Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2364366_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Hans Andersen (V)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-2394
29. marts 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. januar 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
181 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Andersen (V).
Spørgsmål nr. 181:
”Ministeren
bedes redegøre for gevinsten for det offentlige, når
beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere hæves med hhv. �½, 1, 1�½,
2, 2�½, 3, 3�½, 4, 4�½, 5, 5�½, 6, 6�½, 7, 7�½, 8, 8�½, 9, 9�½, 10, og 15 pct. point, og
hvis frekvensen er på niveau med personer med dansk oprindelse.”
Svar:
Der henvises indledningsvis til svar nr. 171 (BEU alm. del) for de beskæftigelses-
frekvenser, der lægger til grund for følgende beregninger samt til BEU alm. del nr.
173, for så vidt angår gevinsten for det offentlige, hvis beskæftigelsesfrekvensen
for ikke-vestlige indvandrere var på niveau med personer med dansk oprindelse.
I spørgsmålet er der ikke angivet nogle instrumenter til at løfte beskæftigelsesfre-
kvensen, og der er således tale om hypotetiske potentialeberegninger. Det skal un-
derstreges, at det som udgangspunkt kræver diskretionære tiltag, der løfter den
strukturelle beskæftigelsesfrekvens, for at det kan skabe et finanspolitisk råderum.
Beregningen af det potentielle antal, der kommer i beskæftigelse, er lavet på bag-
grund af Danmarks Statistiks beskæftigelsesfrekvenser for af personer mellem 16-
64 år.
Hvis en modtager af en offentlig forsørgelsesydelse overgår til beskæftigelse, vil
det medføre en mindreudgift for det offentlige som følge af lavere udbetaling af
forsørgelsesyder og udgifter til aktivering. Det offentlige vil samtidig miste skat og
tilbageløb af afgifter af ydelsen, men omvendt få skat og tilbageløb af afgifter af
lønindkomsten. Det er på baggrund heraf skønnet, at gevinsten på skat, ydelser og
aktivering ved at en ekstra person overgår fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse
udgør ca. 300.000 kr. årligt i 2020-niveau. Der er i beregningerne taget udgangs-
punkt i hvilken overførselsindkomst personer, der overgik til beskæftigelse i 2019,
modtog.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om gevinsten for det offentlige, når beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere hæves, til beskæftigelsesministeren
Hvis en person på selvforsørgelse overgår til beskæftigelse, er gevinsten for det of-
fentlige mindre, da der ikke er en besparelse på forsørgelsesydelser. Det skønnes,
at virkningen på skat, ydelser og aktivering udgør ca. 180.000 kr. årligt pr. fuldtids-
person, der overgår fra selvforsørgelse til beskæftigelse. Dette er ligeledes en gen-
nemsnitsbetragtning på tværs af herkomst.
Der er i beregningerne til virkningen på den strukturelle saldo beregningsteknisk
taget udgangspunkt i, at halvdelen af forøgelsen af beskæftigelse skyldes øget over-
gang fra offentlig forsørgelse, men den anden halvdel skyldes øget overgang fra
selvforsørgelse. Den gennemsnitlige virkning for skat, ydelser og aktivering, som
ligger til grund for beregningerne, er dermed 240.000 kr. pr. fuldtidsperson. Der er
beregningsteknisk regnet med den samme virkning for personer med dansk oprin-
delse og personer med ikke-vestlig baggrund, og der tages således ikke højde for
forskelle i virkning på tværs af herkomst på ydelse og løn.
Gevinsten for det offentlige er en simpel mekanisk beregning, hvor der kun er ind-
regnet konsekvenser for skat, ydelser og aktivering.
Af tabel 1 fremgår antallet af flere ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse ved de
angivne pct. pointstigninger i beskæftigelsesfrekvensen samt gevinsten for det of-
fentlige ved disse stigninger.
2
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om gevinsten for det offentlige, når beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere hæves, til beskæftigelsesministeren
2364366_0003.png
Tabel 1
Gevinsten for det offentlige ved at hæve beskæftigelsesfrekvensen, 2021
Stigning i
beskæftigelsesfrekvensen
(Procentpoint)
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
3,0
3,5
4,0
4,5
5,0
5,5
6,0
6,5
7,0
7,5
8,0
8,5
9,0
9,5
10,0
15,0
Antal flere personer i be-
skæftigelse
1.960
3.920
5.880
7.830
9.790
11.750
13.710
15.670
17.630
19.590
21.540
23.500
25.460
27.420
29.380
31.340
33.300
35.260
37.210
39.170
58.758
mia. kr.
0,5
0,9
1,4
1,9
2,3
2,8
3,3
3,8
4,2
4,7
5,2
5,6
6,1
6,6
7,0
7,5
8,0
8,4
8,9
9,4
14
Anm.: Antallet flere i beskæftigelse er afrundet til nærmeste 10. Der er i beregningerne til gevinsten for det offentlige
taget udgangspunkt i, at halvdelen af forøgelsen af beskæftigelsen skyldes øget overgang fra offentlig forsør-
gelse, mens den anden halvdel skyldes øget overgang fra selvforsørgelse. Gevinsten for det offentlige er opgjort
i mia. kr.
Kilde: Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
3