BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. til artiklen »"Social dumping" og "skandale": Arbejdsvilkår for statens coronavikarer udløser massiv kritik« i Altinget den 8. januar 2021, til erhvervsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

29. januar 2021

Besvarelse af spørgsmål 209 alm. del stillet af udvalget den 18. januar

2021 efter ønske fra Karsten Hønge (SF).

Spørgsmål:

Med henvisning til artiklen »"Social dumping" og "skandale": Arbejdsvil-

kår for statens coronavikarer udløser massiv kritik« i Altinget den 8. januar

2021 bedes ministeren besvare følgende:

A. Vil ministeren redegøre for løn- og arbejdsvilkårene for de vikarer, som

er ansat i forbindelse med covid-19-indsatsen i Erhvervsstyrelsen? Der øn-

skes herunder, men ikke alene, redegjort for varigheden af vikariater, regler

for løn under sygdom, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter

og hvorvidt arbejdet kræver fysisk fremmøde.

B. Vil ministeren kommentere på, at forsker i arbejdsret fra Syddansk Uni-

versitet Christian Højer Schjøler konstaterer, at der er tale om en omgåelse

af vikarlovens beskyttelseshensyn, herunder eksempelvis i forhold til løn

under sygdom?

C. Vil ministeren kommentere på, at to advokater, Peter Breum og Henrik

Karl Nielsen, i artiklen konstaterer, at den eksisterende praksis er imod in-

tentionen i vikarloven, samt at advokat Henrik Karl Nielsen udtaler at:

"Man bruger en privat overenskomst til at underløbe en offentlige overens-

komst"?

D. Vil ministeren redegøre for, hvorvidt man mener, at det er acceptabelt,

at staten har et langvarigt brug af vikarer, der er stillet væsentligt ringere

end statsligt ansatte?

E. Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer, man vil iværksætte for at

sikre, at vikarer i staten ikke arbejder under ringere vilkår end gældende

overenskomster for fastansatte med lignende opgaver?

Svar:

Ad A:

Jeg har til brug for besvarelse af pkt. A, anmodet Erhvervsstyrelsen om at

redegøre for vikarernes ansættelsesforhold.

Erhvervsstyrelsen har oplyst, at det i marts 2020 blev besluttet, at sagsbe-

handling og udbetaling af kompensationsordningerne skulle håndteres ved

brug af vikarer, idet opgaven havde en midlertidig karakter, og det var

ERHVERVSMINISTERIET

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf.

91 33 70 94

Fax.

41 71 51 00

CVR-nr. 10294819

EAN nr. 5798000018006

[email protected]

www.em.dk

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. til artiklen »"Social dumping" og "skandale": Arbejdsvilkår for statens coronavikarer udløser massiv kritik« i Altinget den 8. januar 2021, til erhvervsministeren

2/9

stærkt hastende at komme i gang med udbetalingerne af kompensation til

danske virksomheder, ligesom behovet var og fortsat er uforudsigeligt.

Erhvervsstyrelsen er ved rekvirering af vikarbistand forpligtet til at an-

vende de gældende statslige indkøbsaftaler, som fastsætter valg af leveran-

dør og de overordnede kontraktvilkår for indkøbet. Erhvervsstyrelsen re-

kvirerede derfor via de statslige indkøbsaftaler de første vikarer igennem

vikarbureauet Moment i slutningen af marts måned 2020, hvor de første

kompensationsordninger også blev aftalt politisk og i trepartsforhandlin-

ger.

Brugen af vikarer har den fleksibilitet, som har været nødvendig for at

kunne udmønte de politiske beslutninger. Det driftsmæssige hensyn har

dermed under hele processen tilsagt behovet for fortsat brug af vikarer.

De nuværende vikarer er p.t. forlænget til slutningen af juni og kan opsiges

inden for denne periode med 1 måneds varsel, hvilket også udgør en væ-

sentligt fleksibilitet i den aktuelle uforudsigelige situation, hvor restrikti-

onsniveauet skifter, og adgangen til kompensationsordningerne

–

og der-

med ansøgningsmængderne

–

ligeledes varierer kraftigt med kort varsel.

Vikarerne er ansat af Moment, som har tiltrådt Funktionæroverenskomst

for Handel, Viden og Service, der er en landsdækkende overenskomst ind-

gået mellem HK og Dansk Erhverv. Med tiltrædelsen af en kollektiv over-

enskomst er det entydigt, at vikarlovens ligebehandlingsbestemmelser an-

ses for opfyldt, selvom der er vilkår i overenskomsten, som isoleret set

fremstår ringere end i Statens overenskomst med HK.

Moment har videre oplyst, at vikarerne ikke har ret til løn under sygdom

som følge af deres status som ikke-funktionærer. Lovgiver var ved vedta-

gelse af vikarloven opmærksom på, at vikarbureauvikarer som klart ud-

gangspunkt ikke har funktionær-status. Følgende fremgår af bemærknin-

gerne til lovforslaget:

”Med hensyn til funktionærloven er det fastslået i retspraksis,

at vikarer

ikke er funktionærer, da de som anført i U97.1495H ikke er i en tjeneste-

stilling, og selvom det arbejde, en vikar udfører i en brugervirksomhed,

måtte være funktionærarbejde, og vikaren således ville være funktionær og

omfattet af alle bestemmelserne i funktionærloven, hvis vikaren var ansat

direkte i brugervirksomheden, vil vikaren ikke få funktionærstatus som

følge af ligebehandlingsprincippet.”

Vikarerne er omfattet af sygedagpengeloven, og har dermed ret til syge-

dagpenge under sygdom.

3/9

Erhvervsstyrelsen har herudover oplyst, at styrelsen har anmodet Økono-

mistyrelsen om at undersøge, hvorvidt Staten inden for udbudsreglerne og

statsstøttereglerne i dette konkrete tilfælde kan aftale med Moment, at vi-

karerne aflønnes med løn under sygdom, og at staten helt eller delvist dæk-

ker denne merudgift ved at betale Moment en højere pris, end der ellers

følger af de gældende statslige indkøbsaftaler.

Kammeradvokaten har på vegne af Økonomistyrelsen vurderet, at en aftale

mellem Staten og Moment om løn under sygdom vil udgøre en væsentlig

ændring af de grundlæggende elementer i indkøbsaftalen, hvilket derfor vil

kræve, at der gennemføres et nyt udbud. Ændringen kan således ikke på

kort sigt gennemføres inden for udbrudsreglerne.

Det fremgår dog af Kammeradvokatens vurdering, at Moment inden for

aftalens rammer vil kunne pålægge Staten ekstra omkostninger, hvis vika-

rerne får ret til løn under sygdom som følge af en ændring af den gældende

overenskomst eller lovgivningen. Det er regeringens holdning, at generelle

ændringer af ansættelsesvilkårene for vikarer skal ske med respekt for den

danske model og derfor skal aftales mellem arbejdsmarkedets parter.

Vedrørende tillidsrepræsentation har Medarbejder- og Kompetencestyrel-

sen oplyst, at det i den relation entydigt er Moment, som er vikarernes ar-

bejdsgiver. Det vil altså være over for Moment, vikarerne skal anmelde en

eventuel tillidsrepræsentant til at varetage deres interesser som medarbej-

dergruppe. Reglerne om samarbejde er sådan, at arbejdsgiver ikke må på-

virke valget at tillidsrepræsentant. Moment har på dialogmøde med vika-

rerne vejledt om, hvordan der kan vælges en tillidsrepræsentant, som kan

anmeldes over for dem som vikarernes arbejdsgiver. Erhvervsstyrelsen op-

lyser hertil, at både Moment og Erhvervsstyrelsen har opfordret til valg af

en tillidsrepræsentant og tilkendegivet stor vilje til at samarbejde med såvel

en tillidsrepræsentant som øvrige repræsentanter for medarbejderne.

Erhvervsstyrelsen har endvidere fået bekræftet fra Medarbejder- og Kom-

petencestyrelsen, at ligesom en vikar ikke kan vælges som tillidsrepræsen-

tant i staten, kan en vikar heller ikke vælges som arbejdsmiljørepræsentant.

Vikarerne vil have stemmeret til valg af en arbejdsmiljørepræsentant og

Erhvervsstyrelsen oplyser, at styrelsen vil lægge op til, at der

–

som sup-

plement til den arbejdsmiljørepræsentant, der vælges blandt de ansatte på

lokationen - blandt vikarerne og af vikarerne kan vælges op til 2 supple-

rende uformelle arbejdsmiljørepræsentanter, som vil indgå i arbejdsmiljø-

arbejdet sammen med den formelle arbejdsmiljørepræsentant.

Erhvervsstyrelsen har på dialogmøder med vikarerne meldt ud, at styrelsen

hurtigst muligt vil facilitere valget af formel og uformelle arbejdsmiljøre-

præsentanter og forventer at indlede valget i uge 4. Medarbejderne på den

4/9

midlertidige lokation har hidtil været omfattet af arbejdsmiljøorganisatio-

nen i Erhvervsstyrelsen i København, og arbejdsmiljøforholdene på lokati-

onen har løbende været drøftet i styrelsens samarbejdsudvalg, ligesom vi-

karerne har deltaget i styrelsens seneste APV-undersøgelse. Vikarerne har

under hele ansættelsen haft adgang til kontaktoplysninger på styrelsens ar-

bejdsmiljørepræsentanter. Erhvervsstyrelsen har indtil nu og vil fortsat

drøfte generelle og konkrete arbejdsmiljøspørgsmål i arbejdsmiljøorgani-

sation.

Erhvervsstyrelsen beklager, at der ikke tidligere har været afholdt et valg

af arbejdsmiljørepræsentant på den midlertidige lokation.

Vedrørende nødvendigheden af fysisk fremmøde, oplyser Erhvervsstyrel-

sen, at styrelsen har vurderet, at opgaven med implementering af kompen-

sationsordningerne er karakteriseret som en samfundskritisk opgave, hvor-

for både vikarer og fastansatte medarbejdere som udgangspunkt har skulle

møde fysisk op på deres arbejdsplads, også under hjemsendelserne af of-

fentligt ansatte. Dette skyldes særligt opgavens uforudsigelige karakter, der

kræver, at vikarer og fastansatte løbende og hurtigt kan orienteres om de

mange ændringer i kompensationsordningerne, som følger af politiske af-

taler mv., samt at sparring mellem medarbejderne er afgørende for korrekt

varetagelse af opgaven og for, at sagerne kan behandles og udbetales i det

tempo, som har været afgørende for virksomhederne. Endelig er det et hen-

syn, at der er tale om mia.-udbetalinger og fortrolige oplysninger. Er-

hvervsstyrelsen har over for mig forsikret, at styrelsen igennem hele perio-

den har været særlig opmærksom på, at sundhedsmyndighedernes anbefa-

linger vedrørende bl.a. afstand, øget rengøring og adgang til håndvask og

afspritning overholdes, ligesom der løbende er udmeldt og indskærpet for-

holdsregler for færdsel og adfærd i styrelsens bygninger.

Nedenstående skema viser på baggrund af oplysninger fra Moment en sam-

menligning af Statens overenskomst med HK og Funktionæroverenskomst

for Handel, Viden og Service mellem HK og Dansk Erhverv, som vikarerne

er ansat på.

Vilkår

Månedsløn

HK Stat

LG 2, Sats 2 for HK ansatte

med erhvervsuddannelse

26.240,00 kr. (april 2020)

163,66 kr.

Overarbejde

godtgøres

med

afspadsering

samme varighed med et til-

læg på 50 pct. eller timeløn

med et tillæg på 50 pct.

HK Privat

27.256,10 kr.

Timeløn

Overarbejdsbetaling

170 kr.

Overarbejde over 37 timer

pr. uge lønnes med tillæg

på 50 pct. af grundlønnen

for de første 3 timer pr.

uge og 100 pct. for de ef-

terfølgende.

5/9

Overarbejde over 37 timer

pr. uge på søn- og hellig-

dage lønnes med 100 pct.

af grundlønnen i tillæg pr.

time.

Ulempetillæg

Planlagt eller beordret ar-

bejde på hverdage mellem

kl. 17.00-06.00 og week-

ender og søgnehelligdage:

25 pct. af timelønnen.

Arbejde i weekender og på

søgnehelligdage godtgøres

med afspadsering af

samme varighed med et

tillæg på 50 pct. eller

timeløn med et tillæg på

50 pct.

Nattillæg: i tidsrummet kl.

17.00-06.00: 24,42

kr./time.

Weekendtillæg: fra lørdag

kl. 14.00 til mandag kl.

06.00: 43,67 kr./time.

Søgnehelligdage fra kl.

00.00-24.00: 43,67

kr./time.

Hverdage efter søgnehel-

ligdage fra kl. 00.00 -

06.00: 43,67 kr./time.

Ret til sygedagpenge, der i

2021 udgør 120,54 kr. pr.

time.

5 pct. i 2020

6 pct. i 2021

Beregnes af den feriebe-

rettigede løn og udbetales

hver måned.

12 pct. (hvoraf de 4 pct.

trækkes ud af ovennævnte

løn), hvis et af følgende er

opfyldt:

Pension ydes til vikarer

der er fyldt 18 år og som

har haft lønnet beskæfti-

gelse i Moment A/S i sam-

menlagt mindst 1443 timer

inden for 3 år.

Eller som er fyldt 18 år og

er optaget i en arbejdsmar-

kedspensionsordning base-

ret på en kollektiv aftale fra

et tidligere ansættelsesfor-

hold.

Pension ydes tillige til vi-

karer som er fyldt 18 år og

uden afbrydelse i 3 måne-

der har været i ansættelse

hos virksomheder omfattet

af overenskomsten.

Løn under sygdom

Fuld løn under sygdom.

Fritvalgs lønkonto

Nej

Betalt frokostpause

Pension

15 pct. pension, (som fuldt

ud betales af arbejdsgiver

ud over ovenstående løn),

hvis fyldt 25 år og 4 års an-

ciennitet i det offentlige.

11,19 pct. pension, hvis

fyldt 20 år og 9 måneders

anciennitet eller tidligere

omfattet af arbejdsmar-

kedspension.

6/9

Ferie

5 uges ferie efter ferielo-

vens regler og 5 særlige fe-

riedage om året efter ferie-

aftalen.

Opsigelsesvarsel

Funktionærlovens almin-

delige opsigelsesvarsler.

5 ugers ferie efter ferielo-

vens regler. Der optjenes

ret til feriefridage efter

1443 times ansættelse. Fe-

riefridage udbetales, hver

måned med 2,5 pct. af den

ferieberettigede løn.

De første 3 måneder kan

opsigelse fra begge sider

ske uden varsel. Herefter

gælder følgende

1 måneds varsel efter 3 må-

neders ansættelse uden af-

brydelser.

2 måneders varsel efter 2

års ansættelse uden afbry-

delser.

3 måneders varsel efter 3

års ansættelse uden afbry-

delser.

Egen opsigelsen:

1 måned måneds efter 3

måneders ansættelse.

Ad B og C:

Erhvervsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet, der er ressortansvarlig for vikarlo-

ven vedrørende pkt. B og C. Beskæftigelsesministeriet har hertil oplyst føl-

gende:

”Vedrørende det i pkt. B gengivne synspunkt om, at der er tale om omgå-

else, kan det oplyses, at vikarloven (lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers

retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. med senere ændring)

netop indeholder mulighed for, at ligebehandlingsprincippet i lovens § 3,

stk. 1 og 2, ikke finder anvendelse og vikarers vilkår i stedet reguleres over-

enskomstmæssigt. Dette fremgår af lovens § 3, stk. 5, der har følgende ord-

lyd:

”Stk. 1-4

finder ikke anvendelse, hvis vikarbureauet omfattes af eller har

tiltrådt en kollektiv overenskomst, som er indgået af de mest repræsentative

arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske om-

råde, hvorved den generelle beskyttelse af vikarer respekteres.”

Om denne bestemmelse bemærkes, at der her er tale om en udmøntning af

artikel 5, stk. 3, i det tilgrundliggende vikardirektiv (direktiv 2008/104/EF),

7/9

som udgør en adgang til at regulere vikarers vilkår overenskomstmæssigt,

og at udnyttelsen af denne mulighed i direktivet er i overensstemmelse med

den danske arbejdsmarkedsmodel, hvorefter arbejdsmarkedets parter i vi-

dest muligt omfang har adgang til at regulere løn- og arbejdsvilkår ved kol-

lektiv overenskomst. Specifikt bemærkes endvidere, at med den afsluttende

bisætning i § 3, stk. 5, har lovgiver udtrykkeligt tilkendegivet, at de mest

repræsentative arbejdsmarkedsparters landsdækkende overenskomster gi-

ver vikarer betryggende vilkår.

Det vurderes således ikke at være retvisende at betegne det som omgåelse

af vikarlovens beskyttelseshensyn, at muligheden i § 3, stk. 5, for at over-

enskomstregulere vikarers vilkår er benyttet.

Med hensyn til det i pkt. C angivne synspunkt om, at overenskomstregule-

ring af vikarers vilkår i overensstemmelse med vikarlovens § 3, stk. 5,

skulle være imod intentionen med loven henvises til det ovenfor anførte

vedrørende pkt. B. Det bemærkes i forlængelse heraf, at det tydeligt frem-

går af lovens forarbejder, at der i de overenskomster, der kan anvendes i

stedet for lovens ligebehandlingsprincip, kan fastsættes vilkår, der adskiller

sig fra ligebehandlingsprincippet. Følgende er således anført i bemærknin-

gerne til § 3:

”Betingelsen

om, at det skal være de mest repræsentative parters overens-

komster, der skal anvendes for at ligebehandlingsprincippet kan fraviges,

er begrundet i hensynet til at undgå social dumping på vikarområdet og

sikre, at vikarer, der ikke kan støtte ret på ligebehandlingsprincippet, har

betryggende overenskomstmæssige rettigheder i stedet.”

Intentionen med vikarloven har således ikke været, at ligebehandlingsprin-

cippet i enhver sammenhæng og på alle punkter skulle være gældende, men

at sikre vikarer betryggende vilkår, når ligebehandlingsprincippet fraviges,

og at disse betryggende vilkår sikres, når de fastlægges i overenskomster

indgået af de mest repræsentative parter.”

Ad D:

Sagsbehandlingen af kompensationsordningerne på Erhvervsstyrelsens

område er håndteret ved brug af vikarer, idet opgaven både var hastende og

omfangsrig og samtidig var det også forventningen, at den ville have en

midlertidig karakter.

Det skulle dels sikre, at man hurtigt kunne hyre arbejdskraft ind, så man

kunne komme i gang med at sagsbehandle og udbetale kompensation for at

understøtte arbejdspladser og virksomheder under epidemien. Dels var der,

grundet hjælpeordningernes midlertidige karakter, ikke lagt op til fastan-

sættelse af de administrative medarbejdere.

8/9

Vikarbistanden er derfor rekvireret i henhold til gældende statslige ind-

købsaftaler, som fastsætter valg af leverandør (Moment) og de overordnede

kontraktvilkår for indkøbet.

Det har aldrig været Erhvervsstyrelsens hensigt med anvendelse af vikarer

at spare penge på løn eller forringe ansættelsesvilkårene. Formålet har

alene været at sikre, at man hurtigt og fleksibelt kunne effektuere de for-

skellige politisk besluttede kompensationsordninger og holde hånden under

arbejdspladser og virksomheder. Den gældende overenskomst indgået af

arbejdsmarkedets parter forudsatte at være fuldt ud dækkende for løn- og

ansættelsesvilkårene for vikarerne.

Ministeriet har rådført sig med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som

har bekræftet, at det ikke strider imod statslige hovedaftaler og overens-

komster, at staten anvender vikarer, så længe anvendelsen af vikarer er sag-

ligt begrundet. Der er tale om en saglig begrundelse, hvis driftsmæssige

forhold gør det vanskelig at tilrettelægge arbejdet kun med brug af direkte

ansættelser.

Det vurderes, at der i den aktuelle situation har været og stadig er ekstraor-

dinære driftsmæssige omstændigheder af et omfang, som har nødvendig-

gjort og som fortsat begrunder brugen af vikaransættelser.

Ad E:

Vikarernes ansættelsesvilkår er i overensstemmelse med vikarloven, idet

vikarernes arbejdsgiver, Moment har tiltrådt en landsdækkende overens-

komst mellem Dansk Erhverv og HK, hvorfor der ikke er tale om ulovlig

forskelsbehandling. Idet ansættelsesforholdene er overenskomstdækkede,

er det vurderingen, at en eventuel ændring af disse skal ske efter aftale mel-

lem arbejdsmarkedets parter.

Derfor har Erhvervsstyrelsen rakt hånden ud til Medarbejder- og Kompe-

tencestyrelsen og arbejdsmarkedets parter for at man i fælleskab kan finde

en løsning, der tilgodeser alle parter og er i respekt for både gældende lov-

givning og overenskomster. For som sagt har det aldrig været meningen

med vikaransættelser i Erhvervsstyrelsen, hverken at spare penge på løn

eller gå på kompromis med ansættelsesvilkårene.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

9/9