Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Hans Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 9170
18. november 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. oktober stillet følgende spørgsmål nr. 19
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Ander-
sen (V).
Spørgsmål nr. 20:
”Vil
ministeren redegøre for antallet af personer
–
fordelt på hhv. branche og a-
kasse
–
som får hhv. retten til tidlig pension og bruger retten til tidlig pension for
hvert af årene fra ikrafttrædelse og frem til 2050”
Svar:
Jeg er både glad og stolt over, at det er lykkedes at lave en aftale om en ny ret til
tidlig pension.
Aftale om en ny ret til tidlig pension
betyder, at mennesker med
lange og ofte hårde arbejdsliv kan trække sig tilbage, inden de er slidt helt ned.
Det er muligt at opgøre et skøn for antallet af personer med ret til tidlig pension
fordelt på personernes branche og a-kasse. En tilsvarende opgørelse af hvem af de
berettigede inden for de enkelte brancher eller a-kasser, der vil benytte sig af retten
til tidlig pension, forudsætter imidlertid eksplicit stillingtagen til udnyttelsesgraden
for denne gruppe. Skønnene for hvor mange, som vil benytte den nye ret til tidlig
pension er bl.a. baseret på erfaringerne fra efterlønsordningen og til brug for konse-
kvensvurderingerne af tidlig pension er udnyttelsesgraderne som funktion af kom-
pensationsgrad og formue, alene opdelt på køn.
Af nedenstående tabeller fremgår antallet af helårspersoner fordelt på hhv. branche
og a-kasse som hhv. opnår retten til tidlig pension.
Fordelingerne er baseret på personernes observerede beskæftigelsesforhold i 2018 i
den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Usikkerheden stiger dermed i takt med
fremskrivningsperioden, da der i fremskrivningen ikke er skønnet over brancheskift
gennem arbejdslivet. En opgørelse af de berettigede til tidlig pension vil således i
stigende grad afspejle personernes sektortilknytning tidligere i arbejdslivet. Af den
grund er opgørelsen kun vist frem til 2025, hvor usikkerheden vil være mindre.