5, for at overenskomstregulere vikarers vilkår er benyttet.

Med hensyn til det i pkt. D angivne synspunkt om, at overens-

komstregulering af vikarers vilkår i overensstemmelse med vi-

karlovens § 3, stk. 5, skulle være imod intentionen med loven

henvises til det ovenfor anførte vedrørende pkt. C. Det bemær-

kes i forlængelse heraf, at det tydeligt fremgår af lovens forar-

bejder, at der i de overenskomster, der kan anvendes i stedet for

lovens ligebehandlingsprincip, kan fastsættes vilkår, der adskil-

ler sig fra ligebehandlingsprincippet. Følgende er således anført

i bemærkningerne til § 3:

”Betingelsen om, at det skal være de mest repræsen-

tative parters overenskomster, der skal anvendes for

at ligebehandlingsprincippet kan fraviges, er be-

grundet i hensynet til at undgå social dumping på

vikarområdet og sikre, at vikarer, der ikke kan støtte

ret på ligebehandlingsprincippet, har betryggende

overenskomstmæssige rettigheder i stedet.”

Side 6/7

Intentionen med vikarloven har således ikke været, at ligebe-

handlingsprincippet i enhver sammenhæng og på alle punkter

skulle være gældende, men at sikre vikarer betryggende vilkår,

når ligebehandlingsprincippet fraviges, og at disse betryggende

vilkår sikres, når de fastlægges i overenskomster indgået af de

mest repræsentative parter.”

Side 7/7