Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2364306_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Hans Andersen (V)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-2394
29. marts 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. januar 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
173 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Andersen (V).
Spørgsmål nr. 173:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvad gevinsten for samfundet ville være, hvis
beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande
var på niveau med personer med dansk oprindelse.”
Svar:
Der henvises indledningsvis til svar nr. 171 (alm. del) for de beskæftigelsesfre-
kvenser, der ligger til grund for følgende beregninger.
I spørgsmålet er der ikke angivet nogle instrumenter til at løfte beskæftigelsesfre-
kvensen, og der er således tale om hypotetiske potentialeberegninger. Det skal un-
derstreges, at det som udgangspunkt kræver diskretionære tiltag, der løfter den
strukturelle beskæftigelsesfrekvens, for at det kan skabe et finanspolitisk råderum.
Hvis en modtager af en offentlig forsørgelsesydelse overgår til beskæftigelse, vil
det medføre en mindreudgift for det offentlige som følge af lavere udbetaling af
forsørgelsesyder og udgifter til aktivering. Det offentlige vil samtidig miste skat og
tilbageløb af afgifter af ydelsen, men omvendt få skat og tilbageløb af afgifter af
lønindkomsten. Det er på baggrund heraf skønnet, at gevinsten på skat, ydelser og
aktivering ved, at en ekstra person overgår fra offentlig forsørgelse til beskæfti-
gelse udgør ca. 300.000 kr. årligt i 2020-niveau. Der er i beregningerne taget ud-
gangspunkt i, hvilken overførselsindkomst personer, der overgik til beskæftigelse i
2019, modtog.
Hvis en person på selvforsørgelse overgår til beskæftigelse, er gevinsten for det of-
fentlige mindre, da der ikke er en besparelse på forsørgelsesydelser. Det skønnes,
at virkningen på skat, ydelser og aktivering udgør ca. 180.000 kr. årligt pr. fuldtids-
person, der overgår fra selvforsørgelse til beskæftigelse. Dette er ligeledes en gen-
nemsnitsbetragtning på tværs af herkomst.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 173: Spm. om, hvad gevinsten for samfundet ville være, hvis beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande var på niveau med personer med dansk oprindelse, til beskæftigelsesministeren
2364306_0002.png
Der er i beregningerne til virkningen på den strukturelle saldo beregningsteknisk
taget udgangspunkt i, at halvdelen af forøgelsen af beskæftigelse skyldes øget over-
gang fra offentlig forsørgelse, men den anden halvdel skyldes øget overgang fra
selvforsørgelse. Den gennemsnitlige virkning for skat, ydelser og aktivering, som
ligger til grund for beregningerne, er dermed 240.000 kr. pr. fuldtidsperson. Der er
beregningsteknisk regnet med den samme virkning for personer med dansk oprin-
delse og personer med ikke-vestlig baggrund og der tages således ikke højde for
forskelle i virkning på tværs af herkomst på ydelse og løn
1
.
I 2019 var beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelige 77,6
pct., blandt indvandrere med ikke-vestlig oprindelse var den 58 pct., og blandt ef-
terkommere med ikke-vestlige oprindelse var den 60,9 pct., Dette svarer til
2.356.944 personer i beskæftigelse med dansk oprindelse og 223.805 personer i be-
skæftigelse med ikke vestlige baggrund (både indvandrere og efterkommere). Hvis
beskæftigelses frekvensen blandt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige
lande var på niveau med danske personer, ville 72.654 flere personer være i be-
skæftigelse. Dette svarer til en offentlige gevinst på 17 mia. kr.
Gevinsten for det offentlige er en simpel mekanisk beregning, hvor der kun er ind-
regnet konsekvenser for skat, ydelser og aktivering.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
1
I Finansministeriets analyse
Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2017,
er
der taget højde for herkomstfordelte nettobidrag til de offentlige finanser. Her fremgår det
på baggrund af 2017-data, at et løft i ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkedstilknytning
på 23 pct.point løfter arbejdsudbuddet med 75.000 personer i 2017 og styrker de offentlige
finanser med 18 mia. kr. (2017-niveau), jf. https://fm.dk/media/18088/oea_indvandreres-
nettobidrag-til-de-offentlige-finanser-i-2017.pdf
2