Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2366070_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Morten Dahlin
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 725
31. marts 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. januar 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
195 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten
Dahlin (V).
Spørgsmål nr. 195:
”
Vil ministeren redegøre for, hvad de årlige forventede udgifter er til dagpenge i
perioden 2021-2023? Vil ministeren derudover opgøre merudgifterne i perioden,
hvis mindrereguleringen af dagpengene afskaffes, og vil ministeren herunder rede-
gøre for arbejdsudbudseffekten af en afskaffelse af mindrereguleringen?
”
Svar:
De forventede udgifter til dagpenge i perioden skønnes at udgøre 21,4 mia. kr. i
2021 faldende til 19,3 mia. kr. i 2023,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Forventede årlige udgifter til dagpenge 2021-2023 (2021-pl)
Dagpengeudgifter, mia. kr.
2021
2022
2023
21,4
19,9
19,3
Anm.: Tallene er afrundede til nærmeste 100 mio. kr.
Kilde: Finansloven 2021
Som følge af aftalen mellem den daværende SRSF-regering, Venstre og Det Kon-
servative Folkeparti om en skattereform fra 2012 sker der en afdæmpet regulering
af forskellige overførselsindkomster, herunder arbejdsløshedsdagpenge i perioden
2016-2023. Den afdæmpede regulering i 2021-2023 udgør 0,75 procentpoint årligt.
Mindrereguleringen er senest bekræftet med den forligsbelagte
Aftale om ny regu-
lering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførsels-
modtagere,
som er indgået mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti i 2018,
og som Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternati-
vet efterfølgende har tilsluttet sig.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om, hvad de årlige forventede udgifter er til dagpenge i perioden 2021-2023, til beskæftigelsesministeren
2366070_0002.png
Den maksimale dagpengesats steg fra 19.083 kr. til 19.322 kr. fra 2020 til 2021.
Uden den afdæmpede satsregulering af dagpenge ville satsen være steget til 19.465
kr. i 2021. Dermed medfører mindrereguleringen en reduktion i satsforhøjelsen på
ca. 150 kr. fra 2020 til 2021. Den månedlige maksimale dagpengesats vil være ca.
450 kr. højere i 2023 og frem ved en afskaffelse af mindrereguleringen på dag-
penge i 2021-2023 ift. satsen i 2023 under mindreregulering.
Det bemærkes, at der er en række relaterede ydelser og medlemsbidrag, hvor den
maksimale dagpengesats danner grundlag for satsen. Det gælder syge-, ferie- og
barselsdagpenge, efterløn, skattefri efterlønspræmie, fleksydelse, ledighedsydelse,
flekslønstilskud, VEU-godtgørelse m.v. Derudover er statsbidraget, som udgør
størstedelen af a-kassemedlemskabskontingentet, reguleret efter den maksimale
dagpengesats. Der er ikke medregnet en påvirkning af disse ydelser og bidraget i
fravær af den afdæmpede regulering.
Det er i beregningerne antaget, at afskaffelsen af mindrereguleringen af dagpenge
gælder i hele 2021. Såfremt at man indfører en afskaffelse af mindrereguleringen i
løbet af 2021, vil udgifterne i 2021 være lavere. Udgifterne i 2022 og frem vil være
uændret.
Det skønnes, at en afskaffelse af den afdæmpede satsregulering i 2021-2023 fuldt
indfaset isoleret set vil medføre en umiddelbar strukturel forværring af de offent-
lige finanser med ca. 270 mio. kr. efter skat i 2023.
Den højere ydelse til dagpengemodtagere medfører et øget forbrug, og dermed et
tilbageløb i form af øgede indtægter fra moms og afgifter mv., hvilket isoleret set
forbedrer den offentlige saldo med ca. 70 mio. kr. fuldt indfaset i 2023. Den umid-
delbare virkning efter skat og tilbageløb er således ca. 200 mio. kr. i 2023,
jf. tabel
2.
Afskaffelse af mindrereguleringen af dagpenge i årene 2021-2023 skønnes fuldt
indfaset i 2023 at medføre en negativ arbejdsudbudsvirkning på knap 2.900 fuld-
tidspersoner
1
. Det skønnes, at den samlede strukturelle adfærdsvirkning vil med-
føre offentlige merudgifter på ca. 910 mio. kr. efter skat og tilbageløb fuldt indfaset
i 2023.
Samlet set skønnes det, at en afskaffelse af den afdæmpet satsregulering på 0,75
procentpoint årligt i 2021-2023 fuldt indfaset vil forværre den strukturelle saldo i
størrelsesorden af 1.110 mio. kr. efter skat og tilbageløb (inkl. adfærd) i 2023,
jf.
tabel 2.
1
Adfærdsvirkningerne ved at afskaffe mindrereguleringen er beregnet pba. dagpengemo-
dellen, mens det oprindelig skøn fra 2012 for adfærdsvirkningerne ved indførelsen af min-
drereguleringen blev beregnet pba. forskelsbeløbsmodellen.
2
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om, hvad de årlige forventede udgifter er til dagpenge i perioden 2021-2023, til beskæftigelsesministeren
2366070_0003.png
Tabel 2
Offentlige strukturelle merudgifter ved at kompensere for mindreregule-
ring af dagpenge i årene 2021-2023, 2021-pl
Mio. kr. (2021-pl)
Umiddelbar virkning
Umiddelbar virkning efter tilbageløb
Adfærdsvirkning efter skat og tilbageløb
2021
100
70
300
2022
180
140
630
2023
270
200
910
Samlede offentlige merudgifter efter skat og tilbageløb (inkl. adfærd)
370
770
1.110
Anm.: Tallene er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. og kan derfor afvige ved summering. Virkningen er opgjort ud fra
strukturelt niveau i årene 2021-2023. Der er i beregningerne taget højde for rentes rente, og dermed stiger
dagpengesatsen med 0,75 procentpoint i 2021, 1,506 procentpoint i 2022 og 2,267 procentpoint i 2023. Der er
i beregning af adfærdsvirkningen i 2021 korrigeret for, at der ikke er fuld gennemslag af tilgangseffekten. Det
skyldes, at de dagpengeledige som påbegynder forløbet i første halvår 2021, ikke vil være fuldt påvirket af til-
gangseffekten af ydelsesændringen.
Kilde: Dagpengemodellen, og egne beregninger.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
3
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om, hvad de årlige forventede udgifter er til dagpenge i perioden 2021-2023, til beskæftigelsesministeren
4