Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Anne Honoré Østergaard
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 533
d. 19 januar 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. januar 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
200 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne
Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål nr. 200:
”Mener
ministeren på baggrund af sagen om farlig arbejdsmiljø på Storstrøms-
broen, at der ud over de 8 nye anbefalinger til offentlige bygherrer, er behov for
initiativer fra politisk side? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvilke initi-
ativer ministeren mener, der er behov for? Der henvises til nyheden »Nye anbefa-
linger skal styrke arbejdsmiljøet på store infrastruktur- og byggeprojekter og mind-
ske social dumping« den 1. juli 2020 på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.
”
Svar:
Det er min og regeringens klare holdning, at det skal være sundt og sikkert at gå på
arbejde på alle danske arbejdspladser. Derfor er jeg glad for, at et bredt flertal med
arbejdsmiljøaftalen fra 2019 støttede op om at afsætte midler til en styrket arbejds-
miljøindsats for at fremme et trygt og sikkert arbejdsmiljø. Aftalen giver blandt an-
det Arbejdstilsynet nye redskaber til at slå hårdt ned på gentagne og alvorlige over-
trædelser af arbejdsmiljøloven.
Desværre ser vi stadig eksempler på uforsvarligt arbejdsmiljø. Jeg vil gerne indled-
ningsvist slå fast, at det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for et sundt og sikkert
arbejdsmiljø. På store byggeprojekter som Storstrømsbroen er kompleksiteten ofte
høj, og når mange aktører er involveret, herunder udenlandske entreprenører og ar-
bejdstagere, øges risikoen for ulykker og arbejdsmiljømæssige udfordringer. Denne
risiko skal håndteres af aktørerne i byggeriet, dvs. bygherre, projekterende og en-
treprenører, og risikoen skal håndteres både i planlægningen af et stort byggeri og i
det daglige arbejde på byggepladsen.
I juli offentliggjorde transportministeren og jeg en erfaringsopsamling med otte an-
befalinger til, hvordan det forebyggende arbejdsmiljøarbejde kan styrkes på store
infrastruktur- og byggeprojekter, og i oktober præsenterede vi en række konkrete
tiltag, som kan understøtte implementeringen af anbefalingerne. Arbejdsmiljøfor-
ligskredsen er blevet hørt om både anbefalingerne og initiativerne.