Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Jan E. Jørgensen (V)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 20215200180
30. april 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. januar 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
205 (alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet af ikke-med-
lem Jan E. Jørgensen (V) (MFU).
Spørgsmål nr. 205:
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange lande i EU, der har indført et forbud mod
anvendelse af kvartssand til sandblæsning? Og hvad disse landes bevæggrunde
er for at indføre et forbud?
”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som op-
lyser følgende:
”Arbejdstilsynet
har sendt en høring ud til EU- og EFTA-landene. Blandt de 19
lande, som har svaret på Arbejdstilsynets henvendelse, har Irland oplyst, at de har
indført et generelt forbud mod brug af blæsemidler med indhold af fri krystallinsk
kvarts, og Schweiz har oplyst, at brug af kvartsholdige blæsemidler er forbudt.
Herudover har fire lande (Holland, Norge, Sverige og Østrig) oplyst, at de har ind-
ført begrænsninger mod brug af kvartssand, der indeholder mere end hhv. 1, 2, el-
ler 3 pct. krystallinsk kvarts til sandblæsning. Østrig og Holland henviser til risi-
koen for udvikling af silikose og kræft som bevæggrund for begrænsningerne. De
andre lande har ikke angivet bevæggrunde. Polen og Slovakiet oplyser, at de har
begrænsninger i forhold til, hvordan kvartssand kan anvendes som blæsemiddel.
Finland, Portugal, Italien, Ungarn, Kroatien, Litauen, Letland, Bulgarien, Malta og
Cypern oplyser, at de ikke har forbud mod brug af kvartsand til sandblæsning.”
Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger og henviser i øvrigt til tidligere
svar på BEU alm. del
–
spørgsmål 202, hvoraf det fremgår, at det er et krav ved
sandblæsning i Danmark, uafhængigt af blæsemiddel, at der altid skal bruges støv-
afvisende beskyttelsestøj og luftforsynet åndedrætsværn for at sikre mod unødig
udsættelse af bl.a. kvartsstøv.