BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om retspraksis for udmåling af godtgørelse ved uberettiget fyring af personer ansat i fleksjob, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021-74

2. februar 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. januar 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

186 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Samira

Nawa (RV).

Spørgsmål nr. 186:

”Vil

ministeren redegøre for, hvad retspraksis er for udmåling af godtgørelse ved

uberettiget fyring af personer ansat i fleksjob?

Kan ministeren i den forbindelse bekræfte, at udmålingen af en godtgørelse sker

baggrund af den løn, der betales af arbejdsgiveren, og ikke på baggrund af fuldtids-

lønnen inklusive det offentlige løntilskud?

Vil ministeren endelig redegøre for, om personer ansat i fleksjob dermed er blevet

dårligere stillet ved uberettiget fyring efter den 1. januar 2013, hvor det offentlige

løntilskud betales direkte til borgeren frem for til virksomheden?”

Svar:

Jeg kan generelt oplyse, at hvis en ansat i fleksjob eksempelvis opsiges i strid med

forskelsbehandlingsloven, kan arbejdsgiveren blive dømt til at betale en godtgø-

relse for uberettiget afskedigelse. Godtgørelsen fastsættes efter et skøn, hvor der ta-

ges hensyn til medarbejderens anciennitet og sagens øvrige omstændigheder, og

den vil efter fast retspraksis ofte være på 6, 9 eller 12 måneders løn.

Det følger af retspraksis, at en godtgørelse skal beregnes på baggrund af den løn,

som arbejdsgiveren betaler til den fleksjobansatte i henhold til personens ansættel-

seskontrakt.

Med reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013 ændrede vi bl.a. fleksjobord-

ningen for at fremtidssikre ordningen, så mennesker med nedsat arbejdsevne også

fremover kan få et aktivt arbejdsliv i et fleksjob. Samtidig gjorde vi det nemmere

for mennesker med en meget lille arbejdsevne at komme i arbejde.

I den ”nye” fleksjobordning betaler arbejdsgiveren løn for det arbejde, der bliver

udført, og den ansatte i fleksjobbet modtager et tilskud fra kommunen som kom-

pensation for den nedsatte arbejdsevne, mens ansatte i den ”gamle” ordning modta-

ger fuld løn fra arbejdsgiveren, som til gengæld modtager et tilskud fra kommunen

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om retspraksis for udmåling af godtgørelse ved uberettiget fyring af personer ansat i fleksjob, til beskæftigelsesministeren

på halvdelen eller to tredjedele af lønnen afhængig af graden af den ansattes ned-

satte arbejdsevne.

Regeringen var

–

sammen med partierne bag reformen

–

meget opmærksom på, at

reformen medførte ændringer ift. de rettigheder, som nogle fleksjobansatte havde

haft i årevis, og at det kunne skabe usikkerhed. Vi ønskede at gennemføre ændrin-

gerne så skånsomt som muligt. Derfor omfatter den nye fleksjobordning ikke per-

soner, der allerede var ansat i et fleksjob ved reformens ikrafttrædelse. De nye reg-

ler om aflønning og tilskud får først virkning for disse personer, når de skifter job.

Forud for aftalen om reformen fra 2013 gennemførte regeringen en vurdering af,

om den foreslåede fleksjobordning var

i overensstemmelse med FN’s handicapkon-

vention. Efter FN’s handicapkonvention er regeringen forpligtet til at fremme be-

skæftigelsesmuligheder og karrieremuligheder for personer med handicap på ar-

bejdsmarkedet og at bistå med at finde, få, fastholde og vende tilbage til beskæfti-

gelse. Reformudspillet om en mere målrettet fleksjobordning, hvor formålet var at

få de mest ressourcesvage i gang med at arbejde frem for at leve et liv med passiv

forsørgelse, blev vurderet at være i tråd med forpligtelserne efter konventionen.

Der er således tale om to grundlæggende forskellige ordninger, som medfører for-

skellige rettigheder for borgerne, herunder er reglerne for aflønning forskellige. Det

betyder også, at der kan være forskellige konsekvenser ved uretmæssig fyring.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister